Af Elin Brimheim Heinesen
Læst op i baren Sirkus i Tórshavn ífm. Femifestivalen 4. mars 2024
Vrede Red Pill Mænd
I vores patriarkalske samfund hersker der stadig århundredgamle normer for, hvordan mænd og kvinder skal være. Den traditionelle kønsopfattelse får os til at forvente, at mænd skal være stærke og stoiske. Mange mænd tør derfor ikke tale om deres følelser af frygt for at blive udskammet som “svage”. Dette gør det svært for dem at have tillid til andre, så de skjuler deres sande følelser. For mange mænd er den eneste tilladte følelse vrede. Dette er underbygget af forskning på området. *
Mange mænd har det ikke godt
Der er ingen tvivl om, at mange mænd derfor føler sig ensomme og har alvorlige udfordringer. Statistikker viser det klart. Mænd er overrepræsenterede, når det kommer til selvmord. De lever kortere og har dårligere helbred end kvinder, og mange flere mænd sidder i fængsler og er hjemløse.
Dette rammer også dem, der holder af dem. Ikke mindst kvinderne omkring dem. Feminister mener, at hvis mænd bliver mere frigjort fra begrænsende kønsnormer, hvor de kan tillade sig at være følelsesladede og vise andre følelser end vrede, ville det virke helende og fremme sundere relationer mellem kønnene og generelt bedre mental sundhed i samfundet.
Red Pill “bro-fluencers” tilbyder tvivlsomme “løsninger”
Men nu er der bevægelser, der arbejder imod dette. For eksempel kender vi Red Pill-bevægelsen, også kaldet Manosfæren, ledet af mænd som Andrew Tate og andre såkaldte bro-fluencers (en sammensætning af ordene brother og influencer). Mange mænd tiltrækkes af bevægelsen, da de føler, at nogen taler deres sprog og vil hjælpe dem med at løse deres problemer, så opbakningen er enorm. Tate og andre har tjent store summer, fordi de har formået at udnytte muligheden for at få økonomisk gevinst af den krise, mænd er i, ved at tilbyde “løsninger” i form af kurser, som deltagerne betaler for i dyre domme.
Nogle af de råd, som bro-fluencers giver til mænd, er sunde og gode, såsom at opmuntre dem til at styrke sig selv ved fx træning og sund kost. Men blandet med rådene er der ofte et uhyggeligt budskab, som opfordrer mænd til at dyrke vold, sexisme og ulighed – det, som ofte kaldes “skadelig maskulinitet” (på engelsk: “toxic masculinty”), hvor mænd modsætter sig de feministiske principper om respekt og ligestilling mellem kønnene. Dette kan vække bekymring, især blandt kvinder, da denne bevægelse ser ud til at blive stadig mere populær blandt unge mænd.
Hvad truer mænd?
Debatten bliver intens, når man diskuterer årsagerne til mænds problemer og løsningerne på disse udfordringer. Red Pill-bevægelsen hævder, at maskuliniteten er i krise, fordi feminister har angrebet traditionelle kønsroller og vendt alt på hovedet. Løsningen er at vende tilbage til gamle kønsroller, hvor mænd arbejdede ude, og kvinderne var hjemme og tog sig af børnene og husholdningen – tilbage til en tid, som dog næppe var så god, som nostalgien vil gøre den til.
Andre mener, at det er en misforståelse, at maskuliniteten er truet – i hvert fald er der ingen, der ønsker at afskaffe den sunde maskulinitet, der gør mænd ansvarlige og trygge i deres eget skind, uden at de føler sig tvunget til at spille en bestemt rolle, påtvunget af andre.
Men hvad er det så, som gør, at mænd føler sig truet?
Forskellen mellem virkelighed og forventning er blevet for stor
De seneste årtier er livet for de fleste blevet mere udfordrende. En stagneret lønvækst, stigende inflation, øget økonomisk ulighed og en ikke-bæredygtig samfundsudvikling gør livet vanskeligere for mange. Regeringer i mange lande prioriterer de riges interesser højere end den almindelige borgers velfærd. Alt dette har undermineret det, vi tidligere forventede af livet: at kunne tage en god uddannelse, få et godt job, en familie med flere børn, få eget hus, og leve uden mangler, når pensionsalderen nås.
Men alt dette er blevet meget sværere at opnå i dag. Forskellen mellem virkelighed og forventning, og modsætningen mellem det, vi har, og det, vi ønsker os, er kun blevet større. En årsag er fx en uhæmmet forbrugskultur, som dyrker individualisme, ego og behovet for at vise sig frem for andre, hvor vi måles på, hvor godt vi ser ud, og hvor glamourøst vi lever. Dette er en mentalitet, som sociale medier i høj grad støtter op om. De ultrariges ekstravagante livsstil er langt mere synlig i medierne i dag, og de bliver derfor forbilleder for mange. Men når folk stræber efter mere, end hvad der er muligt for dem at opnå, skaber det naturligvis utilfredshed.
Dette påvirker mænd – især de traditionelle, som ser sig selv som forsørgere først og fremmest. De føler sig truede på deres identitet, fordi den økonomiske virkelighed gør det sværere for dem at opfylde rollen, de identificerer sig med: at være “forsørgeren” i husholdningen. Så de får en følelse af fremmedgørelse fra samfundet. I stedet for at tilpasse sig den nye tid og gøre noget ved de grundlæggende årsager til problemerne, vælger mange mænd i stedet at give ligestillingen skylden. De ser derfor feminismen som den største trussel mod mænd.
Nogle ønsker at genskabe den gamle “hakkeorden”, hvor mænd er øverst
Dette kompliceres yderligere, når magtfulde grupper på nettet fremsætter synspunktet, at ligestilling ikke er en win-win situation for alle, men et tilbageskridt for mænd og en hindring for, at mænd kan gøre fremskridt. Red Pill-bevægelsen er et eksempel på denne modreaktion. Den opfordrer mænd til at tage kontrol over kvinder og fremmer det, der kaldes “the dark triad” – dvs. psykopati, narcissisme og machiavellisme, som er at bedrage, manipulere og udnytte, især kvinder, som redskaber til selvtilfredsstillelse. At disse mænd føler sig så truet af selvstændige kvinder og har så stort et behov for at hævde sig ved at mobbe kvinder, afslører blot, hvor meget selvtillid de faktisk mangler. Hvis de virkelig var stærke i deres identitet, ville de ikke føle sig så truet.
Der er intet nyt i denne måde at se kvinder på. Gennem århundreder er kvinder først og fremmest blevet set som redskaber til bestemte formål, fx at føde børn, snarere end som hele mennesker med egen vilje. Dette genspejles i forskellige kulturer verden over, hvor kvinder kun værdsættes for deres evne til at reproducere, og ellers for meget lidt andet. Den århundreder gamle kvindeundertrykkelse i patriarkalske samfund er dybt rodfæstet. Og vi ser nu, at nogle ønsker at skrue tiden tilbage, så kvinder mister deres opnåede rettigheder igen.
Mænd tvunget til at ofre sig ved hjælp af udskamning
Det, vi måske sjældnere taler om, er, hvordan mænd også objektificeres af det patriarkalske samfund – altså ses som brugsgenstande, bare på andre områder. Mænd bliver også begrænset til blot at være værktøjer for magthaverne. I mange samfund måles mandighed i høj grad efter, om mænd er villige til at gå i krig og ofre sig for nationen, uanset om de ønsker det eller ej. De, der ikke lever op til disse normer, kan forvente at blive udskammet af samfundet.
Dette er et maskulinitetsideal, som magteliten sætter stor pris på. Magthaverne gør derfor alt for at “sælge” dette ideal til unge mænd. Militærtjeneste bliver glorificeret som et overgangsritual eller en manddomsprøve, der gør drenge til rigtige mænd. Hvis du ikke går ind i hæren, er du ikke en rigtig mand. Sådan bliver det formidlet, og sådan lægges der pres på unge mænd til frivilligt at gå i krig, selvom det kan koste dem både liv og lemmer. I patriarkatet er mange mænd begrænset til at være ‘engangs’-voldsinstrumenter, der kan udskiftes som var de engangsprodukter. Men problemerne med de forfærdelige psykiske omkostninger, som krige påfører mænd, bliver tiet ihjel, som om de ikke betyder noget, fordi mænd bare skal kunne klare det. Konsekvensen af denne holdning er, at mænd umenneskeliggøres.
“Rigtige mænd” tager afstand fra deres menneskelighed
Så kan vi tale om, at maskulinitet er i krise? Det er et godt spørgsmål. Den virkelige krise ligger i, at mænds værdi er reduceret til, hvor villige de er til at skjule deres egen menneskelighed og spille rollen som ‘hårde hunde’, der hævder sig over andre og kun bruger andre til egen fordel. Vi dyrker stadig en form for krigstidens maskulinitet, som blev anset for nødvendig i gamle dage, når truslen om krig var konstant til stede.
Mænd er opdraget til at leve i en anden tid end den, de faktisk lever i. Og det giver bagslag. For den måde, mænd tidligere måtte klare sig på, er ikke passende i et samfund med ligestilling mellem kønnene, hvor folk vil af med toksisk adfærd for i stedet at fremme mere menneskelige værdier.
Hvad er løsningen på maskulinitetskrisen?
Løsningen er ikke at gå tilbage og tvinge alle til at påtage sig traditionelle kønsroller igen, som Jordan Peterson, Andrew Tate og andre influencere påstår er “naturlige”. Kvinderne vil ikke af igen med opnåede rettigheder, og at genoplive en tankegang fra en svunden tid, hvor mange mennesker af begge køn måtte undertrykke deres virkelige følelser, viser sig bare at gøre tingene meget værre – for begge køn. Selvmordstallene er i hvert fald aldrig blevet reduceret af det, og det vil de heller ikke blive fremover, så længe vi har disse idealer. Tværtimod.
Nej, løsningen er, at vi sammen finder en balance, der passer til vores tid – en mere menneskelig tilgang, hvor kvinder og mænd ikke længere reduceres til brugsgenstande eller redskaber for magthavere, men stræber efter at leve sammen med respekt for hinanden. Vi skal se hinanden som hele mennesker med ret til at leve i fred og frihed, med mulighed for åbent og ærligt at udtrykke vores følelser og særpræg som enkeltpersoner, uden frygt for at blive udskammet eller mobbet. For at bryde den onde cirkel, der skiller mennesker ad og fører til det ene krig efter det andet, er dette den eneste vej fremad.
*) Kilde:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5817048/
