{"id":9201,"date":"2014-11-21T13:49:56","date_gmt":"2014-11-21T13:49:56","guid":{"rendered":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/?p=9201"},"modified":"2026-08-03T12:10:42","modified_gmt":"2026-08-03T11:10:42","slug":"du-overlever-med-det-der-er-tilgaengelig-for-dig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/blog\/2014\/11\/21\/du-overlever-med-det-der-er-tilgaengelig-for-dig\/","title":{"rendered":"Du overlever med det, der er tilg\u00e6ngeligt for dig"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>S\u00e5 simpel som s\u00e6tningen i denne overskrift m\u00e5ske lyder, desto sv\u00e6rere synes det for mange at forst\u00e5, hvad den virkelig betyder. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det, da jeg fors\u00f8gte at besvare nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg fik i dag i en E-mail fra en australsk journalist, som spurgte mig: 1. Anser f\u00e6ringer grindehvaler for at v\u00e6re “h\u00f8jere rangerede” dyr og f\u00f8lende v\u00e6sener? Har de respekt for dem? 2. Er der andre dyr p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, som markant fremh\u00e6ves som dyrevelf\u00e6rds-\/rettighedssager (for eksempel, i Australien er burh\u00f8ns og levende kv\u00e6geksport fremtr\u00e6dende)? 3. Hvorfor tror du, at det eksterne pres fra andre kulturer for at stoppe hvalfangsten p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne kunne ses som kulturel imperialisme? Dette var mit svar:<\/strong><\/p>\n

Af Elin Brimheim Heinesen<\/em><\/p>\n

Oh, my…. de sp\u00f8rgsm\u00e5l, du stiller, er virkelig store sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg ikke ville kunne besvare bare i en E-mail. Jeg vil fors\u00f8ge, men for at g\u00f8re emnet retf\u00e6rdighed, f\u00f8ler jeg, at jeg er n\u00f8dt til at forklare de grundl\u00e6ggende principper i en hel oprindelig kultur, og det kan ikke helt forklares – ikke engang hvis jeg skrev en hel bog om det. Det skal leves, tror jeg. Jeg har en fornemmelse af, at det stadig ville v\u00e6re meget sv\u00e6rt at forst\u00e5 for nogen, der ikke har v\u00e6ret en del af denne kultur fra barndommen.<\/p>\n

Fremmedg\u00f8relse<\/h4>\n

Nogle gange er jeg virkelig ked af at se, hvor fremmedgjorte de fleste mennesker i verden er blevet over for, hvordan livet er for mennesker, der bor midt i naturen eller meget t\u00e6t p\u00e5 den – is\u00e6r i det h\u00f8je nord – og som er n\u00f8dt til at leve af lokale naturressourcer p\u00e5 en langt mere direkte m\u00e5de, end nogen byboer overhovedet kunne forestille sig.<\/p>\n

Hvad der virker helt naturligt for folk p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, virker s\u00e5 fremmed for andre mennesker, der aldrig har boet her – eller lignende steder – s\u00e5 de kan umuligt forst\u00e5 den f\u00e6r\u00f8ske livsstil. Og derfor provokerer mange aspekter af dette liv dem. Folk bliver ofte provokeret eller frast\u00f8dt af det, de ikke forst\u00e5r.<\/p>\n

For at v\u00e6re retf\u00e6rdig: F\u00e6ringerne bliver ogs\u00e5 nogle gange selv provokeret af traditioner i andre lande – rimeligt eller urimeligt. Nogle mennesker p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne – et f\u00e5reavlsland – bliver for eksempel provokeret og endda frast\u00f8dt af den australske tradition med ‘mulesing’ af merinof\u00e5r, som virker meget grusom for dem. Men ved de virkelig det med sikkerhed?<\/p>\n

Et naturligt og moderne liv<\/h4>\n

Jeg har fors\u00f8gt at forklare den f\u00e6r\u00f8ske madkultur i en artikel, jeg skrev, der m\u00e5ske kan give dig lidt indsigt i, hvordan det er at leve og vokse op p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne under de s\u00e6rlige forhold, vi har her – is\u00e6r for os, der er kommet op i en vis alder og voksede op i et meget mere tilbagest\u00e5ende samfund end F\u00e6r\u00f8erne er i dag.<\/p>\n

Men det ekstraordin\u00e6re ved F\u00e6r\u00f8erne er, at selvom folk her er blevet ret moderniserede i de senere \u00e5r, har de stadig meget t\u00e6tte b\u00e5nd til den gamle livsstil i t\u00e6t forbindelse med naturen, simpelthen fordi du ikke kan ‘undg\u00e5’ naturen, n\u00e5r du bor p\u00e5 s\u00e5dan en lille \u00f8gruppe midt i Nordatlanten. Naturen er konstant til stede omkring dig hele tiden. Du kan ikke glemme den. Is\u00e6r fordi klimaet er s\u00e5 barskt det meste af \u00e5ret, s\u00e5 du kan ikke undg\u00e5 at m\u00e6rke det med hele din krop hver eneste dag, n\u00e5r du g\u00e5r ud af din d\u00f8r. Men mest af alt fordi du aldrig er i stand til at ignorere det faktum, at dit liv afh\u00e6nger af dit naturlige milj\u00f8.<\/p>\n

Selvom en del af dagligdagen for mange mennesker, is\u00e6r i den eneste by p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, T\u00f3rshavn, med 20.000 indbyggere, kan ligne dagligdagen for folk i st\u00f8rstedelen af den vestlige verden, er det f\u00e6r\u00f8ske liv stadig meget anderledes p\u00e5 andre omr\u00e5der p\u00e5 grund af de omst\u00e6ndigheder, vi lever under. F\u00e6r\u00f8ernes befolkning kan v\u00e6re meget moderne og veluddannede og alt det der, men de er stadig ekstremt afh\u00e6ngige af den relativt lille mangfoldighed af naturressourcer, de har adgang til i dette lille land midt i et meget stor ocean.<\/p>\n

Alle p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne er meget bevidste om, at dette er hvad folk her bygger deres hele eksistens p\u00e5. S\u00e5 de kan leve et moderne liv, men samtidig stadig skaffe f\u00f8de til sig selv – ikke kun med en moderne fiskefl\u00e5de – men ogs\u00e5 p\u00e5 de \u00e6ldgamle m\u00e5der.<\/p>\n

Noget, som er meget sv\u00e6rt for andre at forst\u00e5, er, at det er en n\u00f8dvendighed for F\u00e6r\u00f8erne at v\u00e6re b\u00e5de moderne og traditionelle – og muligvis ogs\u00e5, fordi hele samfundet er arrangeret p\u00e5 en m\u00e5de, hvor folk v\u00e6rds\u00e6tter og er enige om, at det er n\u00f8dvendigt at afbryde dit daglige arbejde, n\u00e5r tiden er inde til at bringe f\u00e5rene hjem og slagte dem, eller g\u00e5 p\u00e5 fuglefangst, eller g\u00e5 p\u00e5 harejagt – eller deltage i grindedrab – og desuden at forberede og opbevare den mad, du har skaffet til dig selv og din familie. Denne mad udg\u00f8r en stor del af den samlede madforbrug og er helt uundv\u00e6rlig for de fleste familier – is\u00e6r for de 12% p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, der lever p\u00e5 eller under fattigdomsgr\u00e6nsen.<\/p>\n

Jeg vil give dig et link til to artikler, jeg har skrevet, som m\u00e5ske er relevante for dig, og en anden skrevet af en newfoundl\u00e6nder, som synes at have en klar forst\u00e5else af, hvordan livet er p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Sandsynligvis fordi der er mange ligheder mellem livet p\u00e5 Newfoundland og F\u00e6r\u00f8erne.<\/p>\n

Relationer til dyr<\/h4>\n

Jeg vil ogs\u00e5 give dig et link til en spritny kort dokumentarfilm om en f\u00e6r\u00f8sk fuglefanger, som ogs\u00e5 arbejder som journalist til daglig. Jeg er sikker p\u00e5, at dokumentaren vil provokere og forarge nogle byfolk, som m\u00e5ske endda vil starte en ny hadkampagne mod “de vilde” p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne p\u00e5 grund af den. Men jeg vil v\u00e6dde p\u00e5, at de fleste mennesker, der f\u00f8ler sig provokeret af dette, stadig gnasker l\u00e6kre burgere, sandsynligvis slet ikke bevidste om, at de personligt lader andre mennesker g\u00f8re det “beskidte arbejde” for dem (som at dr\u00e6be og slagte de dyr, de spiser). De spiser k\u00f8det uden tanke for de dyr, de putter i munden, i mods\u00e6tning til f\u00e6ringerne, hvoraf mange har en meget mere direkte kontakt med de dyr, de spiser – b\u00e5de i liv og d\u00f8d.<\/p>\n

Men f\u00f8rst vil jeg fors\u00f8ge at give dig nogle relativt korte svar p\u00e5 de konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l, du stillede mig.<\/p>\n

Har F\u00e6ringerne respekt for hvaler?<\/h4>\n

Du spurgte mig, om f\u00e6ringerne betragter grindhvaler som “h\u00f8jere rangerede” dyr og sansende v\u00e6sener – og om f\u00e6ringerne har respekt for hvalerne. F\u00f8rst fandt jeg dette et underligt sp\u00f8rgsm\u00e5l at stille. N\u00e6sten forn\u00e6rmende. Jeg m\u00e5tte minde mig selv om, at du ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de kan vide det, fordi du kommer fra et land, der er meget langt v\u00e6k, s\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne m\u00e5 virke meget fjernt for dig – og vores livsstil m\u00e5 derfor ogs\u00e5 virke ret fremmed for dig.<\/p>\n

N\u00e5, for at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let. Ja, f\u00e6ringerne har bestemt respekt for hvaler – og ogs\u00e5 for andre dyr. Dyr p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne bliver sandsynligvis behandlet meget bedre end dyr bliver behandlet de fleste andre steder i verden – helt sikkert bedre end slagtekv\u00e6g fx i den industrialiserede verden. Der kan dog ikke ben\u00e6gtes, at dyr af forskellige slags bliver dr\u00e6bt, slagtet og spist p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, men de fleste af disse dyr lever et meget godt liv inden da. De bliver behandlet respektfuldt og med k\u00e6rlighed, s\u00e5 l\u00e6nge de lever.<\/p>\n

F\u00e6ringer opdr\u00e6tter mange f\u00e5r – der er flere f\u00e5r end mennesker p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne – og f\u00e6ringerne elsker deres f\u00e5r. Men de slagter dem stadig for at spise dem, fordi de er n\u00f8dt til det. Det er ikke respektl\u00f8st at g\u00f8re det. Menneskers liv afh\u00e6nger blot af det. Og selv f\u00e5rene ville lide i stor stil, hvis nogle af dem ikke blev slagtet hvert \u00e5r. Selvf\u00f8lgelig v\u00e6rds\u00e6tter og respekterer f\u00e6ringerne disse dyr. Jo bedre de behandler dyrene, jo bedre mad f\u00e5r de – og de kan spise dyrene med god samvittighed, ikke mindst.<\/p>\n

Alle dyr er ligev\u00e6rdige, men nogle er mere ligev\u00e6rdige end andre<\/h4>\n

Ja, f\u00e6ringere er meget bevidste om, at hvaler rangerer som “h\u00f8jereorden” dyr og at de er f\u00f8lsomme skabninger. Men der er praktiske \u00e5rsager og nogle realiteter p\u00e5 disse \u00f8er, som betyder, at dette ikke forhindrer dem i at ville spise hvalerne, ligesom de har gjort i mindst 1200 \u00e5r. Lige s\u00e5 lidt som den k\u00e6rlighed og respekt, bonden f\u00f8ler for sine f\u00e5r, forhindrer ham i at slagte og spise dem. Det virker meget sv\u00e6rt for nogle mennesker at forst\u00e5 disse livets realiteter.<\/p>\n

F\u00e6ringer er ogs\u00e5 opm\u00e6rksomme p\u00e5, at mange andre dyr, som folk andre steder sl\u00e5r ihjel for mad, er “h\u00f8jereorden” dyr og f\u00f8lsomme v\u00e6sener. Ikke kun hvaler. F\u00e5r og k\u00f8er er ogs\u00e5 h\u00f8jst f\u00f8lsomme v\u00e6sener. Folk her ser ikke den store forskel p\u00e5 hvalerne og disse andre dyr. De v\u00e6rds\u00e6tter dem alle. Derfor \u00f8nsker de, at ALLE dyr har et godt liv, inklusive hvalerne. F\u00e5rene vandrer frit i bjergene. Hvalerne sv\u00f8mmer frit i havet. Og nogle af disse dyr tages til slagtning, s\u00e5 mennesker kan overleve. Det betyder ikke, at f\u00e6ringer respekterer nogen af disse dyr mindre end de andre.<\/p>\n

Hvad g\u00f8r forskellen?<\/h4>\n

Og hvorfor ser f\u00e6ringerne anderledes p\u00e5 dette end andre mennesker uden for F\u00e6r\u00f8erne? Hvorfor betragter f\u00e6ringerne alle dyr – eller rettere pattedyr – som lige, modsat folk andre steder, der p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er kommet til at foretr\u00e6kke hvalerne – og dermed faktisk p\u00e5 en m\u00e5de viser manglende respekt for alle andre dyr, fordi de skaber en grundl\u00f8s forskel mellem hvalerne og de \u00f8vrige pattedyr, og giver hvalerne privilegier, som de ikke giver andre dyr. Grundl\u00f8s i hvert fald set fra et f\u00e6r\u00f8sk perspektiv.<\/p>\n

Forskellen ligger i menneskers forskellige levevilk\u00e5r. Mennesker kunne aldrig overleve p\u00e5 planter alene p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne p\u00e5 grund af klimaet. Derfor har f\u00e6ringerne altid v\u00e6ret afh\u00e6ngige af proteiner fra dyr – b\u00e5de tamdyr som f\u00e5r og k\u00f8er (vi har ingen grise p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne) og vilde dyr som fugle, harer, fisk og hvaler.<\/p>\n

Det faktum, at f\u00e6ringerne lever omgivet af havet, har naturligvis stor betydning for, hvilke f\u00f8devarer folk spiser p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, i mods\u00e6tning til hvad folk i – lad os sige – Italien, Ungarn, Mongoliet, Sierra Leone eller Australien spiser, hvor de har et helt andet klima og mange andre madalternativer. Havet er f\u00e6ringernes “landbrugsjord”. De har ikke andet valg end at h\u00f8ste havets ressourcer for at overleve.<\/p>\n

Du spiser, hvad der er tilg\u00e6ngeligt for dig. Du har ikke andet valg end at leve af det, der er tilg\u00e6ngeligt for dig i dine omgivelser. Og det er det, der former din madkultur og din \u00f8konomi, for du m\u00e5 enten spise det, der er tilg\u00e6ngeligt for dig, eller s\u00e6lge til andre det, der er tilg\u00e6ngeligt for dig, for at have r\u00e5d til at importere andre f\u00f8devarer.<\/p>\n

Hvalfangst er ikke kommerciel, men stadig \u00f8konomisk betydningsfuld<\/h4>\n

Lad mig understrege i den forbindelse: F\u00e6ringer dr\u00e6ber grindhvaler, men deres k\u00f8d bliver IKKE eksporteret. F\u00e6r\u00f8erne beholder det hele selv. De holder stadig fast i den gamle tradition med at dr\u00e6be grindehvaler og dele k\u00f8det og sp\u00e6kket med hinanden i lokalsamfundet – uden at betale en krone for det. Private personer kan s\u00e6lge en lille del af deres andel til restauranter og supermarkeder i T\u00f3rshavn, hvis de har mere end nok for sig selv, men det er forbudt for virksomheder at fange hvaler og s\u00e6lge dem kommercielt. Dette er, hvad der udg\u00f8r den store forskel mellem hvalfangst p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og hvalfangst i andre lande, der udelukkende er kommerciel og udf\u00f8res med profithensigt.<\/p>\n

Grindehvalk\u00f8d og sp\u00e6k har stadig en stor betydning for F\u00e6r\u00f8ernes \u00f8konomi, fordi det udg\u00f8r en fjerdedel af k\u00f8dforbruget p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Hvis f\u00e6ringer holdt op med at spise denne mad, ville de skulle erstatte den med noget andet. De ville helt sikkert ikke kunne erstatte den med afgr\u00f8der fra lokal landbrug med kun 2,14% dyrkbar mark til r\u00e5dighed og et ug\u00e6stfrit klima, der g\u00f8r det n\u00e6rmest umuligt at dyrke noget spiseligt p\u00e5 \u00f8erne. Bem\u00e6rk det tr\u00e6l\u00f8se landskab.<\/p>\n

De ville skulle fange meget mere fisk – eller dr\u00e6be andre dyr i (hav)omr\u00e5det for at eksportere disse varer og dermed have r\u00e5d til at importere mere af andre f\u00f8devarer, som folk udefra synes s\u00e5 ivrige efter at tvinge f\u00e6ringer til at spise mere af.<\/p>\n

Frugter og gr\u00f8ntsager dukker ikke bare op i supermarkedet som ved et trylleslag. De skal importeres – og til hvilket form\u00e5l? F\u00e6ringerne skal tjene penge ved at bruge de tilg\u00e6ngelige ressourcer. F\u00e6ringerne ville skulle fange mange flere fisk \u2013 eller dr\u00e6be mange flere dyr i deres (hav)omr\u00e5de, s\u00e5 de kunne eksportere disse varer og dermed have r\u00e5d til at importere mere af andre f\u00f8devarer, som udl\u00e6ndinge synes at v\u00e6re s\u00e5 ivrige efter at tvinge f\u00e6ringerne til at spise mere af.<\/p>\n

P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de vil dyr skulle blive dr\u00e6bet for, at f\u00e6ringerne kan overleve i deres milj\u00f8, der – ligesom jeg allerede har n\u00e6vnt – er ret ug\u00e6stfrit det meste af \u00e5ret, for der er ikke andet at leve af der.<\/p>\n

Vegansk kost er ikke en mulighed for alle<\/h4>\n

Du skal forst\u00e5 konteksten – hvordan alt er v\u00e6vet sammen.<\/p>\n

Hvis al slagtning af dyr pludselig blev forbudt, ville det ikke v\u00e6re muligt at bo i alle arktiske og subarktiske omr\u00e5der i verden. Dette ville have alvorlige konsekvenser for alle mennesker, der bor i disse koldere omr\u00e5der, fordi alle der er afh\u00e6ngige af at sl\u00e5 dyr ihjel – fisk, s\u00e6ler, hvaler, bisoner, rensdyr… enten til deres egen forbrug eller til eksport, s\u00e5 de kan importere frugt og gr\u00f8ntsager. Mennesker i nord kunne ikke have r\u00e5d til frugt eller gr\u00f8ntsager, medmindre de eksporterede slagtede dyr af en slags. Forst\u00e5r du?<\/p>\n

Millioner af mennesker ville blive tvunget til at blive deporteret fra disse kolde omr\u00e5der til mere sydlige omr\u00e5der med et varmere klima, hvor afgr\u00f8der kan dyrkes, hvilket sandsynligvis ville for\u00e5rsage total kaos i verden, nu hvor vi allerede har en flygtningekrise.<\/p>\n

Er dette et scenario, vi b\u00f8r \u00f8nske os? Hvad med bare at lade folk i nord leve deres liv i fred, som de har levet det fredeligt i \u00e5rtusinder. De er ikke de monstre, som folk synes at forestille sig, at de er. De pr\u00f8ver bare at overleve og tilpasse sig deres milj\u00f8 s\u00e5 godt som muligt.<\/p>\n

Kulturel imperialisme<\/h4>\n

Den lokale mad, der er tilg\u00e6ngelig for dig, er en integreret del af din kultur som helhed – og det kan ikke betragtes som andet end kulturel imperialisme, n\u00e5r udefrakommende invaderer et land (som det skete om sommeren 2014) – i antal svarende til en million udl\u00e6ndinge, hvis det forholdsvis procentvise antal ift. hele befolkningen i landet invaderede f.eks. Storbritannien eller Frankrig – og fors\u00f8gte at blande sig i befolkningens liv der, plette deres rygte gennem sm\u00e6dekampagner i verdensmedierne, g\u00f8re alle mulige anstrengelser for at forhindre dem i at spise den mad, de altid har spist, og overleve p\u00e5 den m\u00e5de, de er n\u00f8dt til, p\u00e5 grund af det milj\u00f8, de lever i.<\/p>\n

Det kan ikke betragtes som andet end kulturel imperialisme at rejse til et fremmed land, som du ikke har nogen relation til, og fort\u00e6lle folk der, at de skal leve p\u00e5 m\u00e5der, der ikke er naturlige for dem, og kr\u00e6ve, at de skal leve et liv, der h\u00f8rer til et helt andet klima og et helt andet milj\u00f8 til.<\/p>\n

N\u00e5, jeg kunne sige meget mere om dette, men det er det for nu.<\/p>\n

Min artikel om f\u00e6r\u00f8sk madkultur: “Hvis vi mister vores mad, mister vi, hvem vi er”\u00a0http:\/\/heinesen.info\/wp\/blog\/2012\/05\/21\/hvis-vi-mister-vores-mad-mister-vi-hvem-vi-er\/<\/a><\/p>\n

En anden artikel jeg skrev om Grindstop 2014-kampagnen: “Kulturelle sammenst\u00f8d g\u00f8r SSCS Grindstop-kampagnen kontraproduktiv”\u00a0http:\/\/heinesen.info\/wp\/blog\/2014\/08\/04\/kulturelle-sammenstod-gor-sscs-grindstop-kampagnen-kontraproduktiv\/<\/a><\/p>\n

Artiklen skrevet af newfoundlandskeren, Ford Elms: “Natur – ikke bare noget, der skal bes\u00f8ges, men et hjem, hvor folk skaber f\u00f8devarer til sig selv”\u00a0http:\/\/heinesen.info\/wp\/blog\/2014\/08\/10\/natur-ikke-bare-noget-der-skal-besogs-men-et-hjem-hvor-folk-skaber-fodevarer-til-sig-selv\/<\/a><\/p>\n

Og sidst men ikke mindst, den korte dokumentarfilm om en Fulmar Hunter, lavet af Ed Ou og Elise Coker, fra VICE, der bes\u00f8gte F\u00e6r\u00f8erne denne sommer:\u00a0http:\/\/munchies.vice.com\/videos\/fat-birds-are-easy-prey-fulmar-hunting-in-the-faroe-islands<\/a><\/p>\n

H\u00e5ber dette er nyttig viden for dig.<\/p>\n

Bedste hilsner
\nElin Brimheim Heinesen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 simpel som s\u00e6tningen i denne overskrift m\u00e5ske lyder, desto sv\u00e6rere synes det for mange at forst\u00e5, hvad den virkelig betyder. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 det, da jeg fors\u00f8gte at besvare nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg fik i dag i en E-mail fra en australsk journalist, som spurgte mig: 1. Anser f\u00e6ringer grindehvaler for at … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7960,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"amp_status":"","footnotes":""},"categories":[6,23,25,40,24],"tags":[],"class_list":["post-9201","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dansk","category-faeroerne","category-grindedrab","category-kunst-kultur","category-personligt","item-wrap"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9201"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12367,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9201\/revisions\/12367"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7960"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}