Trigger warning:
Er du nysgerrig efter at læse om maskulinitet set fra et kvindeligt synspunkt, så er dette noget for dig. Men hvis du har svært ved at tolerere, at en kvinde tillader sig at have en mening om, hvad en “rigtig mand” er, så vil jeg anbefale, at du springer denne artikel over. 😉
Af Elin Brimheim Heinesen
Før i tiden mente man, at meningen med livet for mænd var at være forsørgere. En mand skulle forsørge sin familie, ellers var han ikke en “rigtig mand”. Denne idé om, hvad en “rigtig mand” er, er lyslevende stadigvæk, fordi mange mænd – i alt fald i de ældre generationer – er opdraget til at tro på denne idé, og dette smitter stadig af på yngre generationer. Men i dag er denne idé ikke længere tidssvarende, selv om nogle gør et ihærdigt forsøg på at genindføre forældede kønsroller.
Mange mænd længes uden tvivl tilbage til gamle dage, sådan som de forestiller sig, det var i en tid, hvor mænds roller forekom mere definerede, fordi siden kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i stort tal og fik egen indtægt og begyndte at forsørge sig selv, er der mange mænd, som synes at føle, at de har mistet formålet med at være mand, og derfor ikke længere rigtig ved, hvad det er at være en “rigtig mand” – eller hvad de skal sætte ind i stedet for forsørgerrollen.
Mange mænd er derfor usikre på sig selv og deres maskulinitet. De føler sig truet af feminismen og MeToo-bevægelsen, som de bilder sig ind, går ud på, at mænd “ikke skal få lov til at være mænd” længere.
Har Andrew Tate det rigtige svar?
Andrew Tate er én, der har fundet ud af at narre disse mænd til at tro, at han har “løsningen”. Han lukrerer på dem og på deres usikkerhed ved at lade som om han kan tilbyde dem en “løsning”, som skal hedde sig at “frigøre” dem og forvandle dem til “rigtige mænd”. Han fører sig frem på, at mænd skal “tillade sig at være mænd”.
Men hvad er så denne “mand” i hans optik, som mænd skal tillade sig at være? Jo, i hans verden kan mænd kun kalde sig “rigtige mænd”, hvis de er gode til at tjene en masse penge – f.eks. ved at misbruge andre og snyde dem for penge. Det påstår han, at han kan lære sine følgere. For penge, selvfølgelig, masser af penge. Mænd bør kunne forsørge “deres kvinder”, som han siger. Men han siger også, at når de forsørger kvinden, så har de samtidigt retten til at dominere og styre kvinden. Lever man ikke op til denne énsidige kønsrolle, er man åbenbart ikke en “rigtig mand” – ifølge Tate.
At Tate er kvindehader er indlysende – i hvert fald hader af selvstændige kvinder. Men det, som mændene, der ser op til Tate, åbenbart ikke gennemskuer, er, at han hader så sandelig også mænd! Alle Tates følgere, som tror, at det er MeToo og feminismen, der begrænser dem, kan åbenbart ikke gennemskue, hvor begrænsende den kønsrolle, som Tate sælger til dem, er for dem selv.
Er det frigørende kun at tillade sig at vise aggression og dominans?
Det er selvfølgelig i orden, at mænd tillader sig at vise deres naturlige aggression i øjeblikke, der virkelig kræver det – eller tillader sig at være assertive for ikke at blive dårligt behandlet af andre. Men der er intet frigørende i, at mænd overhovedet ikke kan tillade sig at vise andre følelser end bare aggression og dominans. Som om mænd virkelig er så ensidige.
At påstå, at kun aggression og dominans gør en mand til en mand, er bestemt ikke nogen opbyggelse eller frigørelse af mænd, men simpelthen en umådeligt undertrykkende og nedgørende degradering af mænd som køn. Fordi i virkeligheden er vi alle jo særdeles mangesidige mennesker med alle mulige slags følelser og alle mulige slags individuelle personlige egenskaber, som vi alle bør få lov til at vise til andre, uden angst for at være anklaget for ikke at være “rigtige”.
Men det er ikke den slags frigørelse, som Tate tilbyder. I virkeligheden fastlåser hans ideal af en “rigtig mand” bare mænd endnu mere inde i den såkaldte “man box”, som begrænser dem til kun at være nærmest en parodi – lige som Tate selv er: En mand fyldt med mindreværdskomplekser, og som derfor føler sig nødsaget til at puste sig selv op ved at omgive sig med potensforængere og dominere og træde på andre omkring sig med hån og hult bravado. Sådan en opførsel udstråler overhovedet ikke styrke, men i virkeligheden kun svaghed – i hvert fald for de fleste mennesker, der bare har en lille smule sund fornuft.
At så mange mænd / drenge ikke formår at se, hvor gennemskueligt og pinligt dette er for mænd som helhed, er i bedste fald kun sørgerligt – og i værste fald, skræmmende.
Mange unge drenge usikre på deres maskulinitet
Jeg forstår godt, at mange unge drenge gerne vil lære at være “rigtige mænd”. Det er et faktum i dag, at mange unge mænd kæmper med usikkerhed om deres maskulinitet. Jeg forstår derfor godt, at disse mænd gerne vil overvinde denne usikkerhed. Det er også meget forståeligt, at mænd kan være bekymrede over deres mulige fremtidsudsigter, hvor de forestiller sig, at de eksempelvis måske ikke kan få tilfredsstillet deres seksuelle behov gennem livet.
Mange unge mænd synes at tro, at hvis de lærer sig selv at være det, som andre fortæller dem “rigtige mænd” er, så vil dette gøre dem mere populære blandt pigerne, og så vil de bedre kunne sikre sig seksuel tilfredsstillelse – i bedste fald også sikre sig en fremtidig partner, som kan redde dem fra ensomheden og sikre dem tilfredsstillelse – både den seksuelle tilfredsstillelse og anden tilfredsstillelse – som de er bekymrede for at skulle være foruden, måske især når de bliver ældre.
Nu kommer så Andrew Tate på banen og addresserer så “bekvemt” denne usikkerhed, som mange mænd har – især unge mænd. De ser, at Tate tilsyneladende er rigtig populær på nettet. I hvert fald får han millioner af likes på sine sociale platforme (selv om de fleste af disse likes uden tvivl kommer fra andre mænd). De opfatter fejlagtigt Tates aggressive fremfærd som “maskulin styrke” og at det – at prøve at ligne Tate – er noget, som er værd at stræbe efter.
Gør “maskulinitet à la Tate” mænd mindre ensomme?
En del af dem, der kæmper med deres maskulinitet, lader sig derfor narre af Andrew Tate til at prøve at spille denne hårde og dominerende rolle, som Tate anbefaler dem at spille for at være “rigtige” mænd. De tror Tate, når han bilder dem ind, at dette vil give dem medgang i livet – ikke mindst at de bliver populære blandt pigerne, som Tate påstår, bliver tiltrukket som fluer til mænd med store armbevægelser og flotte, dyre biler. Se bare alle damerne, som Tate omgiver sig med. Er det ikke bevis nok?
Det kan meget vel være, at nogle mænds ego får et skud af selvtillid et øjeblik ved at følge Tates opskrift og lære sig at være hård og dominerende – i hvert fald i starten, fordi de får uden tvivl lidt anerkendelse fra andre mænd, der dyrker det samme ideal. Der synes at være mange mænd for hvem det er meget vigtigt. Men den anerkendelse er jo kun for, hvor gode de er til at spille hårde, og for det ydre – ikke for at være de hele mennesker, de i virkeligheden er. Fordi prisen for denne anerkendelse er, at de må undertrykke store dele av sig selv.
Jeg kan bare forestille mig skuffelsen, når disse mænd opdager, at alt sliddet og besværet at forsøge at være som Tate, bare får dem til at føle sig mere og mere ensomme med tiden. Det er nemlig det, der i virkeligheden sker, når de følger Tates råd. Fordi jo mere forbudt det er at vise andre følelser end aggressivitet, jo mere isolerede bliver de følelsesmæssigt – ikke kun fra det modsatte køn, men også fra andre mænd, og jo mere ensomme føler de sig. Det er en selvforstærkende ond cirkel.
Jo, jo, måske lykkes det at komme i seng med nogle piger på den konto, ligesom for Tate selv, men de mærker uden tvivl ret hurtigt, hvor overfladiske og hvor følelsesmæssigt utilfredsstillende disse forhold er, fordi de eneste piger, de kan få, er ofte piger, som selv mangler selvtillid, og som lider lige så meget af dårligt selvværd og selvforagt som de selv gør, og som derfor finder sig i at blive nedgjort og ringeagtet af mænd, der slet ikke værdsætter dem som mennesker. Tit piger, som pgra. usikkerhed på deres egen femininitet og angst for ikke at leve op til et urealistisk ideal om, hvordan en pige skal se ud, fylder sig med botox og silicone og lægger tykke lag af sminke på og bruger hår-extensions, i den tro at det hjælper.
At bruge kvinder som stimulans bliver aldrig tilfredsstillende nok
Den slags overfladiske forhold gør bare, at disse mænd føler sig aldrig rigtigt tilfredsstillet, men bare mere og mere ensomme inderst inde. Dette fanger dem i en ond cirkel – lige som den Andrew Tate selv er fanget i – hvor de føler sig nødsaget til konstant at tage på jagt efter nye piger – dvs. hvor kvantitet kommer til at veje mere end kvalitet. Kvinder bliver en slags brugsting, som kun er til for at tilfredsstille deres behov her og nu. De bliver bare en anden stimulans, ligesom alkohol eller andre rusmidler.
Men denne måde at have forhold til piger eller kvinder på, giver aldrig disse mænd det, som alle mennesker inderst inde har behov for og længes efter for at blive hele – nemlig rigtig kærlighed.
Når disse mænd endelig opdager, hvor lidt denne livsstil fylder ensomhedshullet indeni, kan jeg bare forestille mig, hvor svært de har ved at indrømme for sig selv, at de lod sig narre. For ikke at miste andsigt tror de sikkert, at de er nødt til at prøve at gøre sig selv ENDNU mere hårde, sådan at ingen andre skal opdage deres fejltagelse. Så de lader derfor som om, at de sandelig ikke har brug for “forpligte sig” – à la: “Nej, kvinder er ikke til at have med at gøre, så der er ingen, der skal få spaden under mig!” Men dette er i virkeligheden kun en meget umoden måde at gøre nødvendigheden til en dyd, som de vælger, fordi det er for vanskeligt og for flovt for dem at indrømme, at de tog fejl.
Mange af de mænd, som følger Tates råd og andre lignende guruers og såkaldte “pick-up artists” råd, og som i virkeligheden måske kun har en chance for at score umodne piger med lavt selvværd, ender derfor med at se ned på kvinder som helhed, især de stærke og selvstændige kvinder, som de ikke magter at imponere med deres bravado, og endnu mindre nå. Ja, nogle begynder ligefrem at hade kvinder og give dem hele skylden for, at de selv ikke magter at skabe tættere og mere givende forhold med kvinder – som jo er det, de nok har allermest behov for for at kunne føle sig elsket og få et reelt og meningsfuldt indhold i tilværelsen.
Kunsten at spænde ben for sig selv og ende i selvhad
Desværre gennemskuer disse mænd ikke paradokset – at deres egen blinde dyrkelse af et umenneskeligt mandeideal i virkeligheden slet ikke udvikler deres selvværd eller selvtillid som mænd, men kun får dem til – mere eller mindre ubevidst – at hade sig selv mere. Eller rettere: en stor del af sig selv – nemlig alle de følelser, som de undertrykker. Dette bliver til et had, som de så projiicerer over på kvinderne, som de gør til deres ydre “fjende”.
Men det er ikke kvinderne, der gør livet surt for dem. Det er deres egen tankegang, som sætter sig som en kile mellem dem og andre og forhindrer dem i at opleve rigtig kærlighed. Den kærlighed, som de mangler, og som de kun kan finde i et ligeværdigt parforhold, hvor begge parter virkelig har respekt for hinanden. Disse mænd bliver således deres egne værste fjender.
Vi har set utallige eksempler på de såkaldte “incels”, som i nogle tilfælde bliver så skuffede og frustrerede, at nogen desværre ender med at vælge at myrde kvinder fra hånd og/eller ender med at vælge den ultimative “løsning”: At tage sit eget liv, som jo også er udtryk for et ultimativt selvhad.
De fleste kvinder har et helt andet mandeideal end det, som Tate sælger
Kære unge mænd. Hvis I virkelig ønsker at mere tilfredsstillende liv med mere givende og berigende forhold med det modsatte køn, så skal I ikke kigge den vej, som Tate vil have Jer til at kigge, fordi han har ikke i sinde at hjælpe jer. Han har i virkeligheden kun interesse i at holde jer fast i usikkerheden, fordi det jo netop er jeres usikkerhed, han tjener tykt på.
Det er helt fint, hvis I gider bruge Jeres tid på at puste Jer lidt op overfor hinanden ved at konkurrere om, hvem der har de mest stålsatte muskler, og om hvem der har den tydeligste sixpack. Det er sundt at træne, hvis ikke man overdriver det. Men jeg kan sige med 100 % vished, at det mandeideal, som Tate sælger Jer, er bestemt ikke det, som de fleste kvinder beundrer mest – i hvert fald ikke de fornuftige piger eller kvinder, som er værd at satse på – dvs. dem, der har det selvværd og den respekt for andre, som gør, at de kan se andre egenskaber i mænd end bare muskler, penge og dyre biler, og som derfor af et ærligt hjerte kan elske en mand for det, han er i virkeligheden – og ikke bare for det, han lader som om, han er, men ikke er inderst inde.
Hvordan jeg ved dette? Jo, én ting er, at jeg selv er kvinde med et langt liv bag mig, foruden at jeg også har snakket i fortrolighed med utallige andre kvinder om, hvad vi synes er det mest attraktive ved mænd. Men du behøver ikke at tage dette for pålydende af mig – en halvgammel kone. Du behøver kun at åbne øjnene.
Piger elsker mænd, som Andrew Tate foragter
Prøv at se efter f.eks., hvilket mandeideal millioner af unge piger i verden sukker efter – ja, direkte skriger efter. Jeg kan afsløre med det samme, at det slet ikke er typer som Andrew Tate, som alle disse piger drømmer romantiske dagdrømme om og bruger tonsvis af tid og penge på at dyrke, og som de frivilligt står i kø for i mange dage og nætter bare for at få lov til at opleve deres idol et lille øjeblik – endda tit med stor afstand til idolerne på scenen eller storskærmen – på scener rundt omkring i verden.
Prøv at se efter: Hvor “maskuline” ser disse idoler ud, målt med Andrew Tates målestok? Hvor “maskulint” opfører de sig? Dette er i hvert fald en anden form for maskulinitet, som Tate foragter, men som pigerne elsker.
Dette er ikke noget nyt fænomen ellers. (Se f.eks. her: https://nypost.com/2019/01/24/ranking-the-top-10-boy-bands-of-all-time/). Da jeg var teenager i 70’erne var vi piger fuldstændig lige vilde efter lignende idoler, som både klædte sig farverigt, dansede rundt, sminkede sig, havde langt hår og sang og spillede musik, der rørte ved alle hjertestrenge fra det mest sørgelige til det mest festlige og glade. Det var for så vidt næsten ligemeget, hvordan de så ud, og hvad de gjorde – bare de viste følelser, positiv energi og selvværd, hvor de hvilede i sig selv.
Mænd med selvværd har ikke brug for at ringeagte andre
Men det er ikke kun purunge piger, som elsker og drømmer om mænd, som slet ikke lever op til det oppustede, ensidige mandeideal, som Tate har. Også voksne kvinder er tiltrukket af mænd, som overhovedet ikke passer ind i Tates mandeskabelon – eller i den såkaldte “man box”.
Lad mig slå fast med det samme, at der er slet ikke noget galt i at være en traditionelt maskulin mand, men det er ikke nødvendigvis kun det, der gør hele forskellen for kvinderne. De fleste kvinder kan bedst lide mænd, som bare har en helt naturlig autoritet over sig – netop fordi de IKKE har brug for at puste sig op med potensforlængere som Andrew Tate, og fordi de IKKE har behov for at nedgøre kvinder og få dem til at føle sig intimiderede, bare for at han kan hæve sig selv op over andre.
Realiteten er, at selv om mænd ikke har sixpack på maven; selv om mænd ikke har lyst til at dominere kvinder; selv om mænd ikke har særligt mange penge og heller ikke dyre biler, kan de sagtens charmere kvinderne og vinde deres hjerter, bare de har selvværd, som jo også giver selvtillid.
Mænd med ægte selvtillid har ikke brug for at nedgøre nogen eller hæve sig selv op på bekostning af andre – f.eks. ved at håne eller spotte kvinder eller give kvinder skylden for alt, der er galt i deres eget liv. Nej, de har ikke sådan et behov. Andre føler sig derfor trygge sammen med dem. Kvinder har meget lettere ved at falde for mænd, som de føler sig trygge i selskab med, og som har overskud til også at give kvinden plads, og som derfor får dem til at føle sig værdsatte. Dette er det, der virker allerbedst på de fleste kvinder – selv om noget andet kan være gældende for kvinder, som selv på en eller anden måde lider af lavt selvværd.
Ikke mindre mænd af at vise følelser
Selvfølgeligt er det bonus, hvis mændene viser i praksis, at de har så meget respekt for sig selv, at de passer godt på deres helbred, udseende og hygiejne. Der er intet galt i at ville være og se så sund ud som muligt. Men kvinder kan sagtens blive charmeret af en mand uden en six-pack på maven. De mænd, der har den største fordel i længden, er nærværende mænd, som har en ægte interesse i kvinder som hele mennesker og ikke bare ser dem som sex-objekter, og som får kvinder til at føle sig virkelig set og forstået.
Og lad os også slå fast, at kvinder synes ikke, at mænd er mindre mænd, bare fordi de viser andre følelser end aggression. Tværtimod. Kvinder ser det som et tegn på styrke, at mænd tør viser deres følelser – og ikke mindst at de også viser, at de ikke føler sig som mindre maskuline, bare fordi de viser deres følelser.
De fleste kvinder, som bare er nogenlunde fornuftige, gennemskuer med det samme en mand, som har behov for at puste sig selv op for at virke så “overmaskulin” som muligt. Når mænd ikke tør vise andre følelser end aggression, ser de fleste nogenlunde intelligente kvinder dette for det, som det er: Udtryk for en enorm usikkerhed inderst inde om sig selv som mand og om ens maskulinitet. Der er ikke ret meget eller ingen BDE (big dick energy) i det. Ja, det virker ligefrem frastødende på de fleste kvinder.
Vær åben om dine følelser – på ansvarlig vis
Er du en dreng/mand, som virkelig vil undgå ensomhed, og som ønsker dig dybe, kærlighedsfulde og meningsfulde forhold med andre mennesker, du gerne vil være sammen med, og ser du fordelen i at have ligeværdige forhold, hvor begge parter viser respekt for hinanden, vær venligst ikke så bange for at vise andre følelser end vrede. Det kan meget bedre betale sig at være åben end at være sammenbidt. Både for ens eget psykiske helbred, men også for forholdet til andre mennesker.
Er du trist, så vis det. Er du ked af noget, så vis det. Er du glad, så vis det. Er du glad for nogen, så vis det. Er du bange, så sig fra. Er du vred, så sig hvorfor, og hvordan du har det, men sig det til den, du er vred på selvfølgelig med respekt for den anden part. Er du virkelig modig jamen, så vær det endelig, men spil ikke noget, du ikke er. Husk, at du er kun et menneske på godt og ondet, ligesom alle andre.
Det kan være, du er bange for afvisning, hvis du viser, hvem du er. Men husk, at mennesker, der afviser dig, bare fordi du viser dine ægte følelser, er ikke mennesker, der har fortjent din tid eller dine tårer. Hold dig væk fra dem, og vær glad for at du opdagede tids nok, at de havde en dårlig karakter som mennesker, inden du brugte mere tid og kræfter på dem.
I øjnene på kærlige og gode mennesker, som det virkelig er værd at bruge tid og kræfter på, bliver du altså ikke til et rystende nervevrag af at vise dine følelser – og slet ikke, hvis du viser dine følelser på en voksen og ansvarlig måde, hvor du samtidig viser hensyn til andre. De ser det tværtimod som en stor styrke, at du tør være åben og ærlig! I hvert fald så længe du holder dig til at snakke ud fra dig selv, står ved dine egne følelser og tager ansvar for dem – og ikke bare brokker dig over, hvor uretfærdige andre er imod dig, men hvor du virkelig prøver at forstå alle parter – også fra andre vinkler end din egen.
Det kan sagtens lade sig gøre at være følsom, og samtidig være manden, der tager ansvar, og som folk har tillid til, fordi folk tør bedre at have tillid til mænd, der er ærlige og samtidig viser, at de kan rumme andre end sig selv. De er meget mere troværdige end mænd, som kun spiller modige, men ikke er det i virkeligheden.
Du har en meget større chance for at få det, du har brug for, hvis du har modet til at være åben og vise, hvem du er i virkeligheden – nemlig et helt menneske med alle de følelser, som mennesker nu engang har – og ikke bare én, der forsøger at posere som en parodi på en “mand”, som andre har bildt dig ind er en “rigtig mand”.
