Af Elin Brimheim Heinesen
Lad mig sige det med det samme. Jeg går ind for frit valg – det vil sige, at kvinder selv skal have retten til at bestemme, om de vil gennemføre en graviditet eller ej.
Det betyder ikke, at jeg mener, at abort er godt – eller at abort er en ideel løsning, fordi det bedste ville naturligvis være, hvis kvinder helt kunne undgå at havne i en situation, hvor abort bliver aktuelt.
Samfundets ansvar må være at skabe så gode forhold som muligt for børn og deres forældre, så vi så vidt muligt mindsker behovet for abort.
Vi ved, at de sociale forhold for mødre og familier hænger sammen med antallet af aborter. Hvis man vil mindske antallet af aborter og komme så tæt på nul som muligt, så skal man gøre alt for at forbedre forholdene for børn og dem, der får børn – såsom de sociale, økonomiske og psykiske forhold. Dette inkluderer at vælge politikere, hvis politiske mål er at gennemføre sådanne samfundsforbedringer.
Men uanset hvor godt man organiserer et samfund, vil der forekomme tilfælde, hvor piger/kvinder bliver uønsket gravide, selvom de har gjort alt for at undgå det. Ingen prævention virker 100 %.
Det kan f.eks. også være alt for unge piger/børn, som nogen gør gravide, eller psykisk syge, dybt deprimerede kvinder, der ikke kan klare den store psykiske og fysiske belastning ved at gennemføre en graviditet, for ikke at tale om at påtage sig moderansvaret; kvinder i voldelige forhold; piger, der har været udsat for incest; piger eller kvinder, der er blevet voldtaget osv.
Hvem er mest kynisk – dem, der er for, eller dem, der er imod?
Nogle siger, det er kynisk at støtte kvinders frie valg. Jeg ved ikke, hvor kynisk det er at gå ind for kvindens ret til at vælge, hvad der skal ske.
En kvinde kan have mange grunde til at ønske at afbryde sin graviditet, hvor abort måske kan være den eneste udvej for at komme ud af en presset situation – og hvor dette kan være det bedste og mest kærlige valg for at undgå at bringe et foster til verden, som kun vil opleve lidelse – både for mor og barn.
Under alle omstændigheder er det kvinden, der bedst ved, om hun overhovedet kan tilbyde et barn et anstændigt liv og være den mor, et eventuelt barn har brug for. Det kan også være, at en graviditet er direkte farlig at gennemføre, både for hende og for fosteret.
Jeg mener derfor, at det er meget mere kynisk ved lov at tvinge kvinder til at gennemføre graviditeter, de på ingen måde ønsker eller er klar til – hvad enten det er mentalt eller fysisk.
Jeg synes, det er meget mere kynisk at kalde kvinder, der vælger abort, for mordere, drabskvinder, nazister og andet afskyeligt, som man har kunnet læse på sociale medier på det seneste.
Og jeg synes, det er meget mere kynisk ved lov måske at tvinge kvinder tilbage til en tid, hvor mange følte sig nødsaget til at afbryde deres graviditeter på hemmelige, ulovlige og livsfarlige måder.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis de, der er for at tvinge kvinder til at gennemføre uønskede graviditeter, ikke kan garantere, at børnene får et godt og værdigt liv – og ikke kan fremvise helt specifikke, praktiske og realistiske løsninger, der sikrer disse børn et godt liv i hvert enkelt tilfælde – ja, så tvivler jeg stærkt på, hvor meget de selv virkelig værdsætter disse fostre, som de siger, de vil beskytte – og hvem der virkelig er mest “kynisk”.
Nej, kvinden ved bedst selv, hvad hun er i stand til eller ej, og det må derfor også være kvinden selv, som beslutter, hvad der skal ske, og ikke andre/samfundet, fordi det er hende, der skal lægge krop – og hele sit liv – til.
Derfor støtter jeg frit valg, samtidig med at jeg mener, at vi skal gøre alt for, at kvinder ikke kommer i situationer, hvor de føler sig tvunget til at vælge abort.
Hvorfor vælger kvinder at tage abort
Kvinder vælger abort af forskellige grunde. Der er mange mulige årsager til dette. Her er nogle scenarier. Forfatteren er ukendt, men jeg har oversat dette fra engelsk til dansk:
“Jeg er imod at dræbe uskyldige børn.
- Jeg er for Becky, som når hun bliver scannet i 20. uge, opdager, at det barn, hun glædede sig så meget til at bringe til verden, ikke har udviklet livsvigtige organer.
- Jeg er for Susan, som blev voldtaget på vej hjem fra arbejde, og som en måned senere får bekræftet, at voldtægtsmanden har sået sit frø i hende, da hun ser, at resultatet af graviditetstesten viser ‘positivt’.
- Jeg er for Theresa, som begynder at bløde, fordi der går hul på moderkagen, som tvinger hendes forældre, manden og børnene til at træffe den umulige beslutning om, hvorvidt hendes eget liv eller hendes ufødte barns liv skal reddes.
- Jeg er for lille Cathy, hvis uskyld bliver revet væk af en, hun troede hun kunne stole på, og hvis 11-årige krop ikke er moden nok til at bære konsekvenserne af dette forræderi.
- Jeg er for Melissa, som på grund af hendes mands valg om at forlade hende, passer to jobs for at få økonomien til at hænge sammen, og som nu skal vælge mellem at bringe endnu et barn til verden ind i fattigdom og sult eller at have nok mad at tilbyde de børn, hun allerede har.
- Jeg er for Brittany, som må erkende, at hun på ingen måde – hverken økonomisk, følelsesmæssigt eller fysisk – er i stand til at opdrage et barn.
- Jeg er for Emily, som fik fertilitetsbehandling, der resulterede i, at seks æg blev befrugtet, og som nu er nødt til at reducere antallet af befrugtede æg for at sikre, at hun selv og de kommende fostre kan overleve graviditeten med livet i behold.
- Jeg er for Jessica, som ENDELIG har fået styrken til at forlade sin fysisk voldelige mand, blot for at opdage, at hun bærer bæstets ufødte barn under bælte.
- Jeg er for Vanessa, som efter at have forsøgt at komme på ret spor i årevis, går til graviditetsundersøgelse bare for at få bekræftet, at der ikke er nogen hjertelyd, hvor hjerteslagene skulle have været.
- Jeg er for Lindsay, som går på ungdomsuddannelse, og som mister mødommen, men hvor der går hul i præservativet, og som nu skal vælge mellem at være en ung teenage-mor eller bare være teenager.
- Jeg er for Courtney, som netop har fundet ud af, at hun er i 13. uge, men at ægget aldrig har forladt æggestokken, så hun skal vælge mellem abort eller risikoen for at dø af indre blødninger.
Du kan sige om mig, hvad du vil, at jeg er for fri abort (Pro-Choice), men sandheden er. at:
- Jeg er for livet (Pro-Life).
- For deres liv.
- For kvindelivet.
Du kan ikke bare vælge og vrage i hvilke tilfælde abort skal tillades. Det handler ikke om, hvilke historier man ikke kan støtte. Det handler om at kæmpe for de kvinder, som du kan støtte, og for det VALG, de træffer.
Kvinders rettigheder er til for at beskytte ALLE kvinder, uanset hvilken situation de befinder sig i.
At forbyde abort forhindrer ikke ulovlige aborter. Det forhindrer kun sikre aborter.
Abort er sundhedspleje.”
Hvad sker der med kvinder, der får afslag på abort?
Nogle mener, at kvinder, der får en abort, lider skade af det. Dette bruges som et argument imod fri abort. Jeg vil ikke benægte, at nogle kan få psykiske eller andre mén af at vælge abort (måske især fordi andre kalder dem “mordere”!).
Men tager alle kvinder, der får en abort, skade af beslutningen? Hvor mange kvinder fortryder faktisk deres abort? Hvad er de langsigtede konsekvenser for kvindernes liv, hvis de fuldfører graviditeten sammenlignet med, hvis de ikke gør? Hvad viser forskningen?
Jeg vil anbefale alle at se denne TED-talk serie af Diana Greene Foster om, hvad der sker med kvinder, der enten får tilladelse eller afslag på abort:
