Trigger warning:
Er du nysgerrig efter at læse om maskulinitet set fra et kvindeligt synspunkt, så er dette noget for dig. Men hvis du har svært ved at tolerere, at en kvinde tillader sig at have en mening om, hvad en “rigtig mand” er, så vil jeg anbefale, at du springer denne artikel over.  😉

Af Elin Brimheim Heinesen

Før i tiden mente man, at meningen med livet for mænd var at være forsørgere. En mand skulle forsørge sin familie, ellers var han ikke en “rigtig mand”. Denne idé om, hvad en “rigtig mand” er, er lyslevende stadigvæk, fordi mange mænd – i alt fald i de ældre generationer – er opdraget til at tro på denne idé, og dette smitter stadig af på yngre generationer. Men i dag er denne idé ikke længere tidssvarende, selv om nogle gør et ihærdigt forsøg på at genindføre forældede kønsroller.

Mange mænd længes tilbage til “de gode, gamle dage”, hvor mænds roller forekom mere klart definerede. Siden kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i stort tal og fik egen indtægt og begyndte at forsørge sig selv, er der mange mænd, som synes at føle, at de har mistet formålet med at være mand, og derfor ikke længere rigtig ved, hvad det er at være en “rigtig mand” – eller hvad de skal sætte ind i stedet for forsørgerrollen.

Mange mænd er derfor usikre på sig selv og deres maskulinitet. De føler sig truet af feminismen og MeToo-bevægelsen, som de bilder sig ind, går ud på, at mænd “ikke skal få lov til at være mænd” længere.

Har Andrew Tate det rigtige svar?

Andrew Tate har fundet ud af, hvordan han kan narre disse mænd til at tro, at han har “løsningen”. Han udnytter deres usikkerhed ved at lade som om han kan  “frigøre” dem og forvandle dem til “rigtige mænd”. Han fører sig frem på, at mænd skal “tillade sig at være mænd”.

Men hvad er for en “mand”, de i hans optik skal tillade sig selv at være? I hans verden kan mænd kun kalde sig “rigtige mænd”, hvis de tjener en masse penge – f.eks. ved at misbruge, snyde og bedrage andre. Det påstår han, at han kan lære sine følgere. Selvfølgelig for masser af penge. Mænd bør kunne forsørge “deres kvinder”, som han siger. Og når de gør det, har de samtidigt retten til at dominere og kontrollere dem. Lever man ikke op til denne snævre kønsrolle, er man åbenbart ikke en “rigtig mand” – ifølge Tate.

At Tate er kvindehader er indlysende – i hvert fald hader af selvstændige kvinder. Men det, som mændene, der ser op til Tate, åbenbart ikke gennemskuer, er, at han hader så sandelig også mænd! Alle Tates følgere, som tror, at det er MeToo og feminismen, der begrænser dem, gennemskue åbenbart ikke , hvor begrænsende den kønsrolle, som Tate sælger til dem, er for dem selv.

Er det frigørende kun at tillade sig at vise aggression og dominans?

Det er selvfølgelig i orden, at mænd viser naturlig aggression i situationer, der virkelig kræver det – eller er assertive for ikke at blive dårligt behandlet. Men der er intet frigørende i, at mænd overhovedet ikke kan tillade sig at vise andre følelser end bare aggression og dominans. Som om mænd virkelig er så endimensionelle.

At påstå, at kun aggression og dominans gør en mand til en mand, er ikke nogen opbyggelse eller frigørelse af mænd, men en undertrykkende og nedgørende degradering af mænd som køn. I virkeligheden er vi alle mangesidige mennesker med alle mulige slags følelser og alle mulige slags individuelle personlige egenskaber, vi alle bør få lov til at vise uden frygt for at blive anklaget for ikke at være “rigtige”.

Tate’s ideal  om en “rigtig mand” låser blot mænd endnu mere fast  i den såkaldte “man box”, som begrænser dem til kun at være nærmest en parodi – lige som Tate selv er: En mand fyldt med mindreværdskomplekser, og som derfor føler sig nødsaget til at overkompensere, puste sig op ved at omgive sig med potensforængere og dominere og træde på andre omkring sig med hån og hult bravado. Sådan en opførsel udstråler ikke styrke, men kun svaghed – i hvert fald for de fleste, der har bare en smule sund fornuft.

At så mange mænd / drenge ikke formår at se, hvor gennemskueligt og pinligt dette er for mænd som helhed, er i bedste fald trist – og i værste fald, skræmmende.

Mange unge drenge usikre på deres maskulinitet

Mange unge drenge vil gerne lære at være “rigtige mænd”. I dag kæmper mange unge mænd kæmper med usikkerhed om deres maskulinitet og deres fremtidsudsigter, herunder måske ikke at kunne få tilfredsstillet deres seksuelle behov gennem livet.

Mange tror, at hvis de bliver sådan, som andre fortæller dem  “rigtige mænd” er, vil de blive mere populære blandt pigerne og helst finde en partner, der kan redde dem fra ensomhed og give dem følelsesmæssig og seksuel tilfredsstillelse.

Her træder Andrew Tate så “belejligt” ind og retter sig mod denne usikkerhed, især blandt unge mænd. De ser, at han tilsyneladende er populær online og får millioner af likes (hovedsageligt fra andre mænd). De forveksler hans aggressive fremtoning med “maskulin styrke” og tror, at det er værd at stræbe efter at blive som ham.

Gør “maskulinitet à la Tate” mænd mindre ensomme?

Nogle af dem, der kæmper med deres maskulinitet, bliver narret til at spille den hårde og dominerende rolle, som Tate anbefaler, for at være “rigtige” mænd. De tror på ham, når han siger, at det vil give dem fodfæste i livet – og gøre dem populære blandt pigerne, som han hævder bliver tiltrukket af mænd med store armbevægelser og dyre biler. Se bare alle de kvinder, Tate omgiver sig med. Er det ikke bevis nok?

Nogle mænds ego kan få et kortvarigt løft ved at følge Tates opskrift og lære at være hårde og dominerende, ikke mindst fordi de får anerkendelse fra andre mænd, der dyrker det samme ideal. Men anerkendelsen gælder kun, hvor gode de er til at spille hårde, og deres ydre – ikke for hvem de virkelig er. Prisen er, at de må undertrykke store dele af sig selv.

På længere sigt vil mange opdage, at forsøget på at blive som Tate blot gør dem mere ensomme. Jo mere forbudt det er at vise andre følelser end aggression, desto mere følelsesmæssigt isolerede bliver de – ikke kun fra kvinder, men også fra andre mænd. Det bliver en selvforstærkende ond cirkel.

Måske lykkes det dem at gå i seng med nogle piger, ligesom Tate selv, men de vil snart opdage, hvor overfladiske og følelsesmæssigt utilfredsstillende disse relationer er. Ofte er de eneste piger, de kan få, piger, som selv mangler selvtillid og lider af dårlig selvfølelse og selvhad, og som derfor tillader sig at blive nedgjort af mænd, der slet ikke værdsætter dem som mennesker. Ofte er det piger, der på grund af usikkerhed om deres egen femininitet og angst for ikke at leve op til et urealistisk ideal, fylder sig med botox og silikone, lægger tykke lag make‑up og bruger hår‑extensions i håbet om at føle sig mere værdige.

At bruge kvinder som stimulans bliver aldrig tilfredsstillende nok

Sådanne overfladiske relationer giver aldrig disse mænd reel tilfredshed; de gør dem blot mere ensomme indeni. De bliver fanget i en ond cirkel – ligesom Andrew Tate selv – hvor de føler sig tvunget til hele tiden at jage nye piger, hvor kvantitet betyder mere end kvalitet. Kvinder bliver en slags redskab, der kun eksisterer for at tilfredsstille deres behov her og nu – endnu et rusmiddel, på linje med alkohol eller andre stoffer

Men denne måde at forholde sig til kvinder på giver dem aldrig det, som alle mennesker dybest set behøver for at være hele: ægte kærlighed.

Når disse mænd opdager, hvor lidt denne livsstil fylder tomrummet af ensomhed, er det svært at indrømme, at de lod sig narre. For ikke at tabe ansigt forsøger de måske at blive endnu hårdere, så ingen opdager deres fejl. De foregiver, at de slet ikke har brug for at “binde sig” – á la: “Nej, kvinder er umulige at have med at gøre, så ingen kvinde skal få overtaget over mig!” Men det er blot en umoden måde at gøre en dyd af nødvendigheden på, fordi det er for svært og pinligt at indrømme, at de tog fejl.

Mange af de mænd, der følger Tate og lignende “pick‑up artists”, og som i virkeligheden kun formår at score umodne piger med lavt selvværd, ender med at se ned på kvinder som helhed, især stærke og selvstændige kvinder, som de ikke kan imponere eller nå. Nogle begynder ligefrem at hade kvinder og lægge hele skylden på dem for, at de selv ikke formår at skabe tættere og mere givende relationer – som netop er det, de har mest brug for for at føle sig elskede og have reel mening i livet.

Kunsten at spænde ben for sig selv og ende i selvhad

Disse mænd ser ikke paradokset: At deres blinde dyrkelse af et umenneskeligt mandeideal slet ikke opbygger deres selvværd eller selvtillid, men derimod gør, at de – mere eller mindre ubevidst – kommer til at hade sig selv endnu mere. Eller rettere: den del af sig selv, de undertrykker. Dette had projicerer de så over på kvinder, som de gør til deres ydre “fjende”.

Men det er ikke kvinderne, der gør livet surt for dem. Det er deres egen måde at tænke på, der skaber afstand til andre og forhindrer dem i at opleve ægte kærlighed – den kærlighed, de mangler, og som de kun kan finde i et ligeværdigt forhold, hvor begge parter virkelig respekterer hinanden. Disse mænd bliver dermed deres egne værste fjender.

Vi har set utallige eksempler på såkaldte “incels”, som bliver så skuffede og frustrerede, at nogle ender med at vælge at myrde kvinder og/eller tage deres eget liv – et ultimativt udtryk for selvhad.

De fleste kvinder har et helt andet mandeideal end det, som Tate sælger

Kære unge mænd: Hvis I virkelig ønsker mere fyldestgørende liv med mere givende relationer til det modsatte køn, så lad være med at stræbe efter det ideal, Tate promoverer. Han har ingen intention om at hjælpe jer; han er kun interesseret i at holde jer usikre, for det er netop jeres usikkerhed, han tjener på.

Det er helt fint, hvis I gerne vil imponere andre unge mænd lidt ved at konkurrere om muskler og sixpacks. Motion er sundt, hvis man ikke overdriver. Men det mandebillede, Tate sælger, er ikke det, de fleste kvinder beundrer – i hvert fald ikke de fornuftige piger og kvinder, der er værd at satse på, som har selvrespekt og respekt for andre og kan se andre kvaliteter i mænd end muskler, penge og biler. De er i stand til at elske en mand for den, han virkelig er – ikke for det, han foregiver at være.

Hvordan ved jeg det? Jeg er en kvinde med et langt liv bag mig og har fortrolige samtaler med utallige andre kvinder om, hvad vi finder attraktivt hos mænd. Men I behøver ikke tage mit ord for det. I skal blot åbne øjnene.

Piger elsker mænd, som Andrew Tate foragter

Se på, hvilke mandlige idealer millioner af unge piger i verden sukker og skriger efter. Det er ikke mænd som Andrew Tate, de romantisk dagdrømmer om og bruger tid og penge på. Det er ikke mænd som ham, de står i kø i dagevis for at få et kort glimt af på en scene eller en skærm.

Hvor “maskuline” er disse idoler efter Tates målestok – og hvordan opfører de sig? Det er en anden form for maskulinitet – en, som Tate foragter, men som piger elsker.

Det er i øvrigt ikke noget nyt. Da jeg var teenager i 70’erne, var vi besatte af idoler, der gik farverigt klædt, dansede, bar make‑up, havde langt hår og lavede musik, der ramte alle hjertestrenge. Det var næsten ligegyldigt, hvordan de så ud – bare de viste følelser, positiv energi og selvværd.

Mænd med selvværd har ikke brug for at ringeagte andre

Det er ikke kun helt unge piger, der elsker mænd, som slet ikke lever op til Tates oppustede ideal. Også voksne kvinder er tiltrukket af mænd, som overhovedet ikke passer ind i Tates mandeskabelon – den såkaldte “man box”.

Der er intet galt i at være traditionelt maskulin, men det er ikke det eneste, der betyder noget for kvinder. De fleste kvinder kan lide mænd, der har en naturlig autoritet – netop fordi de ikke behøver at puste sig op med dyre biler og staffage, og fordi de ikke har behov for at nedgøre kvinder for at hæve sig over andre.

Selv om mænd ikke har sixpack, ikke har lyst til at dominere kvinder eller ikke har mange penge eller dyre biler, kan de sagtens charmere kvinder og vinde deres hjerter, så længe de har selvværd, som giver reel selvtillid.

Mænd med ægte selvtillid behøver ikke nedgøre nogen eller hæve sig på andres bekostning – f.eks. ved at gøre nar af kvinder eller give kvinder skylden for alt, hvad der er galt i deres eget liv. De har intet behov for det. Andre føler sig trygge sammen med dem. Kvinder falder langt lettere for mænd, de føler sig trygge hos, som har overskud til også at give kvinden plads og får hende til at føle sig værdsat. Det virker bedst for de fleste kvinder – selv om nogle, der selv kæmper med lavt selvværd, kan søge noget andet.

Ikke mindre mænd af at vise følelser

Det er et ekstra plus, når mænd viser i praksis, at de respekterer sig selv nok til at passe på deres helbred, udseende og hygiejne. Der er intet galt i at ville være og se så sund ud som muligt. Men kvinder kan sagtens blive charmeret af en mand uden sixpack. De mænd, der står stærkest på sigt, er nærværende mænd med en oprigtig interesse i kvinder som hele mennesker – ikke blot som sexobjekter – og som får kvinder til at føle sig virkelig set og forstået.

Kvinder mener ikke, at mænd er mindre mænd, fordi de viser andre følelser end aggression. Tværtimod. Kvinder ser det som et tegn på styrke, når mænd tør vise deres følelser – og viser, at de ikke føler sig mindre maskuline af den grund.

De fleste nogenlunde fornuftige kvinder gennemskuer hurtigt en mand, der har behov for at puste sig op for at fremstå så “hypermaskulin” som muligt. Når mænd ikke tør vise andre følelser end aggression, ser mange kvinder dette for, hvad det er: et tegn på dyb usikkerhed omkring sig selv og sin maskulinitet. Det er direkte frastødende for de fleste kvinder.

Vær åben om dine følelser – på ansvarlig vis

Er du en dreng eller mand, der gerne vil undgå ensomhed og have dybe, kærlige og meningsfulde relationer, og ser du fordelen ved ligeværdige forhold baseret på gensidig respekt, så vær ikke så bange for at vise andre følelser end vrede. Det kan langt bedre betale sig at være åben end lukket – både for din mentale sundhed og for dine relationer.

Er du ked af det, så vis det. Er du oprørt, så vis det. Er du glad, så vis det. Er du glad for nogen, så vis det. Er du bange, så sig det. Er du vred, så forklar hvorfor og hvordan du har det – til den person, du er vred på, og med respekt. Vær modig, hvis du kan, men lad være med at spille noget, du ikke er. Husk, at du bare er et menneske som alle andre.

Du kan være bange for afvisning, hvis du viser, hvem du er. Men mennesker, der afviser dig, blot fordi du viser dine sande følelser, er ikke værd at bruge din tid eller dine tårer på. Hold dig fra dem, og vær glad for, at du i tide opdagede, at de havde dårlig karakter, før du brugte mere tid og kræfter på dem.

I kærlige og ordentlige menneskers øjne bliver du ikke et nervevrag af at vise dine følelser – slet ikke, hvis du gør det på en voksen og ansvarlig måde, hvor du også viser hensyn til andre. De ser det som en stor styrke, at du tør være åben og ærlig, så længe du taler for dig selv, står ved dine følelser og tager ansvar for dem – og ikke blot klager over, hvor uretfærdige andre er, men faktisk prøver at forstå alle parter, også fra andre vinkler end din egen.

Det er fuldt ud muligt at være følelsesfuld og samtidig være en ansvarlig mand, som folk stoler på, fordi man tør stole på mænd, der er ærlige og viser, at de kan rumme andre end sig selv. De virker langt mere troværdige end mænd, der kun spiller modige, men ikke er det i virkeligheden.

Du har langt bedre chancer for at få det, du har brug for, hvis du tør være åben og vise, hvem du virkelig er – et helt menneske med alle de følelser, mennesker nu engang har – og ikke én, der prøver at posere som en parodi på en “mand”, som andre har narret dig til at tro er en “rigtig mand”.