Af Elin Brimheim Heinesen
Angående dommen over Inger Støjberg, tidligere udlændinge og integrationsminister, i dag. Hvorfor vil så mange gøre denne sag til et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod barnebrude? Ingen normale mennesker går ind for barnebrude og pædofili – selvfølgelig ikke, men det er heller ikke det, dommen handler om, selvom Inger Støjberg forsøger at få det til at handle om det, sandsynligvis fordi hun ved, at hun kan skaffe sig mange tilhængere på den konto.
Dommen handler ganske enkelt om, at Inger Støjberg ikke har behandlet sager individuelt, som forvaltningsloven kræver, men i stedet har givet instrukser om at behandle alle sager ens. Det er direkte i strid med loven, har retten fastslået. Det er det, hun er dømt for.
Man kan altid diskutere, om strafudmålingen var for hård. Men det er en anden diskussion. Det, der ikke kan diskuteres, er, at hun har brudt loven.
Selvom jeg principielt er enig i, at barnebrude ikke hører hjemme nogen steder, skal en minister så ikke overholde loven, ligesom alle andre? Især som minister? Hun kunne have fundet en lovlig måde at beskytte barnebrude på. Er det i orden, at en minister bryder loven, når der er andre (lovlige) muligheder for at gøre det samme? Eller er det bare i orden, at en minister ikke respekterer landets love? Hvad har vi ellers et retssamfund for?
Det er mærkeligt, at folk virker så ligeglade med den vinkel. Og dette skal IKKE tolkes som at jeg forsvarer voksne mænd, der gifter sig med børn! Men jeg er overbevist om, at Inger Støjberg kunne have løst problemet på en anden – lovlig – måde. Det gjorde hun ikke, og nu bruger hun følelsesmanipulation til at skjule, at hun ignorerede loven ved at gøre det til et spørgsmål om at være for eller imod barnebrude.
Der er mange på sociale medier, der køber hendes argument og vil gøre debatten til det, som Inger Støjberg fremhæver det som. Nogle ser kun tingene sort-hvidt og bemærker ikke de mange nuancer, hvilket passer som fod i hose for en som Inger Støjberg. Således bliver alting mudret, folk deler sig op for og imod, og beskyldningerne flyver i luften. “Del og hersk”-princippet virker godt.
Jeg selv er blevet beskyldt for at ville beskytte pædofile, bare fordi jeg mener, at Inger Støjberg burde have beskyttet barnebrudene på lovlig vis. Det er langt ude, at man skal beskyldes for sådan noget, blot fordi man går ind for retssamfundet. Man kan sagtens være imod lovovertrædelser – især hos en minister – og samtidig være imod dem, der gifter sig med små piger.
Jeg beder bare folk om at overveje, om man virkelig kan forsvare lovovertrædelser, blot fordi man er enig i den motivation, som Inger Støjberg siger, hun har. Er det et godt nok argument?
Så må det vel også gælde for alle andre, der bryder loven med et storsindet formål. For eksempel mener mange, at det også var ulovligt, da Mette Frederiksen sørgede for, at alle mink i Danmark blev dræbt. Det blev gjort med et storsindet formål. Var det så også i orden? Skal vi ikke lade retten dømme om det?
Kan man se gennem fingrene med lovovertrædelser i nogle tilfælde og ikke i andre? Er det muligt at mene, at de personer, man er enig med, kan bryde loven, mens dem, man er uenig med, skal straffes hårdt, hvis de begår lovovertrædelser? Er vi ikke alle lige for loven?
Nej, jeg spørger bare. Er det muligt at drive et retssamfund på denne måde? Det synes jeg ikke. Hvis man vil kæmpe for eller imod noget, må det være med lovlige midler.
Det var bare det, jeg ville gøre opmærksom på.
