UBI – Universal Basic Income Guarantee. På dansk: Universal Grundindkomstsikkerhed.
Af Elin Brimheim Heinesen
Samfundshjulene skal dreje. Hvis ikke, ender det galt. I krisetider som denne er det op til regeringerne rundt omkring i verden at vise deres værd ved at tage ansvar og implementere systemer, der sikrer, at alt ikke stopper op. Ingen bør efterlades i en situation, som er helt uden skyld i, hvordan situationen har udviklet sig. Men hvordan sikrer vi, at alle borgere har et økonomisk grundlag at stå på, så alle klarer denne krise og fremtidige kriser?
Som situationen er nu, hvor mange – helt ufortjent – mister hele deres indkomst eller risikerer at miste en stor del af den, er det nødvendigt at gøre alt for at sikre alle borgere økonomisk på en eller anden måde. Når næsten al aktivitet – rejser, handel og socialt liv – stopper op, skal der ikke meget til for at vælte især små virksomheder. Serviceindustrien er særligt hårdt ramt. Og det påvirker os alle. Ikke kun dem, der mister deres job.
For at økonomien fortsat skal køre rundt, må vi forebygge, at for mange enkeltpersoner og virksomheder går konkurs. Det er nødvendigt at sikre, at erhvervslivet er funktionsdygtigt og kan vende tilbage med fuld styrke, når efterspørgslen igen stiger efter krisen. Folk må ikke få grundlaget for deres aktiviteter revet væk under sig, så de måske mister deres virksomheder, hjem og hus. Der må være et sikkerhedsnet, så alt normalt og nødvendigt virke kan fortsætte, når krisen er overstået.
Et økonomisk fundament at stå på
For at stimulere økonomien anbefaler mange nu – herunder mange samfunds- og økonomieksperter fra både højre og venstre – at alle borgere får en ubetinget grundindkomst, dvs. et minimumsbeløb, der sikrer overlevelse for alle borgere, så alle har noget at stå imod med i svære tider og ikke risikerer at miste alt, blot fordi de eksempelvis mister indkomst i nogle måneder. En ubetinget grundndkomst giver folk frihed til selv at øge denne indkomst så meget, som de formår at tjene. Og folk slipper for de frihedsberøvende krav, tvang og stigmatisering, der findes i de nuværende systemer.
En grundindkomst til alle er netop ikke en “almisse”, men en medfødt ret, som alle borgere bør have for at have et fundament at stå på. Det er afgørende, at alle får mulighed for at yde deres fulde bidrag som nyttige samfundsborgere. Grundindkomsten skal derfor være ubetinget – dvs. folk skal have frihed til at tjene så meget ud over grundindkomsten, som de vil, uden at blive straffet for det, som det er tilfældet nu, hvor folk er nødt til at holde sig inaktive for at bevare retten til arbejdsløshedsunderstøttelse. At være fastholdt i inaktivitet på denne måde kan blive en ond cirkel, som er vanskelig at slippe ud af, fordi folk ikke tør forsøge at opbygge noget og skabe deres eget arbejde af frygt for at miste sikkerheden, som støtten er for de arbejdsløse.
Et system med grundindkomst til alle eliminerer denne frygt og giver alle frihed til at arbejde og tjene så meget, som de vil og kan, ud over grundindkomsten. Det sikrer alle borgere lige mulighed for at overleve kriser, så ingen ufortjent falder igennem. Når alle har samme ret til et fundament at stå på, kan det mindst være med til at bryde social arv og stigma.
“Put the money in our hands!”
“Put pengene i vores hænder!” I USA er der i øjeblikket mange stemmer fremme – både blandt republikanere og demokrater – der mener, at en grundindkomstordning er vejen frem, især fordi flere jobs også vil blive automatiseret med tiden. Det forventes, at en stor del af de jobs, der er gået tabt under corona-krisen, aldrig vil komme tilbage, fordi arbejdet vil være automatiseret, når krisen er ovre.
“Put pengene i vores hænder!” er sloganet. Det anses som økonomisk fornuftigt at kanalisere penge direkte ud til folket som “kontanter,” fordi det først og fremmest er folket, der har brug for kontanter for at overleve og f.eks. tage sig af deres børn, syge eller ældre.
Penge forsvinder jo ikke bare. De går direkte tilbage ind i pengestrømmen i samfundet og ud i erhvervslivet, som også bedre kan overleve kriser. Dette anses for at tjene hele samfundet bedre end f.eks. at give store virksomheder endnu større skattelettelser, hvor de sparede penge sandsynligvis vil gå til investeringer i mere automatisering og ikke skabe flere jobs.
Virksomheder har først og fremmest pligt til at tjene penge til aktionærerne – de har ingen pligt til at fungere som socialkontor for deres ansatte. Det er meget billigere og kan bedre betale sig for virksomheder at automatisere så meget som muligt, frem for at være afhængige af medarbejdere, der kun kan arbejde nogle få timer om dagen, og som kan blive syge eller gå på barsel til enhver tid og skal have sygedagpenge, feriepenge, pension osv.
Befolkningen andel i udbyttet af det teknologiske fremskridt
I USA tales der meget om, at automatiseringen lige nu går hurtigere og med accelererende fart. Dette betyder, at skabelsen af nye jobs har sværere ved at følge med udviklingen.
Det, som teknologien bygger på, og som store virksomheder tjener på, er data, som i dag er mere værd end olie – data som virksomhederne får helt gratis fra mennesker, men som er værdier, vi alle skaber og juridisk set er medejere af. Det er ikke bæredygtigt, at store virksomheder, som efterhånden udkonkurrerer næsten alle små virksomheder – f.eks. giganter som Amazon, Google, Facebook osv. – høster alle fordelene ved disse data. Man kan med rette spørge, om det er rimeligt, at fortjenesten fra disse fælles værdier kun går til nogle få virksomheder, så de kan tjene astronomiske beløb, mens deres aktiviteter undergraver indtægtsgrundlaget for næsten alle andre. Dette synes ikke holdbart.
Derfor vurderes det nu, at det er fornuftigt, at befolkningen får sikret deres andel i udbyttet af de værdier, som folk berettiget ejer – nemlig deres egne data. Hvis et lille beløb (f.eks. i form af en såkaldt robotskat, told eller moms) blev lagt på f.eks. hver eneste transaktion på nettet, og beløbene deraf blev ført tilbage til befolkningen som udbytte, ville alle dermed få mulighed for også at nyde fordelene ved den teknologiske udvikling og automatisering, samt være bedre sikret i krisetider som denne, vi befinder os i nu.
Sund økonomisk politik til gavn for alle
Andrew Freris, finansanalytiker, investeringsrådgiver og CEO i Ecognosis Advisory, siger f.eks.: “I USA bor der 330 millioner mennesker. Hvis de begynder at give $1.000 om måneden til hver eneste amerikaner, ville de inden for tre måneder have brugt omkring en milliard plus, og de vil stadig have masser af penge tilovers – og dette er penge, der vil gå direkte til forbrug.” (https://www.cnbc.com/2020/03/13/us-should-give-citizens-1000-a-month-amid-covid-19-crisis-analyst.html)
Flere og flere – også milliardærer, der ejer store virksomheder – kan se, at den nuværende økonomiske udvikling ikke er bæredygtig, fordi virksomhederne bidrager til arbejdsløshed uden løn, hvilket tvinger flere ud i fattigdom, og færre har råd til at købe de varer, som teknologien og robotterne producerer.
Robotterne køber ingen varer og betaler heller ingen skat. Hvis der ikke gives kompensation til almindelige mennesker for det arbejde, som automatiseringen overtager, kan hele samfundsøkonomien kollapse. Derfor er flere – også milliardærer – fortalere for, at der skal indføres en grundindkomst til alle på en eller anden måde. Det er hverken venstre- eller højrepolitik, bare sund økonomisk politik til gavn for alle – både borgere og erhvervsliv. Kort sagt: win-win.
……………
Få mere at vide:
Facebook:
En færøsk gruppe er på Facebook, hvor man kan blive medlem for at læse om og diskutere grundindtægtssikring (Basic Income Guarantee):
https://www.facebook.com/groups/grundindtokutrygd/
New York Times:
“Andrew Yangs idé om $1.000 om måneden kan have virket absurd før. Ikke nu. Mr. Yang kæmpede for at lægge penge i lommerne på hver amerikansk voksen under sin præsidentkampagne. Nu, midt i coronavirus-krisen, siger han, “Dette vil blive vedtaget”.”
https://www.nytimes.com/2020/03/18/us/politics/universal-basic-income-andrew-yang.html
Washington Examiner:
“En universel basisindkomst fungerer, fordi den er universel. Den populistiske revolution, der reagerede på coronavirus, blev anført af ingen ringere end Mitt Romney. Senatoren fra Utah støttede en kontanthjælp på $1.000 til hver voksen i landet, både for at stimulere forbrugerefterspørgslen blandt mellem- og højindkomstgrupper og for at hjælpe dem, der ikke kan betale deres regninger med det samme.”
https://www.washingtonexaminer.com/opinion/a-universal-basic-income-works-because-it-is-universal
CNN:
“Trump-regeringen søger vejledning fra Andrew Yang om at give amerikanere kontanter. 2020 demokratiske kandidat Andrew Yang deltager i CNN Tonight med Anthony Scaramucci, Catherine Rampell og Don Lemon for at diskutere Trump-administrationens respons på de økonomiske konsekvenser af Coronavirus COVID-19 pandemien.”
https://youtu.be/p1EVhgsu_-o
Scott Santens:
Vandværelsesanalogien
Hvorfor det giver mening at give basisindkomst til selv de rigeste.
“Du vil endda give basisindkomst til de rige?! Det giver slet ingen mening, fordi de ikke har brug for det, det vil koste mere, og du vil beskatte dem kun for at give det tilbage til dem.” Dette er en almindelig reaktion på ideen om at give alle en ubetinget basisindkomst. Ja, alle. Det betyder, at selv Bill Gates vil modtage $1.000 om måneden. Hvorfor?”
https://www.scottsantens.com/the-water-room-analogy-why-giving-basic-income-to-even-the-richest-makes-sense
Altinget:
“David Trads: Borgerløn på vej i USA. Hvad med Danmark?”
Finansminister Nicolai Wammen (S) har sammen med alle partiledere understreget, at Folketinget er parat til alt for at hjælpe, skriver David Trads. Tusinddollarchecks til de enkelte borgere i USA er en del af den hjælpepakke, som præsidenten og Kongressen forhandler om nu. Danmark bør lade sig inspirere i en tid, hvor politikerne med finansminister Nicolai Wammens ord er klar til at gøre alt, skriver David Trads.”
https://www.altinget.dk/artikel/david-trads-borgerloen-paa-vej-i-usa-hvad-med-danmark
The Independent:
“Spanien vil indføre en universel basisindkomst (UBI) “så snart som muligt” for at afbøde virkningen af coronavirus.” … “regeringens ambition (er) at UBI kunne blive noget, der “forbliver permanent, der bliver et strukturelt instrument, et permanent instrument”. Hvis betalingerne implementeres med succes, ville Spanien blive det første land i Europa til at indføre dem landsdækkende på lang sigt.”
https://www.independent.co.uk/news/world/europe/coronavirus-spain-universal-basic-income-europe-a9449336.html
Jonathan Pie:
“Coronavirus: De rigestes overlevelse!”
https://youtu.be/aox7CeOdmOY