Af Elin Brimheim Heinesen
Så længe, som det er så relativt dyrt at transportere folk og gods mellem Færøerne og omverdenen, vil det være meget svært at få flere mennesker til Færøerne og dermed skabe et stort nok grundlag for øget aktivitet i landet. Men øger vi samfærdselen – f.eks. ved at tilbyde billigere flybilletter – sætter kun fantasien grænser for mulighederne for at udvikle samfundet til nye tider og bedre levevilkårene her.
Den dyre transport er konkurrencemæssigt ufordelagtig for færøsk erhvervsliv. Det er ikke godt nok, at billige billetter kun kan købes ved at bestille dem flere måneder i forvejen. Erhvervslivet – og mange andre – har brug for billige billetter, som kan købes med kort varsel.
Konkurrenter på det europæiske fastland slipper meget billigere – både når de skal flytte deres varer eller selv rejse rundt i verden på forretningsrejser, samt at det er meget billigere for kunderne at komme til dem – selv om de skal rejse over større afstande – end det f.eks. er for kunder at rejse til Færøerne. Færingerne bliver fravalgt som “business partners” af netop samme årsager. Og dette lægger uden tvivl pres på omkostningsniveauet generelt.
Sådan som det er nu, tør banker og investorer næppe at investere i erhvervsgrene som f.eks. turisme, oplevelsesøkonomi og serviceerhverv, fordi de ved, at så længe det er relativt meget dyrere at rejse til og fra Færøerne end andre steder, så holder mange potentielle turister og forretningsforbindelser sig væk og vælger i stedet konkurrenterne, hvor det er billigere for dem at bruge deres penge.
Dyre transporter skaber dermed en kæmpe hindring for mange erhvervsaktiviteter, som kunne trives her på klipperne, hvis omstændighederne var anderledes.
Mange familier er også spredt i forskellige lande og har stort behov for at mødes oftere. Ikke mindst når de pludselig skal til begravelser f.eks. Men det er ikke muligt med de billetpriser, der er. Dette er meget uheldigt, når flere og flere ønsker at rejse mere, og flere og flere også ønsker at arbejde eller samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis de ikke får meget bedre muligheder for dette, er disse mennesker nødt til at flytte til andre lande, hvor det er lettere.
Færøerne må åbnes op
Den dyre transport indhegner i virkeligheden landet og isolerer befolkningen. Følelsen af, at vi er mere isolerede end andre i landene omkring os, som vi sammenligner os med, resulterer i, at mange færinger får det, som danskerne kalder “ø-kuller”. Når samfundet lukker sig for meget om sig selv, bliver flere ramt af udlængsel, hvilket øger sandsynligheden for, at flere vælger at flytte væk fra landet. Dette har sandsynligvis meget større betydning, end de fleste gør sig klart.
Hvis det færøske samfund skal have en chance i fremtiden, så må folk generelt have mulighed for at kunne rejse som andre, have lønsomt arbejde som andre med det, de brænder for, og i det hele taget have mulighed for en livsstil her, som de trives med. Vi kan ikke lukke øjnene for, at flere og flere færinger føler sig mere som en del af det globale samfund (ofte er det kvinder), end de føler sig som en del af det gamle traditionelle færøske samfund – i hvert fald den del, som lukker sig om sig selv.
Noget må derfor gøres ved barriererne for øget transport mellem os og omverdenen. Hvis kundegrundlaget også skal øges på Færøerne for andre erhverv end fiskeri- og akvakultur, må adgangen til Færøerne og ud i verden blive meget lettere, mere fleksibel og billigere. “Motorvejene” mellem Færøerne og omverdenen må og skal simpelthen udvides! Aldrig hurtigt nok.
Færøerne er, hver og en af øerne, et udkantsområde, som tørster efter mere fleksibel transport med omverdenen for ikke at dø ud. Dette er noget, som vi kun i fællesskab kan gøre noget ved. Et enkelt flyselskab kan ikke få det til at løbe rundt – ikke med det nuværende kundegrundlag – hvis billetprisen skal ned. Vi får heller ikke den konkurrence, som får priserne ned, for andre flyselskaber står selvfølgelig ikke i kø for at få lov til at flyve til Færøerne. De holder sig væk, fordi de ved meget godt, at det ikke kan betale sig, sådan som det er nu. Konkurrencen kommer ikke.
Dette er kort sagt et problem, som bider sig selv i halen. Vi får ikke billigere billetter, før kundegrundlaget er stort nok, og vi får ikke stort nok kundegrundlag, før billetterne er billige nok.
Vi må “udvide motorvejene”
Vi er derfor nødt til at overveje muligheden for, om det ikke kunne betale sig, at det offentlige bruger nogle af skattekronerne til at “udvide motorvejene” til og fra Færøerne – dvs. støtte transporten, ligesom transporten til og fra yderøerne bliver støttet, fordi det er en forudsætning for, at folk vil bo der. Det, som samfundet således mister på “karrusellen”, kan uden tvivl tjenes mangedobbelt ind på “gyngen”.
Hvem betaler for motorvejene ud i verden andre steder? Det gør skatteborgerne – med glæde, fordi alle ved, at det er til fælles bedste. Flyforbindelsen er vores motorvej til verden – vi har ingen anden måde at rejse til og fra omverdenen end med fly og skib. Disse ‘motorveje’ er lige så nødvendige for os at have, som det er nødvendigt for andre lande at have motorveje og jernbaner til omverdenen for at samfundet/erhvervslivet skal kunne fungere optimalt dér. Derfor er det naturligt, at det offentlige – dvs. os alle – er med til at betale.
Men hvis billetterne bliver billigere, vil mange flere færinger så ikke bare rejse udenlands for at bruge deres penge? Jo, måske i et vist omfang, men mange flere mennesker vil også komme til Færøerne for at bruge deres penge her. Og mange flere virksomheder vil se fordelen i at have hovedsæde her, når dyre billetter ikke længere er en hindring.
Dette er en investering, som kan give meget tilbage, så det i sidste ende kommer hele samfundet til gode. Jo bedre vi er til at “sælge” os selv, jo mere aktivitet skaber vi, jo flere mennesker bliver tiltrukket hertil. Folk vil ikke føle sig så isolerede, og samfundet vil blive meget mere varieret og spændende. Dette vil gøre det meget mere attraktivt at bo på Færøerne.
Er der ulemper ved at åbne Færøerne mere op?
Men det er, som om de, der sidder ved magten, har en indbygget modvilje mod at gøre noget ved dette. Nogle frygter måske, at hvis vi åbner landet mere op og gør det lettere og billigere at rejse til og fra Færøerne, så vil dette ændre samfundet til noget, vi ikke længere kan genkende os selv i. Vi vil miste værdier, som vi har nu. Nogle har måske lyst til at spørge: “Er det ikke en for høj pris at betale for at skabe flere erhvervsmuligheder? Har vi det ikke bedre ved netop at være lidt afskåret fra omverdenen? Og ved bare at holde os til det, vi er vant til?”
Jeg forstår frygten. Men vi har i virkeligheden intet valg, for hvis vi lader stå til, så står samfundet stille – og så er vi i langt større fare for, at befolkningstallet konstant falder, så det ender med, at kun ældre færinger bliver tilbage på Færøerne, fordi de unge, produktive og energiske mennesker flytter væk lidt efter lidt. Det har vi under ingen omstændigheder råd til alligevel.
Jeg mener ikke, at vi skal være så bange for at åbne Færøerne mere op. Selvom vi bevæger os fremad og udvikler os, betyder det ikke, at vi skal smide alt væk her, som vi holder af. Tværtimod! Måske kan øget transport til og fra omverdenen netop være med til, at vi kan bevare noget, som i dag synes dødsdømt. Med lidt fantasi er det sagtens muligt at bevare meget af det, som mange opfatter som grundlaget for vores identitet som færinger – bare tilpasset den nye tid. Vi bygger jo vores identitet selv hele tiden.
Hvordan udnytter vi værdierne bedst?
Med fornuft og omtanke er det muligt at bevare det bedste af det, vi har, som gavner os alle – netop ved at udnytte det, og så lade andet fare, som kun holder os tilbage. Globalisering tvinger os f.eks. ikke til at smide alle traditioner væk, som færinger værdsætter, er stolte af og ikke vil være foruden. Med lidt fantasi og fornyelse kan traditionerne i virkeligheden få nyt liv, snarere end at gå helt til grunde. Det handler om at tænke dem ind i den nye tid og sætte dem ind i en ny sammenhæng.
I virkeligheden er det sådan, at den traditionelle livsstil, som stadig er mulig at leve her, hvis man ønsker det – og som jo er så tæt knyttet til det miljø og det vejr, vi nu engang har på Færøerne – den passer netop så utrolig godt til den globale “simple living” trend. Tænk f.eks. på de meget populære udsendelser “Bonderøven”.
Her er utallige muligheder for at levere unikke produkter og berigende oplevelser til en verden, der tørster efter netop det, vi kan tilbyde, hvis vi formår at markedsføre det på det rigtige sted til den rigtige tid. Det handler bare om at kunne fortælle den gode historie til de rigtige målgrupper. Kraften i god “storytelling” er meget undervurderet, som det er nu. Her kan der opnås så meget mere, hvis flere begynder at forstå bedre, hvordan vi kan udnytte vores evne til at fortælle “den gode historie” om Færøerne.
De enkle og rene råvarer, vi har, kan blive efterspurgte verden over, hvis vi formår at tilpasse og markedsføre dem rigtigt. Mange af dem kan måske ikke masseproduceres, men netop dette kan vendes til en fordel, når efterspørgslen er større end udbuddet. Det er måske muligt at producere nok til “feinschmeckerne”, som vil betale ekstra, ligesom vi allerede gør i stadig større omfang.
Eksempler på værdier, der kan udnyttes bedre
F.eks. har vores kokke været med til at sætte en hel bevægelse i gang, hvor verden virkelig har fået øjnene op for værdierne i nordatlantisk mad. Tænk bare på KOKS, som er kåret til den bedste restaurant i Norden, og NOMA, som er kåret til verdens bedste restaurant. De fineste restauranter i verden serverer mad lavet af færøske råvarer. Ligesom Guðrun & Guðrun har formået at skabe en striktrøje-trend, der er gået som en løbeild verden over. Selv det verdenskendte magasin The New York Times er begyndt at skrive, at Færøerne er “hip”.
Men der ligger endnu flere muligheder end dem, vi allerede er begyndt at udnytte. Kreative mennesker og kulturprodukter af alle slags har vi i overflod af på Færøerne. F.eks. er færøske musikere i verdensklasse. Musikken, færinger laver i dag, har globalt potentiale. Også andet færøsk håndværk, såsom bådebygning, og måske også færøske heste, bare for at nævne nogle eksempler, kan med verden som marked blive både oplevelses- og eksportvarer, som andre vil købe i langt højere grad, hvis vi fokuserer på det med vores evner til fantastisk “storytelling”.
“Adventure” og “extreme sport” oplevelser er ekstremt populære verden over i øjeblikket. Nogle er begyndt at tilbyde dette på Færøerne med succes. Vi har rige muligheder for at tilbyde turister anderledes oplevelser – naturligvis fornuftigt tilpasset den færøske natur uden at ødelægge den. F.eks. er det muligt at lære folk at drive får, rappelle i klipper og tage på fisketure med fiskerbåde. Flere og flere får øje på disse muligheder.
Færøerne har et relativt rent miljø – i hvert fald i forhold til andre – og hvis vi er dygtige nok til at beskytte og tage os godt af miljøet på en bæredygtig måde, kan vi i langt højere grad få noget ud af det, så det kan blive en gevinst, der kaster noget af sig.
Vi kan grine ad dem, der tilbyder turister oplevelser som “whale watching” og “catch & release” fisketure, hvor fisken kastes levende tilbage i havet, men andre steder bliver folk rige på sådan noget. Hvalerne og fiskene kan genbruges igen og igen til at tjene penge på. Så hvem griner sidst her?
Desuden har Færøerne rigeligt med mere eller mindre isolerede og naturskønne steder, som kan blive fremragende “sanctuaries” – virkelige fristeder for dem, der vil væk fra verdens larm og stress for at få helbredelse og velvære og finde sig selv i fred og ro her. Her ligger også store muligheder for aktiviteter, der tilbyder tjenester inden for sundhed og velvære f.eks.
Lokale værdier kan således blive meget mere globale på en måde, hvis vi bare formår at se og dyrke disse værdier og formår at bruge dem positivt, kreativt og bæredygtigt – også forretningsmæssigt – til fordel for os selv og andre.
Moderne og traditionelt sammen
Færinger må erkende, at selvom nogle af os trives godt med det traditionelle liv og de traditionelle jobs, så vil en stor del af det færøske folk også leve et andet liv og have andre jobs. Disse må også føle, at der er plads til dem her i landet. Færøerne bliver dog aldrig til et New York alligevel. Men derfor behøver vi ikke at gå helt til den anden yderlighed og lade som om, vi alle stadig kan leve som for 50-100 år siden. For det gør de fleste af os ikke – og ønsker det heller ikke.
Heldigvis behøver livet ikke at være enten-eller. Vi har den fordel, at vi ikke behøver at vælge imellem, om vi skal være ENTEN traditionelle ELLER moderne. Disse livsstile kan sagtens sameksistere i en vis udstrækning, som de allerede delvist gør. Også for den enkelte, hvis han eller hun har lyst til at have del i begge. Vi kan sagtens være “hybridfæringer”.
Det er ikke noget særsyn, at folk en del af deres tid f.eks. udvikler IT-systemer om dagen sammen med indere i Indien, og om aftenen er DJ’s i en natklub, mens de en anden del af deres tid vandrer i fjeldene, slagter får eller tager på fisketur. Sådan er tiden – den postmoderne tid – på Færøerne. Modsætningerne er flyttet ind i os, og mange af os har tilpasset os og vænnet os til den nye tid og dens mangfoldighed og tidsforskydninger i den globale landsby.
Det er netop det gode ved det færøske samfund: at det er så modsætningsfyldt, for er det ikke netop det, der gør landet spændende at bo i? Er det ikke netop dette, som mange af os færinger i virkeligheden er så glade for ved Færøerne? Og er det ikke netop dette, som også fascinerer mange udlændinge, der kommer hertil?
Så ja, vi har råd til billigere flybilletter. Vi må turde satse. At sænke flybilletpriserne koster nogle offentlige kroner til at begynde med, selvfølgelig, men det er en investering, som jeg er sikker på betaler sig i længden, fordi det kan øge indtægtsmulighederne for erhvervslivet og samfundet som helhed betydeligt, så pengene kommer tilbage i form af øgede skatteindtægter.
Så frygt ikke, kære færinger. Lad os nu få billigere billetter, så vi kan komme i gang med virkelig at udvikle dette samfund til nye tider og forbedre levevilkårene her.
