Af Lisa Barchetti, 4. oktober 2024 (Læs den engelske udgave her.)
Elin Brimheim Heinesen oversatte artiklen til dansk og færøsk den 12. mars 2025.
Kønslig ligestilling er en grundlæggende menneskerettighed, der gavner samfundet som helhed. Kilde: Twitter/Emily L. Hauser | Alle rettigheder forbeholdt
Efterhånden som anti-feministiske holdninger vinder frem igen, bliver det afgørende at forstå de psykologiske baggrunde for disse holdninger. De stammer ofte ikke fra egentligt kvindehad, men fra trusler mod identiteten og frygt relateret til ændrede samfundsnormer. Kun ved at anerkende dette kan vi ændre disse holdninger og vise, at feminisme er et middel til at fremme trivsel og ligestilling for alle.
Fra juli 2024 har Andrew Tate, selvudnævnt “alpha male” og “kongen af giftig maskulinitet”, afventet en retssag, hvor han er anklaget for menneskehandel, organiseret kriminalitet og voldtægt. Han er blevet udelukket fra Facebook, Instagram, YouTube og TikTok for at overtræde deres regler om “hadefuld tale”. Han har offentligt talt om at slå og kvæle kvinder og har erklæret, at han er “en misogynist helt igennem”.
Alligevel er han blevet et idol for millioner af mænd, især teenage-drenge. Han er ansigtet på “manosfæren”, et online fællesskab, der er opstået som en reaktion på feminisme og kvinders empowerment, og som fremmer giftig maskulinitet og kvindehad. Dette fællesskab af mænd med dybt bekymrende synspunkter på kvinder viderefører anti-feministiske holdninger, der ifølge Survey Center on American Life er blevet mere populære i de seneste år.
En undersøgelse fra HOPE not hate Charitable Trust viser, at 50 procent af unge britiske mænd mener, at feminisme “er gået for vidt og gør det sværere for mænd at få succes”. Dette føles som et slag i ansigtet, når én ud af tre kvinder på verdensplan stadig oplever fysisk og seksuel vold, og kvinder i EU i gennemsnit tjener 13 procent mindre i timen end mænd.
Jeg tror dog ikke, at de fleste mænd, der deler den samme følelse som mændene i den ekstreme ende af manosfæren, virkelig er kvindehadere eller oprigtigt tror på mandlig dominans. Snarere bruger de denne holdning som en psykologisk forsvarsmekanisme mod følelsen af at være truet af stadig mere magtfulde og selvstændige kvinder. Meningsdannere og influencere som Andrew Tate udnytter denne frygt og usikkerhed, tjener penge på det og fremmer samtidig yderligere had og splittelse.
Psykologien bag: Identitetstrusler og reaktionsdannelse
Feminisme kæmper for kønslig ligestilling og udfordrer traditionel maskulinitet, hvilket kan føre til følelsen af, at traditionelle roller og social status blandt mænd, der stærkt identificerer sig med disse normer, bliver undergravede. Dette kaldes “identitetstrusler” – et psykologisk fænomen, hvor mennesker oplever en risiko mod en kær del af deres identitet, hvilket fører til stress og forsvarsreaktioner.
Mænd, der føler sig truet på deres sociale identitet, kan reagere ved at udvise hypermaskuline adfærdsmønstre, vise aggression og konkurrencelyst – i bund og grund adfærd, som manosfæren hylder – for at genoprette dominans og skjule usikkerhed. Psykologer kalder denne forsvarsmekanisme for “reaktionsdannelse”, hvor individer reagerer på identitetstrusler ved at adoptere overdrevne eller prangende adfærdsmønstre og holdninger, der er det modsatte af deres sande følelser.
En person, der forsvarer sit ego på denne måde, kan være ekstremt passioneret omkring sine synspunkter og præferencer, som vedkommende udtrykker udadtil, for at beskytte sit ego mod tanker eller følelser, der anses for uacceptable iflg. personlige, familiære, samfundsmæssige eller kulturelle standarder for mænd.
“Kønslig ligestilling er ikke kun et kvindeanliggende. Når kvinder har samme rettigheder som mænd, er samfund sundere, rigere og bedre uddannede.” – Lisa Barchetti
Rigide samfundsmæssige og kulturelle strukturer hjælper ikke
Patriarkalske normer har længe placeret mænd i dominerende roller og kvinder i underordnede roller – en status quo, som feminismen udfordrer. Denne udfordring får nogle individer, både mænd og kvinder, til at føle, at deres traditionelle privilegier eller værdier glider dem af hænde. Mange kvinder, ofte på grund af socialisering i patriarkalske strukturer, ser også kritisk på feminisme, fordi de frygter, at den udfordrer deres valgte roller eller værdier. Bevægelser som “tradwives” illustrerer, hvordan traditionelle kønsroller bliver omfavnet af nogle kvinder, der ser feminisme som en trussel.
På den anden side kan mænd afvise feministiske principper og omfavne kvindefornedrende dominans som en måde at tilpasse sig det samfundsmæssige ideal om maskulinitet. Især i tider med økonomisk, politisk og social usikkerhed og ustabilitet klamrer nogle sig til gamle idéer. I sådanne miljøer bliver traditionelle kønsroller fremhævet som en kilde til stabilitet og forudsigelighed.
Forskning viser, at unge mænd er mere tilbøjelige til at udvise sexistiske holdninger, når de oplever konkurrence mellem mænd og kvinder om samfundets ressourcer. Denne opfattelse øges med økonomisk ustabilitet, når arbejdsløsheden stiger, og tilliden til offentlige institutioner mindskes, fordi de opfattes som uretfærdige.
Mænd ser fremskridt for kvinders rettigheder som en trussel mod deres egne muligheder og tyer til moderne sexisme og kvindefornedrende adfærd som en forsvarsreaktion. Dette fremmer – og bliver fremmet af – anti-køns-kampagner, som har vundet popularitet i Europa i de seneste år.
Disse bevægelser er imod det, de kalder “køns-ideologi” – et begreb, der omfatter ikke kun kønslig ligestilling, men også LGBTQIA+-rettigheder og afvisning af traditionelle kønsbinærer. “Køns-ideologi” bliver fremstillet som en ydre trussel påtvunget af feministiske og LGBTQIA+-aktivister, der ønsker at destabilisere traditionelle værdier og familier og benægte “de naturlige forskelle mellem mænd og kvinder”.
Sådanne fortællinger skaber moralsk panik og påstår, at bevægelser for kønslig ligestilling fører til samfundets forfald. Denne frygt er forankret i troen på, at kvinder og piger er mindre værd end mænd og drenge, og at kvindelig uafhængighed og ligestilling ville føre til samfundets undergang. Selvom denne frygt er langt fra rimelig, resulterer den i sexisme, kvindehadsk adfærd og seksuel vold.
Feminisme eller mandefjendskhed?
Anti-feministiske narrativer i manosfæren fremmer en voksende opfattelse blandt unge mænd af, at samfundet er blevet fjendtligt over for dem. At se feminisme som skadelig for mænd og frygte tab af samfundsmæssige privilegier eller frygte at blive diskrimineret fremmer vrede og kvindehadsk adfærd som en modreaktion mod forandringer.
Der er en almindelig misforståelse at se feminisme som en kamp for kvindelig dominans snarere end som en kamp for kønslig ligestilling, hvilket fører til troen på, at feminister bare søger at vende magtbalancen.
Ud fra personlig erfaring bliver bevægelsen ofte fejlagtigt sidestillet med mandefjendskhed, hvilket skaber den falske stereotype af mandefjendske feminister. Dog viser forskning, at feminister udviser lavere niveauer af fjendtlighed over for mænd end ikke-feminister, ifølge Kristin Anderson, Melinda Kanner og Nisreen Elsayeg. Alligevel bliver begrebet “feminisme” ofte fejlagtigt antaget at udelukke mænd, hvilket skaber modstand fra dem, der ser feminisme som en trussel mod maskulinitet – altså fra manosfæren.
Hvad disse fællesskaber ikke bryder sig om at tale om, er, hvordan de traditionelle idealer for maskulinitet, ofte kaldet hegemonisk maskulinitet, også skader mænd, da de i virkeligheden kun er opnåelige for meget få og begrænser de flestes potentiale, hvilket resulterer i dårlig mental sundhed og høje selvmordsrater blandt mænd. I stedet ophøjer manosfæren personer, der tilsyneladende lever op til disse idealer, som Andrew Tate (der fremstiller sig selv som succesfuld, rig og stærk), og gør ham til en rollemodel.
“Den bedste metode at nå mænd, der ikke støtter kønslig ligestilling og modarbejder feminisme, er gennem andre mænd.” – Lisa Barchetti
Mænd bør være feminister
Mange mænd føler sig udelukket fra den feministiske diskurs, og ser feminisme primært som noget, der gavner kvinder, men som ikke addresserer mænds problemer. At tro, at feminisme kun er for kvinder og kun se feminister som negative stereotyper, fremmedgør mænd og får dem til at søge mod anti-feministiske fællesskaber – den såkaldte manosfære – hvilket forstærker kvindehadske holdninger.
Men ligestilling mellem kønnene er ikke kun et anliggende for kvinder. Når kvinder har samme rettigheder som mænd, bliver samfund sundere, rigere og bedre uddannede. Disse samfund fremmer bedre adgang til sundhedsplejer, hvilket fører til længere levetid og forbedret mental sundhed. Økonomisk set er de også stærkere. Forskning viser, at yderligere forbedring af ligestilling mellem kønnene inden 2050 vil resultere i en stigning i BNP per indbygger på mellem 6,1 til 9,6 procent.
Kvindehad skader ikke alene kvinder, men det skader også mænd ved at opretholde uhensigtsmæssige stereotyper og skadelige adfærdsmønstre. Feminisme udfordrer disse normer, hvilket hjælper mænd med at frigøre sig fra presset om at leve op til de stive maskulinitetsidealer, som manosfæren hylder.
Med “Race 4 Women” arrangerede Sebastian Vettel et karting-event kun fori kvinder i Saudiarabien, med det formål at inspirere flere kvinder til at deltage. Kilde: Sebastian Vettel | Alle rettigheder forbeholdt.
Mænd bør være feminister – selv hvis det kun er for deres egen skyld. Selvom det kan være pinefuldt at erkende (i hvert fald føles det sådan for mig), så er den bedste metode at nå mænd, der ikke støtter kønslig ligestilling og modarbejder feminisme, gennem andre mænd.
Forskning viser, at positive fremstillinger af feministiske mænd kan øge mænds følelse af solidaritet med feminister og derigennem mændenes lyst til at deltage i fælles tiltag til støtte for kvinder. Det er derfor, initiativer som FN’s HeForShe Alliance er så vigtige.
Når mænd i traditionelt mandsdominerede felter, som Formel 1-køreren Sebastian Vettel, arbejder for kvinders empowerment, sender det et budskab om, at det at være en “rigtig” mand ikke er i konflikt med det at være feminist, og det modbeviser de overbevisninger, mænd i manosfæren har.
I psykologien kaldes dette kognitiv reframing gennem positive rollemodeller, hvilket indebærer at ændre den måde, man fortolker eller tænker om en situation, oplevelse eller følelse på. Målet er at skifte fra et negativt eller truende perspektiv til et mere positivt og konstruktivt et.
I stedet for at se feminisme som en trussel mod traditionel maskulinitet, opmuntrer kognitiv reframing til at se feminismes som en mulighed for personlig vækst og samfundsmæssig forbedring. Feminisme kæmper for alle og efterlader ingen. Det handler ikke om at vippe vægtskålen for at skabe et matriarkat, men om at udligne spillebanen for alle.
Lisa Barchetti studerer til en BSc i Psykologiske og Adfærdsmæssige Videnskaber på London School of Economics and Political Science (LSE). Hun planlægger at forfølge en karriere inden for klinisk psykologi og er særligt interesseret i, hvordan vores miljø former adfærd. Hendes fokus ligger på at forstå, hvorfor mennesker opfører sig, som de gør, idet hun mener, at denne bevidsthed er det første skridt mod at fremme positive forandringer.
Oprindelig kilde: https://www.eurac.edu/en/blogs/imagining-futures/why-feminism-scares-men-lisa-barchetti
