Af Elin Brimheim Heinesen
Jeg har set på Facebook-diskussioner for nylig, at folk undrer sig over kvinder, der vender tilbage til mænd, der er eller har været voldelige mod dem. En velkendt socialrådgiver og brevkasse-redaktør, Tine Bryld – også kaldet “Danmarks Mor” – udtalte sig engang om dette i et ungdomsprogram, kaldt P4 i P1 i Danmarks Radio, hvor hun sagde, at hun forstod så udmærket godt, hvorfor det er så svært – ja, faktisk meget sværere at bryde ud af et dårligt parforhold end et parforhold, hvor parterne er i balance med hinanden.
Det handler ikke om masochisme. Det handler om, hvor mange “investeringer” du føler, du har gjort i parforholdet. Ofte skal du give meget mere af dig selv for at få et dårligt forhold til at fungere, end hvad der ville være nødvendigt i et mere velfungerende forhold. Hver gang noget dårligt sker, kæmper du med møje og besvær for at redde forholdet, måske fordi du oprindeligt elskede personen højt og ønsker inderligt, at det skal fungere – måske også fordi I har børn sammen, har købt hus sammen osv., så det er ikke så nemt bare at stikke af.
Der kræves megen psykisk energi at finde balancen igen, hver gang noget dårligt sker mellem parterne. En af parterne sårer måske den anden så meget, at vedkommende slår op og flygter, men har det alligevel rigtigt dårligt med det. Personen ønsker måske intet mere end at få det godt igen, så det er meget fristende at tilgive, når den, der har såret én, beder om tilgivelse.
Dette mønster sker længe før volden overhovedet bliver aktuel, men når volden begynder, ændrer dette ikke mønsteret. Derfor ser vi, hvordan mennesker i parforhold med mange problemer – også voldelige forhold – prøver igen og igen, uden at det bliver bedre.
Det er lidt det samme som at investere i en ikke-bæredygtig virksomhed. Du starter en virksomhed, som du brænder for. Men hurtigt viser det sig, at det ikke går så godt. Du kæmper for at få det til at fungere og investerer flere og flere penge i virksomheden i håbet om, at lykken vil vende, men det går bare fra slemt til værre.
Når du har brugt næsten alt, hvad du ejer, og investeret det hele i virksomheden, er det meget svært at indse, hvornår nok er nok, og hvornår det ikke længere giver mening at bruge mere energi på virksomheden. Netop fordi du har så meget på spil i virksomheden og har brugt så ufatteligt mange ressourcer på den, er det så svært at give op og opgive det hele, for så føles det, som om al den kamp, du har kæmpet, var forgæves, og du har mistet alt, som du har investeret. Det kræver meget at opgive alt det.
Det samme gælder i dårlige, måske voldelige forhold.
Sådan formulerede Tine Bryld problemet. Jeg synes, at hendes beskrivelse var meget god af det dilemma, som dem, der er fanget i voldelige forhold, er i. For mig gav denne redegørelse virkelig god mening, og jeg forstår bedre nu, hvad der er på spil, og hvorfor det er så svært for dem, der hænger fast i voldelige forhold, at komme ud af dem, selvom det – set udefra – selvfølgelig ville have været det mest fornuftige at gøre for begge parter.
