FreeDigitalPhotos.net
Jeg ser det omkring mig. Hastværket. Irritabiliteten. Sammenbidte ansigter med blikket stift fikseret på alt det, der skal nås. Håbløsheden i øjnene, fordi de 24 timer, der er til rådighed i døgnet, langt fra slår til.
Aldrig har der været så mange sure ansigter i busserne til og fra på arbejde. Aldrig har vi været så aggressive i trafikken. Folk vrisser ad hinanden for ingenting. Almindelig høflighed er nærmest et fremmedord – hvem har tid og overskud til det?
Undersøgelser viser, at hele to tredjedele af befolkningen (!) oplever deres liv som værende alt for stressfyldt. I aviserne læser jeg om mere tilfældig vold i gaderne, dårligere arbejdsmiljø, mere medicinforbrug, flere stressrelaterede blodpropper og hjerteanfald, flere og flere, der mangler sexlyst på grund af stress … Samfundet er som et eksprestog, der bare øger og øger farten. Og jeg tænker tit: Stoooooppp! Give me a break!
Nyslaveriet hærger
Hvordan er det dog nået dertil? Det var jo meningen, livet skulle blive så dejligt let med alle de smarte teknologiske hjælpemidler, vi har i dag. Men alligevel okser jeg derudaf som aldrig før. Slavepiskeren er ikke længere en brysk hvid amerikansk bomuldsplantageejer – nej, han er en luftig fætter, der har sat sig tungt på skuldrene af mig i form af mine egne og samfundets stadig stigende krav til succés og materielle goder.
Vi vil det hele. Vi vil gøre karriere, have tid til os selv, dyrke sport og vi vil have tid til familien og kvalitetstid med børnene, samtidig med at vi skal have det mest trendy tøj, de fedeste statussymboler og de allerbedste rammer omkring os selv – bedre end naboens i hvert fald! Det er lige før, det eneste lyksaliggørende er en strandvejsvilla og en Ferrari i garagen. Og vi vil oven i købet være kendte. Kendthedshysteriet synes ingen grænser at have. Som om vi ingenting er, medmindre vi bliver bemærket af så mange andre som muligt. Det er jo absurd!
I stræben efter at anskaffe disse mange ”goder”, binder flere og flere sig til bundløs gæld og arbejder sig nærmest halvt ihjel for at indfri alle de forpligtelser, de har pålagt sig selv, alt imens livet sættes på ’on hold’. Som John Lennon sang: Life is what happens to you, while you are busy making other plans.
Gør dig fri
Er det ikke på tide at skifte sine succéskriterier ud – frigøre sig fra nyslaveriets snærende bånd og begynde at leve livet? Hvis vi tænker os om, kan vi så i virkeligheden ikke godt nøjes med meget mindre? Er vores tid ikke det mest kostbare, vi har? Har du lyst til at vågne op en dag og til din gru opdage, at dine børn er blevet voksne, og du så det slet ikke ske?
Verden er gået af h til pgra. menneskenes grådighed. Vi oplever nu en verdensomspændende økonomisk krise, og den har fået mange til at vågne op. Jeg tror, der er mange, der meget gerne vil skære kraftigt ned på ræset. Derfor er det blevet trendy at dyrke de simple og egentlige værdier i livet. Simple Living kalder de det. Dog ikke på nogen 70’er-agtig ufed måde. Vi vil gerne leve simpelt, uden at opgive alle de moderne hjælpemidler, der gør livet lettere. Vi vil bare leve til en overkommelig pris og uden at ødelægge miljøet. Vi vil spare penge og spare tid og spare på kalorierne og spare på miljøet, så der også bliver plads til det, der virkelig betyder noget.
Så nu er det bare med at finde ud af, hvordan vi kan stoppe frådseriet med naturresourcerne, og hvordan vi alle samtidig kan bidrage til at gøre livet lettere, billigere og mere miljøvenligt for os alle sammen, så vi kan overleve krisen og få fat i livsglæden igen.
.
