{"id":6647,"date":"2007-12-09T22:23:48","date_gmt":"2007-12-09T22:23:48","guid":{"rendered":"http:\/\/heinesen.info\/wp\/blog\/2020\/12\/09\/vakurleiki-veruleikans-2\/"},"modified":"2024-06-16T00:48:42","modified_gmt":"2024-06-15T23:48:42","slug":"virkelighedens-skoenhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/blog\/2007\/12\/09\/virkelighedens-skoenhed\/","title":{"rendered":"Virkelighedens sk\u00f8nhed"},"content":{"rendered":"
\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\"Fb-Button\"\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t<\/div>
<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>

\"Heilaspuni\"<\/a>Det er s\u00e5 enkelt. Det forekommer mig, at mit liv har v\u00e6ret en langsom opv\u00e5gning fra en dr\u00f8mmeverden til virkeligheden. I mange \u00e5r havde jeg denne illusion om, at det, der eksisterede i min hjerne, var virkeligheden. Det jeg t\u00e6nkte, var ikke n\u00f8dvendigvis usandt, men det afspejlede ikke virkeligheden, som den er – kun min forestilling om virkeligheden. M\u00e5ske havde jeg brug for at tro denne forestilling for at skabe en f\u00f8lelse af identitet, v\u00e6rdier og h\u00e5b \u2013 h\u00e5b om lykke og en lys fremtid<\/strong>. Uden noget at tro p\u00e5 virkede livet meningsl\u00f8st, barskt og h\u00e5bl\u00f8st, s\u00e5 det ud som. Hvad er vi uden det? Er vi s\u00e5 ikke uden h\u00e5b? troede jeg. Men med tiden inds\u00e5 jeg, at jeg havde taget fejl. At have fantasi er godt og ofte n\u00f8dvendigt, men n\u00e5r de forestillinger, man har i hjernen, forveksles med virkelighed, og man lever mere i hjernen end i kroppen, er det p\u00e5 tide at standse op og m\u00e6rke efter, hvad der virkelig er virkelighed.<\/strong><\/p>\n

Jeg var ikke klar over, at tanker og dr\u00f8mme kan komme i vejen for lykke. Jeg var s\u00e5 fokuseret p\u00e5 at dr\u00f8mme om en anden situation, end den jeg var i her og nu, og v\u00e6re en anden eller noget andet, end jeg var, at mit liv virkede meget kedeligt og utilfredsstillende i sammenligning med livet, jeg dr\u00f8mte om at leve. Jeg kunne slet ikke lide mit liv og blev deprimeret, fordi jeg ikke udlevede min dr\u00f8m. Og jo mere utilfredsstillende jeg f\u00f8lte mit liv var, jo mere klamrede jeg mig til min dr\u00f8m \u2013 og jo mere jeg holdt fast ved min dr\u00f8m, jo mere utilfreds var jeg med mit faktiske liv og mig selv.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte, at jeg m\u00e5ske kunne l\u00f8be fra livets onde kendsgerninger og kompensere ved at fylde mit liv med endnu flere dr\u00f8mme om lykke og ambitioner om et perfekt parforhold, om en forbilledlig familie, om en glorv\u00e6rdig karriere osv. – og s\u00e5 pr\u00f8ve at opfylde disse ambitioner. Jeg troede ikke, jeg kunne leve uden alle disse historier, jeg selv skabte om, hvad jeg t\u00e6nkte burde v\u00e6re min virkelighed. Jeg havde bygget hele min identitet p\u00e5 disse historier. Jeg byggede en hel struktur op for mit liv, fordi jeg troede, at det gav mit liv mening, mens jeg i virkeligheden bare byggede mig selv et f\u00e6ngsel. Men jeg vidste bare ikke, at det var det, det var.<\/p>\n

Det er nok derfor, det er s\u00e5 sv\u00e6rt at v\u00e6rds\u00e6tte det, der er her og nu, og holde op med at holde fast i dr\u00f8mme og illusioner, som bringer os ud af nuet. S\u00e5 mange mennesker bruger \u00e5r efter \u00e5r af deres dyrebare liv p\u00e5 at pr\u00f8ve at g\u00f8re netop det: at k\u00e6mpe mod deres umiddelbare virkelighed, fordi de ikke tror den repr\u00e6senterer det ideal, de har af dem selv. De tror, at den eneste m\u00e5de at f\u00e5 dr\u00f8mmene til at g\u00e5 i opfyldelse er at k\u00e6mpe sig ud af den aktuelle virkelighed. Jeg ved, jeg gjorde. Men p\u00e5 denne m\u00e5de kommer vi for det meste ikke i n\u00e6rheden af den lykke, vi higer efter.<\/p>\n

For nylig fandt jeg ud af, at det eneste, denne kamp g\u00f8r for mig, er bare at g\u00f8re mig mere ulykkelig og utilfreds, fordi mit liv er \u2013 og bliver aldrig \u2013 alt det, jeg dr\u00f8mte om. Det er aldrig perfekt i alle aspekter. Is\u00e6r ikke hvis jeg bruger mine dr\u00f8mme om et perfekt liv som m\u00e5lestandard. Skuffelse er det eneste resultat, der kommer ud af det, fordi kampen er tabt p\u00e5 forh\u00e5nd. N\u00e5r du fors\u00f8ger at opfylde dine dr\u00f8mme ved at fors\u00f8ge at f\u00e5 kontrol over omst\u00e6ndigheder og andre mennesker for at tilpasse dem til forestillingen, du har i dit hoved af et mere perfekt liv, vil du bare m\u00f8de modstand hele tiden, og det slider dig op.<\/p>\n

P\u00e5 det seneste har jeg oplevet, at hvis jeg holder op med at pr\u00f8ve p\u00e5 at kontrollere og bare lader tingene v\u00e6re, som de er, og tillader mig selv at v\u00e5gne op til virkeligheden i stedet for, kan virkeligheden m\u00e5ske virke grim, barsk og grusom i \u00f8jeblikke, men den er ogs\u00e5 meget st\u00e6rkere end tro, dr\u00f8mme og illusioner nogensinde vil v\u00e6re. Virkeligheden kan \u2013 hvis jeg t\u00f8r tage den ind og se den lige i \u00f8jnene og acceptere den som den er \u2013 g\u00f8re mig mere spr\u00e6llevende end nogen tro, dr\u00f8m eller illusion nogensinde kan g\u00f8re for mig.<\/p>\n

At acceptere det, der er, betyder ikke, at jeg mister noget ved det. Tv\u00e6rtimod. N\u00e5r jeg giver slip p\u00e5 min tro, dr\u00f8mme, illusioner og forventninger og ikke bruger al min energi p\u00e5 at pr\u00f8ve at rette op p\u00e5 eller styre ting eller de mennesker, der omgiver mig, i bestemte retninger, som jeg tror passer mig og min tro bedst, finder jeg ud af, hvor anstrengende det er hele tiden at pr\u00f8ve p\u00e5 at have kontrol med alting. S\u00e5 snart jeg stopper med det, udvides min bevidsthed dramatisk. I samme \u00f8jeblik jeg giver slip rettes min opm\u00e6rksomhed pludselig \u2013 ikke hen mod fortiden eller fremtiden, ikke mod, hvad der er rigtigt eller forkert jfr. mine tanker og historier i mit hoved, men mod det, der er her og nu. Mod det, der virkelig sker i dette \u00f8jeblik. Og jeg ser nu meget tydeligere. Jeg fornemmer meget tydeligere mine omgivelser, mennesker, ting, natur. Og det fylder mig med forundring og taknemmelighed.<\/p>\n

Det er s\u00e5 latterligt simpelt og ukompliceret, men det er den mest kraftfulde indsigt, jeg nogensinde har haft. Jeg fandt endelig ud af, at her og nu er alt, hvad der er. Og det er mere end nok. Meget mere end jeg nogensinde kunne dr\u00f8mme om.<\/p>\n

Det, som jeg nok havde t\u00e6nkt f\u00f8r, men ikke rigtigt havde fattet, var dette: Det gik simpelthen meget klart op for mig, at fortiden og fremtiden eksisterer kun i min hjerne. Og alle mine minder om, hvad der skete engang og fantasier om, hvad der b\u00f8r ske senere, og hvad alle burde eller ikke burde g\u00f8re, er faktisk bare bekymrende tanker, konstruktioner og historier i mit hoved, der fjerner mig fra at v\u00e6re fuldt bevidst og til stede lige her og nu. Hver gang jeg pr\u00f8ver at analysere en situation, at intellektualisere den, finde \u00e5rsager og drage konklusioner i mit hoved om den, tit kun for at f\u00e5 det til at passe til min historie i hovedet, skaber jeg bare distance. Jeg fjerner mig selv fra situationen, ud af virkeligheden.<\/p>\n

Disse tanker – eller tro p\u00e5 historier, jeg har skabt i hjernen, har ogs\u00e5 l\u00e6nge fyldt mig op med alle slags f\u00f8lelser af uro og bekymring for, om jeg nu kan leve op til alt det, jeg dr\u00f8mmer om. Og t\u00e5belig som jeg er, har jeg fors\u00f8gt at kompensere ved blot at t\u00e6nke endnu flere bekymrede tanker, hvor jeg har fors\u00f8gt at analysere, finde undskyldninger og intellektualisere, hvorfor jeg har alle disse bekymrende tanker og f\u00f8lelser, fordi det var p\u00e5 den m\u00e5de, jeg troede, jeg kunne forst\u00e5 mig selv og finde min sande identitet. Men denne proces sendte mig ind i en ond cirkel, der i sidste ende gjorde mig temmelig tr\u00e6t af mig selv, af mit liv og af mine omgivelser, og gjorde mig virkelig deprimeret, fordi jeg aldrig inds\u00e5, at det, der skete i mit hoved, simpelthen ikke er virkeligt. Det er kun tanker. Men jeg troede p\u00e5 dem. Og det var derfor, de havde s\u00e5dan en magt over mig.<\/p>\n

Heldigvis vil virkeligheden altid banke p\u00e5 min d\u00f8r for at minde mig om sin eksistens, n\u00e5r jeg er p\u00e5 et forkert spor. Og virkeligheden vil altid vinde i sidste ende. Lige meget hvad vi g\u00f8r, s\u00e5 d\u00f8r vi engang p\u00e5 en eller anden m\u00e5de alligevel. Jeg pr\u00f8vede at undg\u00e5 at indse det faktum og s\u00e5 mange andre ubehagelige fakta, jeg ikke br\u00f8d mig om at konfrontere. Var jeg virkelig n\u00f8dt til at acceptere virkeligheden? Men hvad nu hvis jeg ikke kunne lide det, jeg oplevede? Jeg var ikke klar over, at jeg faktisk ikke havde noget valg, andet end at vedkende mig virkeligheden.<\/p>\n

Da jeg fik denne erkendelse, blev jeg meget desillusioneret, skuffet og deprimeret \u2026 i starten. Men det var lige indtil jeg fandt ud af, at det eneste \u2013 og jeg mener virkelig det eneste, der kan g\u00f8re mig virkelig glad, er ikke at l\u00f8be v\u00e6k fra det slemme, der sker \u2013 eller m\u00e5tte ske, og fors\u00f8ge at lukke ned for mine sanser for det, men i stedet \u00e5bne min sanser s\u00e5 vidt og s\u00e5 bredt som muligt og v\u00e6re til stede og fuldt bevidst lige her og nu.<\/p>\n

Jeg kan aldrig undg\u00e5 eller lukke alle de d\u00e5rlige ting ude, der til syvende sidst vil ske i alle menneskers liv. Den magt har jeg ikke. Jeg kan ikke undg\u00e5 det faktum, at jeg kommer til at opleve at blive forladt. Jeg kommer til at opleve tab. Det sker. Og det kommer altid til at ske fra tid til anden. Jeg kan lige s\u00e5 godt se det i \u00f8jnene og f\u00e5 det bedste ud af det. Det er muligt bare at lade det v\u00e6re, som det er. N\u00e5r jeg tillader mig at opleve virkeligheden ufiltreret, g\u00f8r det mig st\u00e6rkere. Jeg ved godt, at det er en klich\u00e9, men det er sandt: Hvad der ikke sl\u00e5r dig ihjel, g\u00f8r dig st\u00e6rkere. Men kun hvis du tillader det, er jeg n\u00f8dt til lige at tilf\u00f8je.<\/p>\n

Det gjorde jeg: Tillod mig bare at observere og f\u00f8le uden tanker, helt uden at vurdere og d\u00f8mme det, jeg oplevede. Og pludselig gik det op for mig, at jeg var holdt op med at k\u00e6mpe. I det \u00f8jeblik, jeg valgte at give slip p\u00e5 alle de tanker, jeg plejede at t\u00e6nke for at beskytte mig mod en ubehagelig virkelighed, var det som om luften gik ud af ballonen. Da jeg holdt op med at t\u00e6nke p\u00e5, hvor d\u00e5rligt jeg havde det, og bare lod f\u00f8lelserne str\u00f8mme igennem mig, f\u00f8ltes det pludseligt ikke n\u00e6r s\u00e5 smertefuldt. Jeg tog nu mine dr\u00f8mme og illusioner for, hvad de er: bare dr\u00f8mme og illusioner. De er bare tankekonstruktioner i min hjerne, som tit g\u00f8r ondt v\u00e6rre.<\/p>\n

Jeg accepterede virkeligheden, som der er. Jeg accepterede det faktum, at jeg alligevel ikke har kontrol, s\u00e5 hvorfor pr\u00f8ve at have det. Og s\u00e5 snart jeg bare lod tingene v\u00e6re, som de er, begyndte jeg at slappe mere af og var ikke s\u00e5 bange for virkeligheden l\u00e6ngere. Jeg oplevede, at det satte mig fri. Jeg kan g\u00f8re eller v\u00e6re, hvad jeg vil, for det er altid kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om valg, lige her og nu. Jeg kan ikke \u00e6ndre, hvad der sker med mig. Men jeg kan \u00e6ndre den m\u00e5de, jeg ser p\u00e5 det p\u00e5. \u201dDet er aldrig for sent at f\u00e5 en god barndom\u201d, som nogen sagde til mig engang. T\u00e6nk bare p\u00e5 de uendelige muligheder, der ligger i det faktum.<\/p>\n

Da jeg n\u00e5ede s\u00e5 langt i min erkendelse, viste mit liv sig pludselig at v\u00e6re en virkelig vidunderlig oplevelse. Det er selvf\u00f8lgelig smertefuldt endnu til tider, men selv smerte kan opleves som et vidunder i livet. Hvilken slags smerte foretr\u00e6kker jeg? Foretr\u00e6kker jeg den kedelige smerte, der kommer af vedvarende deprimerende skuffelse og utilfredshed, fordi mit liv aldrig bliver helt, som jeg dr\u00f8mte om? Eller foretr\u00e6kker jeg bare at leve og lade leve \u2013 acceptere at livet har sine op- og nedture, og opleve en lejlighedsvis intens pludselig smerte nogle gange, n\u00e5r virkeligheden sl\u00e5r h\u00e5rdt ned p\u00e5 \u00e9n en gang imellem, men som vil v\u00e6re forbi jo f\u00f8r, jo mere jeg tillader den bare at flyde igennem mig?<\/p>\n

Det er ikke verdens undergang, s\u00e5 l\u00e6nge jeg er her. Og snart kan jeg forts\u00e6tte med at f\u00f8le mig vidunderligt levende og bare v\u00e6re s\u00e5 taknemmelig for, at jeg er her p\u00e5 denne planet, mere bevidst om det end nogensinde f\u00f8r. Jeg fandt ud af, at hvis jeg bare er til stede og accepterer virkeligheden, som den er, lige her og nu, uanset om det f\u00f8les godt eller d\u00e5rligt, vil det bel\u00f8nne mig med uendelige fordele. Frihed er den mest oplagte. Magt er en anden. Jeg er en fri sj\u00e6l. Jeg har bemyndiget mig selv til at leve mit liv mere fyldestg\u00f8rende end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n

Jeg har oplevet, at jeg er blevet en meget mere tolerant og k\u00e6rlig person. Jeg er ikke s\u00e5 kritisk, som jeg var f\u00f8r, men meget mere accepterende. Jeg m\u00e6rker meget mere positiv energi fra andre nu. Jeg plejede at v\u00e6re mere eller mindre bekymret eller bange hele tiden. Nu oplever jeg en afslappethed og ro i sindet det meste af tiden. Jeg f\u00f8ler dybere, st\u00e6rkere, mere intenst. Men jeg er ikke bange for mine egne f\u00f8lelser. Jeg er heller ikke l\u00e6ngere bange for, hvad der kan ske. Det er ikke sket, fordi det er der ikke lige nu. Og nu er det eneste, der findes. S\u00e5 hvorfor bekymre sig om at v\u00e6re bange for noget, der ikke eksisterer?<\/p>\n

Og jeg oplever b\u00e5de lykkelig ensomhed, gl\u00e6de og n\u00e6rv\u00e6r med andre mennesker, som jeg aldrig troede var muligt. Jeg f\u00f8ler mig aldrig rigtig ensom, selvom jeg er alene det meste af tiden. Og n\u00e5r jeg er sammen med mennesker, er jeg i stand til at se dem i \u00f8jnene, mens jeg inderst inde ved, at jeg aldrig beh\u00f8ver lave mig selv om, at jeg aldrig beh\u00f8ver v\u00e6re usikker p\u00e5 mig selv eller andre og spille spil for at passe ind, for at f\u00e5 dem til at kunne lide mig eller for at virke cool eller som en “vinder”. Jeg beh\u00f8ver ikke overbevise nogen om noget \u2013 ikke engang mig selv. For jeg kan aldrig v\u00e6re, hvad jeg ikke er alligevel, uanset hvad jeg t\u00e6nker eller g\u00f8r, og uanset hvad andre mennesker t\u00e6nker eller g\u00f8r. Jeg kan bare tage det roligt og v\u00e6re hvad end jeg er i dette \u00f8jeblik.<\/p>\n

Og det virker som om jeg gennemskuer andre mennesker mere. Jeg ser, hvordan de k\u00e6mper den samme kamp, som jeg k\u00e6mpede, og jeg m\u00e6rker deres smerte. Men jeg beh\u00f8ver aldrig mere tro p\u00e5 deres l\u00f8gne eller selvbedrag igen. Jeg ser bare p\u00e5 dem og tillader mig at m\u00e6rke, hvad der foreg\u00e5r \u2013 uden at bed\u00f8mme eller drage konklusioner om det. Jeg \u00e5bner mine sanser, er til stede og bare oplever det, der er, i stedet for at holde fast i de illusioner og historier, som min hjerne fort\u00e6ller mig om situationen. Det g\u00f8r mig i stand til at tilgive alle \u2013 ikke mindst mig selv \u2013 for bare at v\u00e6re hvad vi er. Ja, jeg endda elsker mennesker for pr\u00e6cis, hvad de er \u2013 og ikke bare for at svare til mine illusioner om dem.<\/p>\n

Det kan jeg g\u00f8re nu, for jeg indser, at de f\u00f8ler sig lige s\u00e5 magtesl\u00f8se, som jeg g\u00f8r. Jeg er klar over, at de bare sl\u00e5s deres egen kamp med deres hjernespind, deres eget selvbedrag, hvor de tror, at det at holde fast i deres illusioner og historier er den eneste mulige m\u00e5de for dem at se tingene p\u00e5. Selvf\u00f8lgelig holder de deres stand, fordi de mener, at det er ul\u00f8seligt forbundet med deres v\u00e6rdier og deres identitet. Jeg kan nu omfavne dem med alle deres op- og nedture, gl\u00e6der og bekymringer og endda med deres bed\u00f8mmende fordomme. Det er ligegyldigt nu. Jeg ser det som en del af deres egen kreative indre verden. Og det er smukt. Det er bare en del af den vidunderlige pakke, som livets mirakel har at byde p\u00e5.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kan jeg stadig blive s\u00e5ret, hvis folk behandler mig uretf\u00e6rdigt eller med kulde. Jeg kan stadig blive irriteret p\u00e5 folk, n\u00e5r de insisterer p\u00e5, at deres historier er den eneste gyldige virkelighed, og n\u00e5r de bruger mange kr\u00e6fter p\u00e5 at overbevise mig om det. Jeg er ikke mere perfekt nu, end jeg nogensinde har v\u00e6ret. Jeg har stadig denne s\u00e5rbare krop og kan til tider f\u00f8le mig syg. Jeg ser stadig al verdens uretf\u00e6rdighed. Og det g\u00f8r mig stadig ked af det.<\/p>\n

Forskellen er, at nu p\u00e5virker alle disse ting ikke mit selvv\u00e6rd. Jeg har ikke l\u00e6ngere denne uimodst\u00e5elige trang til at \u00e6ndre den m\u00e5de, folk t\u00e6nker p\u00e5 og til at fors\u00f8ge at overbevise dem om noget andet, fordi jeg indser, at deres mening virkelig ikke har noget med mig at g\u00f8re. Det har kun noget med dem at g\u00f8re. Det er kun dem, der kan beslutte, hvad de tror p\u00e5. Det er ikke op til mig. Hvis jeg pr\u00f8ver at udfordre deres overbevisning, opn\u00e5r jeg sandsynligvis bare det modsatte af, hvad jeg ville.<\/p>\n

Jeg kan bare v\u00e6lge at tage afstand fra nogen, for eksempel n\u00e5r jeg tydeligt kan se, at der ikke kommer noget godt ud af vores samv\u00e6r. Jeg inspirerer dem alligevel ikke p\u00e5 en god m\u00e5de. S\u00e5 nogle gange tr\u00e6kker jeg mig. Nogle gange m\u00e5 jeg indse, at det ikke er muligt at have en meningsfuldt samtale med nogen. Deres tro p\u00e5 deres egne tanker er for st\u00e6rk. Deres modstand mod mig er for st\u00e6rk. De vil ikke acceptere mig, som jeg er. De vil have mig til at v\u00e6re noget andet, der passer ind i deres historie. De \u00f8nsker at blive ved med at leve i deres egen hjerne end at \u00e5bne op for mig.<\/p>\n

Det m\u00e5 jeg respektere. Det er deres valg. Jeg ved, at de m\u00e5 f\u00f8lge deres egen sti. Og virkeligheden er, at nogle mennesker aldrig vil indse, hvad det vil sige at leve i en verden, de selv har konstrueret i deres egen hjerne \u2013 fiktive historier og mytologi \u2013 og hvordan dette isolerer dem fra andre mennesker. De indser ikke, hvor megen smerte de kan p\u00e5f\u00f8re sig selv og deres n\u00e6rmeste, n\u00e5r de ikke er i stand til bare at v\u00e6re til stede og acceptere det, der er.<\/p>\n

I stedet for at fors\u00f8ge at v\u00e6re, hvad jeg eller andre synes, jeg burde v\u00e6re, ved jeg, at jeg kun kan v\u00e6re tro mod mig selv ved at v\u00e6re fuldt ud til stede her og nu uden fordomme om noget eller nogen. Det kan m\u00e5ske inspirere andre mennesker i sm\u00e5 dyrebare \u00f8jeblikke. Men det er ikke sikkert. Jeg m\u00e5 ogs\u00e5 indse, at verden bestemt ikke altid er klar til det. S\u00e5dan er virkeligheden, uanset om jeg kan lide den eller ej. Den eneste mulighed jeg har, er bare at v\u00e6re \u00e5ben og lade, hvad der end sker, str\u00f8mme gennem mig og ikke fors\u00f8ge at undg\u00e5 de f\u00f8lelser, det skaber i mig. Dette er den bedste m\u00e5de at s\u00e6tte mig i stand til at fornemme, hvad der virkelig foreg\u00e5r, s\u00e5 jeg er i stand til at tr\u00e6ffe bedre valg for mig selv.<\/p>\n

Jeg stoler p\u00e5, at virkeligheden virker for det bedste, hvis jeg v\u00e6lger at v\u00e6re til stede i nuet \u2013 bare er til og tillader mig selv at opleve uden filter. Hvis jeg lader mig styre af de fordomme, der uvilk\u00e5rligt opst\u00e5r, n\u00e5r jeg pr\u00f8ver at kontrollere noget, som jeg alligevel ingen kontrol kan have over, og fors\u00f8ger at tilpasse virkeligheden til de historier, jeg har skabt i hjernen, bedrager jeg mig selv og andre. Det \u00f8ger afstanden til dem og fjerner mig fra virkeligheden ind i en fiktiv verden. Verden bliver aldrig et bedre sted at v\u00e6re, og mennesker vil fortsat leve i selvbedrag, s\u00e5 l\u00e6nge de lader sig overbevise af alle mulige tanker, der konstruerer disse fiktive historier om virkeligheden, i stedet for bare at v\u00e6re til stede og m\u00e6rke godt efter. N\u00e5r vi ikke er rigtigt til stede og ikke kigger, lytter og m\u00e6rker ordentligt efter, vinder fordommene over det virkelige n\u00e6rv\u00e6r, og det skaber kun distance og stridigheder blandt mennesker.<\/p>\n

Det er op til hver enkelt af os at finde ud af, hvordan vi vil m\u00f8de verden. Jeg tror p\u00e5, at hvis flere mennesker blev mere bevidste om fordelene ved at v\u00e6re mere til stede uden filter, ville det helt automatisk l\u00f8se mange problemer og misforst\u00e5elser blandt mennesker. Vi har alle tendens til at leve i vores eget hjernespind, hvor vi g\u00e6tter os til alle mulige \u00e5rsager til, at alting er, som det er. Men p\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r vi bare tingene mere indviklede. Og faren for misforst\u00e5elser og uenigheder vokser bare. Hvis vi l\u00e6rte at fokusere p\u00e5 det, der sker lige her og nu uden at d\u00f8mme, ville vi sikkert v\u00e6re dygtigere til at tage ansvar for vores egne handlinger i meget st\u00f8rre grad, og ville v\u00e6re meget bedre i stand til at v\u00e6lge at v\u00e6re det bedste, vi kan v\u00e6re i dette \u00f8jeblik. Og derved ville alles tilv\u00e6relse forbedres.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er s\u00e5 enkelt. Det forekommer mig, at mit liv har v\u00e6ret en langsom opv\u00e5gning fra en dr\u00f8mmeverden til virkeligheden. I mange \u00e5r havde jeg denne illusion om, at det, der eksisterede i min hjerne, var virkeligheden. Det jeg t\u00e6nkte, var ikke n\u00f8dvendigvis usandt, men det afspejlede ikke virkeligheden, som den er – kun min … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6645,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"amp_status":"","footnotes":""},"categories":[6,24],"tags":[516,517,518],"class_list":["post-6647","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-dansk","category-personligt","tag-bevidsthed","tag-her-og-nu","tag-virkelighed","item-wrap"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6647","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6647"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6647\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9078,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6647\/revisions\/9078"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6645"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6647"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6647"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6647"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}