HEINESEN.info

Hvorfor vi har stridigheder mellem kønnene

For nyligt synes konflikterne mellem kønnene at være blevet forstærket, efter at resultatet af det amerikanske valg blev offentliggjort, hvilket udløste en tsunami af kvindehadsk retorik på nettet.  Trump og det konservative republikanske partis magtovertagelse i USA opfattes som et stort tilbageskridt for ligestillingen, hvilket har efterladt især mange kvinder, samt minoritetsgrupper nærmest i  choktilstand, mens skadefryden er stor blandt højreekstremisterne, der ynder kampråbet: “Din krop, mit valg!”

Situationen i USA har indflydelse på hele verden, så derfor er det også vedkommende for os, hvad der sker på den anden side af andedammen. Spørgsmålet er, hvorfor kønskampen er hærdet så meget, og hvad der kan gøres, for at komme over splittelsen, så kønnene kan leve sammen i mere harmoni og med større respekt for hinanden i fremtiden.

De seneste år har der været en hidtil uset stigning i spredningen af kvindehadsk indhold på sociale medier og andre steder online. Tvivlsomme indholdsskabere, såsom Andrew Tate og andre af hans slags, sender en uophørlig strøm af materiale ud på internettet, hvor de praler af hurtige penge, dyre biler, svulmende muskuløse kroppe og et stort “forbrug” af “bitches” (deres betegnelse for ‘kvinder’). Disse såkaldte “influencers,” som i fuld alvor mener, at kvinder bør være mænds “ejendom” og kun eksistere for mænds fornøjelse, har hurtigt samlet millioner af følgere—især unge drenge og mænd.

De unge mænd sluger ukritisk dette indhold råt, tilsyneladende uden at indse, at det at følge disse mænds råd er en skudsikker måde at ødelægge deres forhold til kvinder på og mindske deres chancer for at danne ægte kærlige og tilfredsstillende partnerskaber med kvinder. I stedet driver det blot unge mænd til at jagte løse, tilfældige forhold, tom underholdning og sjælløse distraktioner, hvilket i sidste ende efterlader dem endnu mere isolerede, depressive og ensomme, end de var før, hvilket ikke ligefrem vil få det høje antal selvmord blandt mænd til at falde.

Efter det seneste amerikanske valg, som mange har set som en folkeafstemning om kvinders reproduktive rettigheder, er der rapporteret voldsomme stigninger i chikane mod kvinder, hvilket signalerer, at højreorienterede online-trollere og ekstremister føler sig opmuntret og legitimeret af udfaldet af valget til at fremme chikane mod kvinder. Eksperter er bekymrede for, at denne type chikane kan sprede sig,  og der rapporteres allerede, at unge piger og forældre bruger sociale medier til at dele tilfælde af offline chikane, som involverer sloganet “din krop, mit valg”, rettet mod piger i skoler eller råbt af unge drenge i klasser. [1]

Sociale mediers algoritmer forstærker skadelig retorik

Den dokumenterede stigning i kvindehadsk retorik online forværres af sociale mediers algoritmer. Tidligere forskning fra UCL og University of Kent har for eksempel vist, at populære sociale medieplatforme betydeligt øger synligheden af kvindehadsk indhold gennem deres anbefalingsalgoritmer. I en kontrolleret undersøgelse opdagede forskerne, at efter blot fem dage var det foreslåede indhold, der promoverede kvindehadske ideer, steget fra 13% til 56% af de anbefalede videoer for specifikke brugerprofiler. [2]

Desværre bliver det kvindehadske billedsprog normaliseret i ungdomskulturen, da de skadelige ideologier, der udtrykkes i online rum, infiltrerer den virkelige verden og påvirker retorikken der også. Sætninger som “forsvind ind i køkkenet igen” og “min krop, mit valg” illustrerer en voksende selvtillid blandt grupper, der føler, at de nu har hjemmel til åbent at udfordre kvinders rettigheder. Endnu mere bekymrende er incitamentet til vold mod kvinder.

Eksperter opfordrer derfor til større ansvarlighed fra sociale mediefirmaer og opfordrer dem til at tage kontrol og mindske disse tendenser, da de har en dybtgående indvirkning på den mentale sundhed og sociale adfærd hos unge mennesker [3]. Men det er i sidste ende også op til os, som borgere i samfundet, at bekæmpe denne retorik og forhindre den i at få fodfæste.

Kvinder er trætte af uempatiske mænd

Den kvindehadske tendens har desværre fået mange kvinder til at føle sig temmelig utrygge ved mænd. Ifølge statistikker synes de at have gode grunde til dette, da 99 procent af alle seksuelle overgreb begås af mænd, mens en ud af tre eller fire kvinder oplever seksuel vold eller misbrug fra mænd [4]. Meget apropos det nylige virale fænomen, hvor kvinder blev spurgt, hvem de ville foretrække at møde i en mørk skov: en mand eller en bjørn, hvor de fleste svarede: en bjørn! [5]

Mange mænd forstod ikke dette svar og var uvillige til at anerkende det. I stedet for at forsøge at sætte sig ind i og forstå, hvorfor kvinder er så bange for mænd, reagerede mange mænd defensivt og tog det som et personligt angreb, da de i deres forestillingsverden aldrig kunne drømme om at skade en kvinde. De stemplede kvinderne som hysteriske og anklagede dem for at “hade mænd” og bare at ville “spille offer”.

Men denne ret tonedøve og uforstående reaktion understreger kun kvinders frygt, da den tydeligt viser, hvor lidt mange mænd har sat sig ind i, hvordan det er at være kvinde i en mandsdomineret verden, hvordan de ser alting kun ud fra deres eget perspektiv,  og hvordan kvinder ikke kan forvente, at de fleste mænd er deres allierede. Selvfølgelig deltager alle mænd ikke i den kvindehadske trend, men alt for mange vælger at være tavse tilskuere, der enten lukker øjnene eller bare kigger på chikane af kvinder uden at gøre noget for at stoppe chikanen, hvorved de faktisk godkender, at den finder sted. [6]

Kvinder er trætte af mænd, der viser lidt eller ingen sympati over for dem og afviser eller ignorerer reelle beviser på, at kvinder udsættes for aggression, diskrimination eller undertrykkelse. Og de er trætte af mænd, der går i defensiven og har en tendens til at tro, at det hele handler om en konkurrence. hvor det gælder om at vinde over kvinder, selv når det kommer til, hvem der er det største “offer” for det andet køn, mænd eller kvinder.

Kvinder ønsker ikke at deltage i sådan en konkurrence. De vil bare gerne have forståelse og solidaritet fra mænd. Men desværre ser det ud til at være meget svært at opnå denne forståelse, især når den modsatte part føler sig truet på deres køn af klager fra kvinder om mænd. De fleste mener jo ikke, at de personligt diskriminerer nogen, og derfor føler de sig uretfærdigt anklaget, selvom klagerne ikke er rettet mod dem personligt. Det er udmattende, når mænd ser deres forhold til kvinder på denne defensive måde i stedet for at være åbne for at tage en snak om det, da en defensiv reaktion får folk til at trække sig tilbage i stedet for at kommunikere og forsøge at forstå hinanden. Det sætter sig som en kile mellem kønnene.

Voldsomt kvindehad får kvinder til at lukke mænd ude

Der tales meget i medierne om, at kvinder i stigende grad ønsker at fravælge parforhold og hellere vil være single. For nylig har der været en stigning i interessen for konceptet i den sydkoreanske 4B-bevægelse. 4B er en forkortelse for de fire koreanske ord ‘bihon’, ‘bichulsan’, ‘biyeonae’ og ‘bisekseu’, som oversættes til ‘ingen ægteskab’, ‘ingen børnefødsler’, ‘ingen dating’ og ‘ingen sex med mænd’. Ashli Pollard, en 36-årig kvinde fra St. Louis, udtalte sig således til CNN: “Vi har indrettet os og tigget om sikkerhed fra mænd og gjort alt det, vi er blevet bedt om at gøre, og alligevel hader de os stadig”. Som følge heraf har hun og andre kvinder besluttet sig for at trække sig væk fra mænd, indtil mænd ændrer deres adfærd. Om denne bevægelse vil få bred opbakning, er endnu ikke til at sige.[7]

Det er dog et faktum, at flere og flere mennesker lever alene. Færre og færre får børn. Statistikken viser klart tendensen [8], og politikere er bekymrede over samfundstendenserne, da der bliver født for få børn, og for mange husstande kun har ét medlem. Dette synes at påvirke mænd mere, som angiveligt har sværere ved at klare livet som singler end kvinder. Selvmordsraten blandt mænd er betydeligt højere end blandt kvinder, og det er bekymrende, at den er stigende.

Spørgsmålet opstår så, om situationen har noget at gøre med, hvordan kønsrollerne langsomt har ændret sig i løbet af de sidste hundrede år. Ja, det har det helt sikkert, men nok ikke helt på den måde vi måske tror. Mange skyder skylden for problemerne på fremvæksten af feminismen, som de mener har skabt splittelsen mellem kønnene. Feminister møder meget hård modstand og oplever et ekstremt kvindehad, rettet særligt mod dem. Men det er at vende skytset den forkerte vej.

Kvindeundertrykkelse før og nu

Problemet er ikke feministernes kamp for kvinders ligeret. Problemet har altid været og er stadig patriarkatet, som ikke kun undertrykker kvinder, men også mænd, og som vender mænd og kvinder imod hinanden til skade for begge køn. Ingen får det godt af, at andre har det dårligt. Alligevel er der er stadig magtfulde kræfter på spil, der ønsker at frarøve kvinder de rettigheder, feminister har kæmpet så hårdt for at sikre kvinder i de sidste hundrede år eller deromkring. Der er endda nogle, der seriøst mener, at kvinder bør fratages deres ret til at stemme ved demokratiske valg, hvilket ikke hjælper på den anspændte situation mellem kønnene. Misogyni er på fremmarch og er håndgribelig.

I historisk tid har mænd først og fremmest haft den samfundsmæssige, politiske og økonomiske bestemmelsesret i det meste af verden. Da kvinderne begyndte at kræve mere medbestemmelse og ligestilling, udfordrede de således de historiske magtdynamikker, hvor mænd i århundreder har haft mere magt end kvinder. Ønsker om forandringer resulterer ofte i modstand og konflikter mellem dem, der er for og dem  imod forandringerne, og det har skabt mange spændinger mellem kønnene, også blandt kvinder selv.

Kulturelle normer og kønsstereotyper dikterer i stort omfang, hvordan kønnene “bør” opføre sig og hvordan de kommunikerer. Socialisering fra en tidlig alder påvirker børn og unges synspunkter om kønsroller, mens medierne ofte forstærker stereotyperne og konflikterne. Andre faktorer, såsom ulighed på arbejdsmarkedet, spiller ikke mindst en rolle. Mænd og kvinders forskellige opgaver og positioner i samfundet har også medvirket til kønnenes forskellige måder at kommunike på, som igen fører til misforståelser mellem mænd og kvinder. Manglende empati og forståelse kan skabe divisioner, ligesom klager om historiske uretfærdigheder bidrager til vedvarende spændinger mellem kønnene. Samtidig kan faktorer som race og seksuel orientering—såkaldt “intersektionalitet”—spille ind og komplicere situationen yderligere.

Det er som om, at alle disse konflikter og spændinger mellem kønnene er nået et højdepunkt nu, og at det er kommet til et punkt, hvor alt er ved at eksplodere – enten i den ene retning, der fører til endnu mere opdeling, eller i den anden retning, der fører til, at folk søger fred og harmoni, fordi de er trætte af at være i krig. Under alle omstændigheder, hvis disse konflikter skal overvindes, må kønnene vænne sig til at kommunikere mere åbent, lytte til hinanden og forstå hinandens problematikker samt vise mere empati over for hinanden i stedet for at kæmpe imod hinanden. Mænd burde være taknemmelige for, at kvinder bare vil have ligeret og ikke hævn for den årtusindgamle undertrykkelse, kvinder har lidt under så længe!

At vende tilbage til forældede kønsroller løser ingenting

Løsningen er bestemt ikke at gå tilbage til en tid, hvor mænd levede det gode liv på bekostning af kvinderne, som måtte ofre deres frihed, så manden kunne følge sine drømme. Det ville i hvert fald ikke få kvinder til at føle sig tryggere ved mænd. I mange lande har kvinder endelig opnået rettigheder, som de ikke havde tidligere —såsom stemmeret, ret til at eje ejendom, ret til at åbne en bankkonto, ret til uddannelse, ret til at stille op ved valg og besidde politiske embeder og andre lederroller, ret til skilsmisse uden skyld, ret til abort, ret til lige løn og så videre. Kvinder er ikke villige til at vende tilbage til en tid, hvor de næsten ingen magt eller selvbestemmelsesret havde, men var nødt til at leve alene på mændenes nåde.

For at sikre, at kvinder føler sig trygge, må løsningen involvere et yderligere skift i vores perspektiv, hvor vi virkelig lærer at se og respektere alle individer som ligeværdige og ikke kun som midler til at dække vores egne behov—og at vi sikrer, at alle får en fair chance og støtte til at forfølge deres drømme uden at nogen fuldkommen skal ofre sig selv for, at andre kan blive lykkelige. At få børn f.eks. kræver ofre, ja, men det bør kunne lade sig gøre at dele ansvaret for børnenes trivsel, så det ikke hviler næsten kun på den ene part.

Hvad mere er nødvendigt for at fremme større lighed og øget tillid mellem mænd og kvinder? Det er ikke gavnligt for nogen at være lukket og afvisende. Alle får gavn af det , når personer er åbne, udtryksfulde omkring deres følelser og villige til at lære. Alle har brug for, at deres partner lytter opmærksomt og for at få deres følelser valideret, i stedet for at folk straks foreslår løsninger. Alle har behov for, at deres partner er støttende og forstående, især i svære tider. Disse principper vil redde mange forhold, men det skal gå begge veje for at det skal virke, ikke kun den ene vej. Ethvert forhold har også gavn af en mere retfærdig fordeling af husarbejde—og sidst, men ikke mindst: Stop med at være sexistisk! Dem, der stadig ikke har lært denne vigtige livsvisdom, må sættes på skolebænken igen for at lære disse ting. Ellers vil vi bare stå i stampe og ikke komme videre.

Har mænd fortjent flere privilegier end kvinder?

Nogle mænd med en traditionel opdragelse mener, at fordi de arbejder uden for hjemmet, bidrager med den højeste indkomst til husstanden og forsørger deres familier, bør de have særlige rettigheder, såsom at være fritaget for de fleste huslige pligter derhjemme. Dette ansvar, antager de, må falde på kvinderne, på trods af at de fleste kvinder i dag også arbejder og bidrager økonomisk til husholdningen. Alligevel ser disse mænd på en eller anden måde stadig sig selv som hævet over dette og forventer, at kvinder skal håndtere størstedelen af de huslige opgaver, herunder pasning af børn, ældre forældre og endda tage sig af mændenes eget velbefindende. De opfører sig, som om de har fortjent større privilegier end kvinder. De undlader at anerkende, at blot at arbejde og tjene penge er ikke tilstrækkeligt længere, i hvert fald ikke set fra kvindernes perspektiv, hvilket forklarer, hvorfor så mange kvinder forlader deres mænd.

Mændene undrer sig: Har de måske ikke opfyldt deres forpligtelser? Hvordan kan kvinder tillade sig den frækhed at afvise Guds gave til kvinden? Det kan føre til harme eller endda fjendtlighed over for kvinder, når kvinder udtrykker, at de ikke vil elske mænd betingelsesløst mere. At der følger krav med. At de har brug for, at mændene gør mere for, at de kan føle sig elsket og føle sig mere trygge. Fra nogle traditionelle mænds perspektiv synes dette meningsløst og blot en ‘mangel på respekt’—og straffen for denne ‘synd’ kan være hård. Men i virkeligheden er det mændene selv, der mangler respekt for kvinder ved ikke at støtte og ikke anerkende dem som ligestillede mennesker med egne aspirationer og mål, og ved ikke at se og værdsætte eller gengælde de utallige ulønnede bidrag, som kvinder yder til husholdningen til deres fælles bedste, og ved ikke at være villige til at dele opgaver mere lige og mere retfærdigt.

I disse mænds opfattelse bør kvinder være tilfredse nok med blot at være gode husmødre, der flittigt tager sig af husstanden og børnene. De bør helst bare blive hjemme og ikke gå ud for at have det sjovt, så der ikke er nogen risiko for, at de finder ud af, at græsset måske er grønnere andre steder. Mens nogle kvinder måske finder ideen om at være hjemmegående husmor tiltalende, er det ikke en livsstil, som de fleste kvinder stræber efter i dag, ikke engang på deltid. Det ser ud til, at nogle mænd har svært ved at acceptere denne realitet.

Mange mænd projicerer egen selvforagt og undertrykte vrede på kvinder

I stedet for at anerkende dette og indrette sig efter det, er disse mænd ofte tilbøjelige til at blive vrede på kvinderne og tror, at løsningen er at gå baglæns og dominere og kontrollere kvinder yderligere, ja, nærmest tvinge dem tilbage til kvindernes traditionelle kønsrolle. Det er som om de ser kvinder som børn, der bare skal opdrages og sættes  på plads—som om de tror, at ved at tvinge kvinder til underdanighed, vil de på magisk vis få det, de vil have af kvinderne. Det lykkes måske for nogle mænd på denne måde at få en kvinde til at give dem noget, der til forveksling ligner kærlighed og omsorg, selv sex, men hvor ægte er denne “kærlighed” i virkeligheden, hvis den er rodfæstet i frygt, og kvinden måske føler, at hun ikke har andet valg?

Mænd, der forsøger at kontrollere og dominere kvinder på denne måde, er ofte mænd, der inderst inde er langt mere usikre på sig selv og deres rolle som mand, end de nogensinde tør indrømme, ikke engang for sig selv, og som  derfor—for at kompensere for usikkerheden—har en kæmpe trang til at spille rollen som “den stærke, dominerende, maskuline mand”, alle bør beundre og tjene, så han kan føle sig vigtig.

I virkeligheden har disse mænd ofte et lavt selvværd og er sandsynligvis fyldt med selvhad, som de projicerer over på kvinder. Det er ganske forskrækkeligt at se, hvor dybt nogle mænd faktisk hader kvinder, der ikke kan eller ikke ønsker at agere støttehjul for mændenes maskulinitet og spille rollen som mænds ‘tjenende ånder’, og hvor langt disse mænd vil gå for at få kvinder til at spille denne rolle, uden planer om nogensinde at gengælde tjenesten. Tværtimod gør de, hvad de kan for at gøre hendes liv mere besværligt—f.eks. gennem manipulation, udskamning og hvad værre er, trusler og fysisk afstraffelse.

Unge usikre piger er det perfekte mål for misogyne mænd

Mænd som disse går især efter usikre og uselvstændige kvinder, som tror på mændenes påstande om, at de intet er værd uden dem—dvs. kvinder, der let bliver skræmt og hurtigt mister deres selvtillid. Disse kvinder lider også af dårligt selvværd og internaliserer mændenes had ved at gøre det, som forekommer nemmest i situationen, nemlig at indrette sig efter mandens behov af angst for konsekvenserne [9]. De frygter måske hans vrede, eller frygter at blive svigtet, ikke at magte at klare sig selv og derved ende med at blive forladt og alene.

Paradoksalt nok bliver nogle af dem så manipulerede og hjernevaskede, at de ender med at spille med på mandens misogyni og højlydt give udtryk for, at de ikke kan fordrage deres medsøstre, som nægter at spille den samme kønsrolle. Sandsynligvis uvidende om, at grunden til deres reaktion er, at andre kvinders modvilje mod at gøre det, de selv gør, ville afsløre deres egen uselvstændighed og blotlægge den alvorlige situation, de faktisk er i under mænds totale kontrol—en slags Stockholms syndrom—hvilket ikke er et kønt syn, de tør konfrontere sig selv med.

Der er mange eksempler på unge piger, som desværre havner i usunde forhold med meget kontrollerende partnere og ender med at blive fuldstændig nedbrudt af års forgæves forsøg på at tilfredsstille en partner, der sandsynligvis aldrig bliver rigtigt tilfreds, fordi en person, der ikke elsker sig selv, er ude af stand til at elske andre og vil altid vil føle sig utilfreds. Først da opgiver mange og forsøger at komme ud af parforholdet, når de endelig indser, at de har spildt mange år på at betale en meget høj pris for ingenting.

Hvorfor så mange kvinder vil skilles

Ægte kærlighed nedbryder ikke mennesker, men opbygger dem. Kærlighed kan ikke fremtvinges gennem afpresning, kontrol, trusler eller afhængighed. Kærlighed kan kun overleve, hvis den er gengældt og sætter begge parter fri til at være autentiske uden at nogen af dem føler sig nødsaget til at lave sig selv grundlæggende om for at tækkes den anden.  I en periode kan nogle mænd sikkert ‘gaslighte’ og intimidere kvinder til at tro, at de er underlegne og ikke kan leve uden mænd. Men hvis en mand ikke gengælder en kvindes hengivenhed ved at vise hende respekt og vilje til også at imødekomme hendes behov, vil dette i sidste ende skabe harme i hende—en nag, der vil vokse eksponentielt over tid.

Flere og flere kvinder vil ikke længere tolerere sådan en behandling; mange vil ikke udholde det selv på kort sigt. Derfor ser vi, at det er kvinder, som initierer langt de fleste skilsmisser[10], uden tvivl fordi de med tiden bliver stadig mere irriterede over mænd, der ikke respekterer dem og ikke behandler dem som ligeværdige. Hvis mændene ikke er opmærksomme nok på kvindernes behov og rimelige krav om jævnbyrdigt ansvar i parforholdet, vil kvinderne før eller senere forlade disse mænd, hvoraf mange ofte sidder tilbage uden at ane, hvad der ramte dem—og hvorfor—fordi de har jo bare været således, som de er opdraget til at være som mænd, eller som samfundet har fortalt dem, at en mand skal være.

Kvinder i dag har indset, hvor lidt mange af dem får tilbage, hvis de ofrer sig for mænd for at imødekomme mændenes behov. Og de er trætte af det. Derfor forlader de de mænd, der ikke respekterer dem og ikke værdsætter det, kvinderne føler, de har ofret. De forlader mændene, hvis de kan det. Og hvis de ikke kan undslippe på anden vis, måske på grund af økonomiske, samfundsmæssige og/eller kulturelle forhindringer, forlader de mændene psykisk og åndeligt. De går kolde. I stedet vil kvinderne søge ægte kærlighed og respekt andre steder, hvor de kan finde dette. Hvis de ikke kan finde en mand, der elsker og respekterer dem som ligeværdige, vil de hellere leve alene og søge den kærlighed, respekt og forståelse, de har brug for—og fortjener—blandt venner, især andre kvinder.

Mænds magtbegær gør, at de går glip af en masse

Kvinders solidaritet med hinanden er en formidabel kraft, som truer mændenes overmagt f.eks. ved, at kvinder simpelthen nægter at følge spillets regler i patriarkatet. Det synes mænd at frygte så meget, at de vil gå meget langt for at sætte kvinderne på plads. Dette er grunden til, at desperate afghanske mænd nu forsøger at nægte afghanske kvinder retten til endda at tale med hinanden, så mænd praktisk talt kan holde kvinder som slaver. Dette er også grunden til, at kvinder i mange lande nægtes kontrol over deres egne kroppe, hvor patriarkalske systemer stræber efter at isolere kvinder og øge deres afhængighed af mænd.

Ved ikke at anerkende det arbejde, der overvejende udføres af kvinder, som værende værdifuldt arbejde, der fortjener fair økonomisk kompensation, muliggør disse systemer, at mænd kan opretholde deres dominans over kvinder. Det er bemærkelsesværdigt, hvor langt mænd vil gå for at bevare deres magt og kontrol, ofte uden at være opmærksomme på de muligheder og den rigdom af erfaring, de går glip af i processen.

Tror mænd virkelig, at kvinder vil elske eller holde af dem mere ved, at mænd øger deres kontrol over kvinder og berøver dem mange af de friheder, de selv nyder? Selvfølgelig vil kvinderne ikke acceptere det. Det er meget vigtigt, at mænd forstår, at kvinder virkelig ønsker at elske mænd, men ikke for enhver pris—slet ikke ved fuldkommen at ofre sig selv. Kvinder ønsker også at få kærligheden gengældt af mænd. Det indebærer selvfølgelig, at mænd ser og anerkender kvinder som hele mennesker med ret til at udvikle sig og sine egenskaber og talenter på lige fod med mænd, og ikke ser dem bare som deres tjenere.

Kampen for ligeværdighed vil vare så længe det skal være

Skal der bygges et solidt fundament for ægte kærlighed, der blomstrer og varer måske for livet, kan det ikke opnås gennem tvang, kontrol, dominans, intimidation eller gaslighting. Ægte kærlighed er kun mulig, når folk virkelig respekterer hinanden som ligeværdige partnere og ikke ser sig selv som hverken overlegne eller underlegne i forhold til hinanden, men hvor begge parter er villige til at tage ansvar for og bidrage lige meget til forholdet mellem dem, så som at deltage i fælles pligter i hjemmet og gøre det mentale arbejde, der er nødvendigt for at bevare ligeværdigheden og respekten for hinanden i forholdet.

For mange mænd er det åbenbart meget vigtigt at fremstå så “maskuline” som muligt, hvilket for mange er ensbetydende med at agere “dominerende”—dvs. presse sin vilje igennem på bekostning af andre. Mange mænd tror, at det kun er på den måde, de kan blive respekteret.  Men det er en misforståelse. Det kan altså godt lade sig gøre at være maskulin og samtidig lytte til og vise respekt for kvinder som ligeværdige mennesker, der også har noget at skulle have sagt. I stedet for at være “dominerende” kan mænd f.eks. være lydhøre overfor kvinders ønsker for at finde den gyldne middelvej og derefter være “initiativtagende”, og på den måde fremstå som “maskuline”.

Hvis du finder ud af, at I ønsker forskellige ting og simpelthen ikke er kompatible, så forsøg ikke at ændre dem gennem manipulation og ‘gaslighting’ for at få dine egne ønsker opfyldt. Vis i stedet respekt ved at overveje, om du kan moderere dine krav og nå til enighed, som begge parter kan leve med. Eller lad dem være og se dig om efter en anden, som du er mere kompatibel med.

Lad os slå fast en gang for alle: Maskulinitet handler ikke om at skulle være kvinder overlegen, og femininitet hander ikke om at skulle være mænd underlegen. Det handler simpelthen om, at mennesker af begge køn tør være dem selv bekendt, sådan som de nu engang er som autentiske individer, og behandler hinanden med respekt, uanset køn. Dette sætter IKKE din maskulinitet eller femininitet på spil eller formindsker den på nogen måde.

Så længe så mange mennesker er uvidende om eller ikke forstår disse ting, vil vi fortsætte med at være vidne til kønskonflikter, hvor kvinder søger anerkendelse og kæmper for deres ret til at blive behandlet som ligestillede, mens mænd vil forsøge at dominere og modsætte sig, at kvinderne rejser sig og får mere medbestemmelsesret, idet de tror, at interaktionen mellem mænd og kvinder er et nul-sum-spil, hvor der kun kan være én vinder: mændene! Men heri ligger hele problemet. Det er IKKE et nul-sum-spil. Alle beviser peger på, at ligestilling mellem kønnene er det mest fordelagtige for begge køn og derfor en win-win situation, vi alle bør stræbe efter at opnå.

Der er håb at finde, for heldigvis er der masser af gode eksempler derude på, at det kan lykkes for mennesker af begge køn at finde balancen mellem kønnene og leve sammen i kærlighed, fred og harmoni med dybfølt respekt for hinanden som hele mennesker. Så lad os nu venligst bare respektere hinanden som ligeværdige, tak. Der vil ikke være fred, før vi gør det.


[1] Kilde: https://www.theguardian.com/commentisfree/2024/nov/09/trump-your-body-my-choice
[2] Kilde: https://www.ucl.ac.uk/news/2024/feb/social-media-algorithms-amplify-misogynistic-content-teens
[3] Kilde: https://www.hhs.gov/sites/default/files/sg-youth-mental-health-social-media-advisory.pdf
[4[ Kilde: https://www.humboldt.edu/supporting-survivors/educational-resources/statistics
[5] Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Man_or_bear
[6] Kilde: https://www.abc.net.au/news/2019-08-02/why-men-struggle-to-link-behaviour-to-gender-equality/11314468
[7] Kilde: https://edition.cnn.com/2024/11/09/us/4b-movement-trump-south-korea-wellness-cec/index.html
[8] Kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-20-nyt-studie-flere-vil-gaa-gennem-livet-uden-at-faa-boern
[9] Kilde: https://digitalcommons.nl.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1485&context=diss
[10] Kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvem-tager-egentlig-initiativet-til-at-afslutte-et-forhold-og-hvorfor/