Det er en rigtigt spændende tid på Færøerne. Aldrig før i historien har Færøerne været synligere ude i verden på så kort tid som det sidste halvandet år.
Artikel baseret på forelæsning for Folketingets udvalg for færøske anliggender på Hotel Hafnia, torsdag den 23. august 2007 af Elin Heinesen
Bare for at nævne nogle få eksempler: I oktober 2007 besøgte Bill Clinton Færøerne og fik verdenspressen til at rette øjnene mod os. Clinton omtalte Færøerne i begejstrede vendinger – især de miljømæssige kvaliteter – og erklærede, at han gerne ville fungere som ambassadør for Færøerne. Lige efter hans besøg blev Færøerne kåret som de mest attraktive øer i hele verden ud af 111 øsamfund af 522 National Geographic eksperter i geoturisme. (se http://www.nationalgeographic.com/traveler/features/islandsrated0711/islands.html). Undersøgelsen blev offentliggjort i november-decembere nummeret i et af verdens største rejse magasiner National Geographic Traveler. Det har givet genklang i alverdens medier og er en helt ubetalelig reklame.
G! festivalen – en rockmusikfestival af høj kvalitet, der udspiller sig midt i en lille idyllisk færøsk bygd med en storslået natur omkring – blev kåret af flere europæiske musikblade som den næstbedste festival i Europa, næst efter Roskilde festivalen (se http://www.gfestival.com).
Men færingerne indtager også verden selv. Det færøske band Boys in a Band vandt Global Battle of the Bands, som gav dem 100.000 dollars og en verdensturné. De blæser alle omkuld med deres smittende begejstring og energi og bliver lovprist af anmelderne overalt, hvor de optræder. (se http://www.clashmusic.com/news/success-boys-band og www.myspace.com/boysinaband – http://en.wikipedia.org/wiki/Boys_In_A_Band) Færøske Teitur blev året sanger i Danmark i fjor (http://www.teitur.com) og færøske Lizzie (Ramt i natten) og færøske The Dreams (http://www.thedreams.dk) krøb til tops på danske hitlister på det seneste, mens færøske Eivør (http://www.eivor.com) både vinder danske og islandske musikpriser på stribe og færøske Jógvan blev X-Factor vinder på Island (http://www.summarfestivalur.fo/english/?tid=85). Færøske Brandur deltog også i Melodifestivalen – det svenske Melodi Grand Prix. (http://www.brandur.com)
Og verden havde lyst til at komme til os. Guðrun og Gurðun fik den internationale modepresse til at flyve til Færøerne i januar for at deltage i et fantastisk modeshow i en flyhangar i lufthavnen, som blev rost til skyerne af anmelderne (se modeshowet her: http://www.gudrungudrun.com). I april 2008 kom tidligere præsidentkandidat og en af verdens førende miljøforkæmpere Al Gore til Færøerne til en international klimakonference, som også rettede verdens øjne mod Færøerne. (Se http://www.thebitland.com) Den verdensberømte canadiske rocksanger Bryan Adams optrådte til en kæmpe udendørs koncert i Tórshavn på Færøerne i juni 2008 (Se http://www.bryanadams.org/english/tour-ticket). Og så videre – og så videre.
Udenlandsk presse lægger mere og mere mærke til Færøerne. Det er ikke usædvanligt at høre journalister sige – lige som udenrigskorrespondenten Eric Campbell fra Foreign Correspondent i Australien sagde det i en fjernsynsudsendelse: “The Faroe Islands could very well be the world’s next country!” (Se udsendelsen her: http://www.abc.net.au/foreign/content/2007/s2050734.htm) En af verdens førende nation branding eksperter Simon Anholt (http://en.wikipedia.org/wiki/Simon_Anholt eller http://www.earthspeak.com/) har udtalt sig på lignende vis: “The Faroe Islands is the Shangri La of the 21’st century!” I en New York Times artikel i foråret med overskriften: “Into the Mystical Unreal Reality of the Faroe Islands”, blev Færøerne beskrevet som “the most curious place left on earth” og journalisten Stephen Metcalf beskrev sit eget indtryk således: “The Faroes are easily the most moodily beautiful place I have ever been”. (Læs artiklen her: http://travel.nytimes.com/2007/03/25/travel/tmagazine/03well.faroes.t.html)
Vigtigt at være med i netværk
Hvad skal vi bruge al denne hype til? Det brændende spørgsmål er: Hvilken rolle kan et lille land som Færøerne spille i en globaliseret verden? Sådan som jeg ser det, skaber information, kommunikation og teknologi en ny virkelighed. Det er en helt ny og mere udjævnet global tumleplads, vi i dag leger på, hvor små virksomheder og små nationer kan gøre sig gældende og konkurrere, hvor de før ingen chance havde overhovedet. Innovation og kreativitet er blevet helt afgørende for snart sagt alle aspekter af erhverv og økonomi, og en nation som Færøerne har måske helt særlige styrker netop i denne sammenhæng. Det vil jeg belyse nærmere lidt senere. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi udnytter disse muligheder.
Ligesom alle andre – i denne mere og mere globaliserede verden – er færinger nødt til at tilpasse sig de nye vilkår så vidt overhovedet muligt. Evnen til at samarbejde med andre på en effektiv måde og udvikle stærke netværk har fået stadig mere betydning.
Hvis vi vil være konkurrencedygtige, er vi nødt til at være opfindsomme og lære at udvikle nye koncepter og tænke nyt. Vi må tænke frem – langt frem – og sætte mål og langsigtede strategier – og være konsekvente med at implementere strategierne. Selvfølgelig kan vi ikke være eksperter på alle områder. Vi er jo små og findes kun i begrænset antal. Derfor er det så vigtigt for os at være med i internationale netværk. At vide, hvem vi kan henvende os til, hvornår. Med den nye teknologi – og dér er Færøerne heldigvis meget godt med – så står vi nu overfor noget meget interessant.
Færøerne – et nyt centrum
Hvad kan Færøerne bidrage med? Sådan som jeg ser det, forekommer det mig, at fjerne steder, som f.eks. Færøerne, er ved at blive mere og mere interessante for flere og flere mennesker. Mennesker rejser meget i dag. De har oplevet det meste, der er at opleve inde på fastlandet og i de store byer. Kulturelt og mentalitetsmæssigt er der ikke så meget mere at komme efter dér, hvor de store befolkningskoncentrationer er, fordi den voksende globalisering gør, at vi ligner alle hinanden mere og mere. Derfor bliver periferien uundgåeligt interessant. Fordi det er dér, vi finder det, der er anderledes.
Bare tænk på Island og Bjørk. Verden hungrer efter originalitet. Og det er måske netop grunden til, at Island – og nu måske Færøerne kan blive genstand for opmærksomhed, og derfor – på en måde – bliver en slags nyt centrum, fordi det er fronterne/udposterne, der er det interessante. Der er stadig nye fronter at opdage i verden – og Færøerne er måske lige præcist dét – en ny front – en uspoleret skat. Flere og flere er ved at opdage det. I dette faktum ligger der gemt mange muligheder. Vi ser også, at turisme nu er den hurtigst voksende industri på Færøerne.
Kontrasternes land
Men hvad er det, der er så attraktivt på disse regnfulde, stormomblæste klippeøer i Nordatlanten? Så meget, at nogle af vores gæster kommer tilbage år efter år – nogle endda slår sig ned her resten af livet…
Ord som kraftfuldt, intenst, fredfyldt og autentisk, er ord, som vi ofte hører udlændinge sige, når de beskriver deres oplevelser af Færøerne. Og så det faktum, at alting er så tæt på, om du vil have det eller ej. Folk er fascinerede af kontrasterne på Færøerne – og Færøerne er i sandhed kontrasternes land: romantisk og dramatisk på samme tid – et helt moderne samfund, som samtidig opleves som en tidløs verden fjernt fra verdens brændpunkter.
Som nævnt tidligere publicerede The New York Times den 25 marts 2007 en artikel om Færøerne skrevet af journalisten Stephen Metcalf. Overskriften lød: “Into the Mystical Unreal Reality of the Faroe Islands”. Og jeg citerer fra denne artikel: “The Faroe Islands is easily the most moodily beautiful place I have ever been. Each island is a giant slice of elaborately tiered basalt, tilted to one side and covered in green, tussocky felt. Streamer clouds, almost mannered in their perfection, encircle the mountains. Rocky cliffs, topped in arêtes and tarns, plunge into the sea, while up from the water jut massive, looming sea stacks. It rains here a lot, and waterfalls flow pretty much continuously.”
Virkelighed og eventyr i ét
Og lad os blive i det poetiske hjørne. Den danske forfatter Suzanne Brøgger gæstede Færøerne i marts i år, og hun beskrev sin oplevelse således i et radioprogram i den færøske nationale radio: ”Det er en kosmisk oplevelse. Færøerne er et land der er – og ikke er. Det er i konstant forandring. Det forsvinder hele tiden. Et øjeblik er det væk i tågen. Det næste er det dér lige pludselig igen – i hele sin fantastiske skønhed. Som det rene trylleri. Som virkelighed og eventyr i ét. I disse majestætiske omgivelser bliver du smertefuldt konfronteret med livets forgængelighed – og det er virkelig inspirerende. Det er måske derfor at kreative mennesker stortrives her, og hvorfor så fantastisk god kunst på et absolut internationalt topniveau bliver skabt her. Faktisk var jeg inviteret til at sidde under et palmetræ på Antigua, men jeg foretrak at tage til Færøerne, måske fordi det passer bedre til mit temperament.”
Jo, det sagde hun. Og vi hører meget tit lignende beskrivelser. Og det er rigtigt. Færøerne har en rig kultur og historie. Vi er som færinger alle stolte af vores land og vores kulturarv. Men vi har faktisk ikke været så stolte af det, som vi tror, må være verdens allerværste vejr. Vi kan simpelthen ikke fatte, at mennesker fra varmere lande med mere sol skulle være interesserede i at besøge sådan et sted som Færøerne. Så selv om Færøerne har udviklet sig til et moderne samfund fuldt på linie med vores naboers, så har vi alligevel holdt lav profil i forhold til omverdenen i lang tid. At leve stille er at leve godt, siger vi her.
En stærk kulturel identitet
Det er måske en årsag til, at vi har holdt hemmeligheden for os selv, og grunden til, at Færøerne er knap så påvirket kulturelt af verden udefra som andre lande er blevet det i denne del af verden. Færingerne har en meget stærk kulturel identitet, som er én af de ting, som ofte overrasker udlændinge, der besøger os. I en verden, hvor globaliseringen udjævner – eller udvander kulturerne i en grad, så man næsten kan tale om tabt identitet, er udviklingen på en måde faldet til færingernes fordel. I den forstand har det dårlige vejr formet vores omgivelser, vores kvalifikationer og vores sjæl på en fordelagtig måde. Hvis vi anskuer det på denne måde, er dårligt vejr måske netop grunden til, at du burde besøge Færøerne.
I millioner af år har det brølende hav langsomt spist af dette ørige her midt i Nordatlanten i en konstant krig mod klipperne – efterladende vældige lodrette klippesider, der rejser sig hundredvis af meter lige op af det dybe blå hav. Oceanklimaet og Færøernes lidenhed bevirker måske nok, at Færøerne sikkert er blandt verdens vådeste lande overhovedet, så landskabet er gennemskåret af åer og vandfald overalt. Det er et mirakel, at mennesker og dyr har formået at overleve her i dette tilsyneladende så ugæstfri sted i mere end tusind år. Du er nødt til at være kreativ for at kunne gøre det!
Den globaliserede færing
Men der er selvfølgelig mere i det, end dét, der først falder én i øjnene, når man kommer hertil. Dette tåge-omsvøbte eventyrland gemt midt ude i havet indeholder mange overraskelser. Hvis du bare rejser en smule længere ind i det, finder du smalle fjorde og stræder og blødt, saftigt græs i grønne dale komplementeret af hyggelige små bygder ved stranden med tætpakkede huse i alle regnbuens farver, hvor menneskerne lever sammen i fred og fordragelighed. Kriminalitetsraten er den laveste i hele verden. Gennemsnits levealderen er blandt de højeste i verden. Og fødselsraten (2,6 børn) er den højeste i hele Europa.
Hvis du kigger endnu nærmere på det, vil du finde ud af, at denne nation – engang så isoleret – har bevæget sig op på et helt andet niveau. I dag arbejder højt uddannede færinger rundt omkring i hele verden – videnskabsfolk, ingeniører og hundredvis af veluddannede søfolk, der navigerer kæmpe tankere tværs over de fem oceaner. Så selv om andre mennesker ikke er så opmærksomme på vores eksistens, så er færingerne selv i hvert fald meget opmærksomme på verden udenfor Færøerne.
Et teknologisk veludviklet samfund
Men hvilke fordele har vi sammenlignet med andre lande? Færøerne kan godt forekomme fjerne og perifere, men de ligger faktisk meget centralt – strategisk placeret midt i den vigtige sejlrende i det nordøstlige Atlanterhav midt imellem de to rigeste kontinenter på jorden – kun én times flyvetid fra Storbritannien, Norge og Island og to timer fra København.
Vi har også andre fordele. I dag er øerne fuldt up-to-date med hensyn til moderne teknologi. Så godt som alle er online, forbundet med den øvrige verden via satellitter og fiberkabler på bunden af oceanet. Indtil for ganske nyligt, var den eneste måde at komme til nogle af bygderne at sejle dertil med små både eller gå op over stejle fjelde. I dag er landet gennemhullet af tunneller gennem fjeldene og under fjordene, sådan at 85 procent af befolkningen er mindre end en times kørsel fra hinanden.
Det er også værd at nævne, at 45 procent af energiforbruget er genereret af regnvand. I dag findes der kun et lille antal bølgekraftværker i verden, blandt andet i Skotland. Som det første land i Norden begynder Færøerne inden for et par år at producere energi fra bølger. Det færøske energiselskab SEV har planlagt at tage den revolutionerende teknik i brug i år 2010.
Færøsk fisk bedre end andres fisk
Vandet rundt om Færøerne, siger man, er verdens reneste vand. Den perfekte blanding af den varme Golf-strøm sydfra og de arktiske strømme nordfra producerer et paradis for marin flora og fauna rundt om Færøerne. Sultne fiskestimer kommer i store mængder for at spise her, og det er ingen tilfældighed, at 97 procent af den totale færøske eksport er fisk.
Hvis ikke vi finder olie, og hvis ikke den globale opvarmning ødelægger den økologiske balance i havet, kan fiskeri meget vel stadig have en fremtid som vores stærkeste industri. Specielt hvis vi fokuserer på de rigtige temaer i vores markedsføring. Bare som et eksempel: En engelsk undersøgelse, lavet for nyligt, viste, at jo mere fisk, du spiser, jo større er sandsynligheden for at få klogere børn. En anden videnskabelig undersøgelse, som også er ny, viser, at torsk fanget i farvandet omkring Færøerne, indeholder op til 10 gange som megen folinsyre og to gange så meget selén, som torsk fanget i andre dele af verden. Folinsyre og selén er meget vigtige stoffer bl.a. for gravide kvinder.
Lige nu kører der et meget interessant projekt, hvor et specielt fiskesporings system er udviklet. For os forbrugere betyder det, at vi vil vide nøjagtigt, hvor og hvornår og af hvem fisken på vores tallerken er blevet fanget. Alt dette burde give færøske fiskeprodukter en anseelig fordel i forhold til andres fiskeprodukter.
Må satse på andet end fiskeri også
Siden sent i det 19’nde århundrede, hvor fisk afløste landbrug og uld som den drivende kraft i færøsk økonomi, har nærmest hele vores økonomi bygget på fiskeri og fremstilling af fiskeprodukter til eksport. Og vi har også haft succes med det. Denne historiske kendsgerning er måske nok årsagen til, at vores økonomiske og politiske ledere endnu tror så stærkt på at bygge succes op omkring primære produkter og fabriksproduktion. Jeg tror også, at det er vigtigt at bevare en bæredygtig fiskerflåde og et stærkt produktionsapparat.
Men nu hvor vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor kravene øges og ændrer sig hver anden dag, er det ikke nok kun at satse på fiskeri som indtægtskilde. Jeg tror, at det færøske folk og vores politiske ledere forstår, at det er altafgørende at øge diversiteten i vores erhvervsliv, og at vi også må sætte vores lid til en mere kreativ oplevelses- og vidensbaseret økonomi i fremtiden, for her ligger store muligheder, vi ikke bør gå glip af.
Teknologien og det menneskelige element
Jeg tror på, at vi bør se fremad med selvtillid og med en stor portion realisme også. I dagens ekstremt hurtigt foranderlige verden, er det essentielt at udvikle og implementere strategier, der skal sikre, at vi holder os på toppen hele tiden. Dét, at bruge informations- og kommunikationsteknologi effektivt, kan gøre ethvert projekt så meget lettere, hurtigere og billigere – og hvad mere er – definere selve kernen i projektet. Vi har ikke råd til ikke at gå den vej.
Men teknologien alene kan ikke løfte opgaven. Det er mennesker, der former teknologien og processerne i erhvervslivet – og det menneskelige element vil altid være det mest betydningsfulde. Dette er særdeles interessant, fordi alting handler i grunden om mennesker, og om hvordan vi interagerer. Og det er mere afgørende end nogensinde, at vi bruger de menneskelige ressourcer og det kreative potentiale, vi alle besidder, i størst mulig grad.
Vi kan ride på bølgen
Vi har nogle succeshistorier på det kreative felt på Færøerne, som i høj grad inspirerer os andre for tiden. Jeg tænker på succesfulde musikere, såsom Teitur og Eivør. Og modedesignere som Guðrun & Guðrun – eller rockmusikfestivalen G! Festival, holdt på en strand i den lille færøske bygd Gøta, som formår at få nogle af de rigtigt store navne i verden til at komme og spille, og som af flere store Europæiske musikblade er blevet kåret som den næstbedste festival i Europa – næst efter Roskilde Festivalen (ærgerligt, vi ikke slår jer dér!)
Disse succeser har været øjenåbnere for alle os andre. Pludselig ser vi virkeligt potentiale og muligheder, som vi kun kunne drømme om før. Jeg tror, at vi kun er ved at begynde at forstå den påvirkning, som vores evner til at høste vores egne kreative ressourcer, vil have på vores fremtid.
Færøerne er IN
Dette er meget fascinerende tider, vi lever i. Færøerne er en smeltedigel af kreativitet. Musik, sang, sangskrivning, mode og design, alternative musikfestivaler og moderne kunst spiller en meget aktiv rolle i det daglige liv på Færøerne i dag. Det bliver tit sagt, at færingerne har et specielt kreativt vikingegen, specielt når man tænker på det beskedne antal indbyggere på Færøerne på omkring 48-49.000 mennesker. Ikke mere end hvad der kan rummes i Københavns Idrætspark. Alligevel er det hele på menuen her: Traditionel kvaddans, kormusik, folkemusik, jazz, blues, rock, metal og punk osv. Tórshavn – en lille by på små 20.000 mennesker – har et symfoniorkester!
En ny generation af musikere, kunstnere og modedesignere er stærkt på vej frem og er ved at indtage den færøske scene – eller catwalk. Med den éne fod godt plantet i traditionen og den anden i den kreative sfære, er de ved at tage springet til international succes.
Music Week – et stort musikfagblad for professionelle i musikindustrien på verdensplan – bragte først i juli en artikel om den færøske musikscene, som netop bekræfter denne påstand. Artiklens overskrift siger det hele: ”The IN sound from way out”.
Så de unge kreative færinger har måske en særlig chance – frem for så mange andre – netop fordi deres inspiration kommer fra et liv langt fra det trendsættende storbyliv. Det er bare virkeligt. Og det kan du føle.
Elin Heinesen
23. august 2007
