{"id":12399,"date":"2026-09-24T14:45:29","date_gmt":"2026-09-24T13:45:29","guid":{"rendered":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/?p=12399"},"modified":"2026-09-24T14:53:03","modified_gmt":"2026-09-24T13:53:03","slug":"faeringdansker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/blog\/2026\/09\/24\/faeringdansker\/","title":{"rendered":"F\u00e6ringdansker"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/em>Elin Brimheim Heinesens opl\u00e6g til panelm\u00f8de i Det F\u00e6r\u00f8ske Kulturhus 7.apr\u00edl 2000 om de folkelige relationer mellem Danmark-F\u00e6r\u00f8erne:<\/em><\/strong><\/p>\n

Jeg vil i mit opl\u00e6g tage udgangspunkt i min personlige oplevelse. Det personlige er nok det eneste, man i virkeligheden ved noget om, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n

Da jeg boede p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, f\u00f8r jeg flyttede til Danmark, t\u00e6nkte jeg aldrig ret meget over begrebet at v\u00e6re “f\u00e6ring” – eller hvad det er “at v\u00e6re f\u00e6ring”! Liges\u00e5 lidt som jeg t\u00e6nkte over det, n\u00e5r jeg gik en tur nede ved stranden eller oppe i fjeldet, at nu befandt jeg mig alts\u00e5 “ude i naturen”. Jeg var ikke p\u00e5 sightseeing som en anden turist. Det var derfor ikke noget, jeg satte ord p\u00e5 \u2014 det var bare noget, der var. Mig selv nede ved stranden. Mig selv oppe i fjeldet.<\/p>\n

Indtil den dag, jeg blev konfronteret med en helt anden slags virkelighed. S\u00e5 blev den virkelighed, som jeg kom fra, lige pludselig til noget andet \u2014 til noget, jeg ikke var midt i mere, men noget, der var p\u00e5 afstand, som kun kunne betragtes udefra. Den var der stadigv\u00e6k i mig, men den kunne ikke ses p\u00e5 mig. Den var noget, der skulle forklares \u2014 men ikke n\u00f8dvendigvis KUNNE forklares for andre. Og s\u00e5 blev den til ord \u2014 til navngivne begreber:\u00a0 at v\u00e6re “f\u00e6ring” \u2014 at v\u00e6re “ude i naturen”.<\/p>\n

Den anden slags \u2014 den danske – virkelighed, som jeg nu befandt mig i, da jeg flyttede til Danmark, gjorde mig pludselig meget opm\u00e6rksom p\u00e5, at d\u00e9t, som jeg kom fra, var noget helt andet end det, jeg var kommet til. Og min virkelighed var meget sv\u00e6r at forklare med ord.<\/p>\n

Jeg husker, at jeg p\u00e5 et tidspunkt kom i snak med en ung dansk pige, som kunne h\u00f8re, at jeg ikke var dansker. Hun spurgte, hvor jeg kom fra. Jeg sagde, at jeg kom fra F\u00e6r\u00f8erne. Hun s\u00e5 lidt p\u00e5 mig og s\u00e5 kom bem\u00e6rkningen: “Er der l\u00e6kkert?” spurgte hun. “L\u00e6kkert? \u2014 L\u00e6kkert?” t\u00e6nkte jeg ved mig selv. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle svare…. og pludseligt \u00e5bnede der sig en kl\u00f8ft af dimensioner mellem hende og mig. En fremmedhed, som er uudsigelig. Jeg blev pludseligt meget bevidst om kulturkl\u00f8ften mellem f\u00e6ringer og danskere. Det handler simpelthen om manglende f\u00e6lles referencerammer.<\/p>\n

Jeg havde gl\u00e6det mig meget at komme til Danmark for at l\u00e6se p\u00e5 universitetet i \u00c5rhus \u2014 dette lyse land, der virker s\u00e5 venligt, s\u00e5 gr\u00f8nt, s\u00e5 frodigt. For mig f\u00f8ltes Danmark som et andet, men et velkendt land, som jeg havde l\u00e6rt at kende igennem ‘danskarin’, som min far kaldte Danmarks Radios program p\u00e5 Kalundborgsenderen, og som var en fast del i dagligdagen. Jeg havde mit eget n\u00e6re forhold til dette land, igennem al den anseelige m\u00e6ngde danske litteratur \u2014 b\u00e5de sk\u00f8nlitterur og kiosklitteratur – jeg havde l\u00e6st fra barnsben af, og igennem den danske musik \u2014 Gasolin, Shubidua, Jomfru Ane Band, Gnags \u2014 og hvad vi ellers yndede at h\u00f8re, f\u00f8r jeg rejste til Danmark. Det danske var en del af vores allesammens daglige virkelighed. Jeg havde ogs\u00e5 bes\u00f8gt Danmark flere gange – endda boet der et \u00e5rs tid f\u00f8r skolealderen og g\u00e5et p\u00e5 h\u00f8jskole, da jeg var 18.<\/p>\n

For mig stod Danmark som et mulighedernes, et frihedens land, hvor man var tolerant, hvor man tillod en st\u00f8rre personlig frihed, end jeg mente, man havde p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne \u2014 et lille land, hvor alle kender alle, og derfor ikke t\u00f8r skille sig ud, af frygt for at blive lukket ude af f\u00e6llesskabet, som betyder alt p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Godt nok havde danskerne ikke vores fjelde, men de havde frodige marker og skove og store byer med masser af liv.<\/p>\n

Jeg s\u00e5 virkelig frem til at bruge disse muligheder \u2014 opleve en masse nye ting og l\u00e6re en masse nye mennesker at kende. Jeg troede jo, jeg kendte kulturen og kunne sproget. Og mennesker er vel mennesker alle steder, s\u00e5 jeg forventede ikke de store problemer med at blive integreret, som det jo hedder. Det kom som lidt af en overraskelse \u2014 for ikke at sige et chok, at jeg \u2014 n\u00e5r det kom til stykket \u2014 kom til at f\u00f8le mig s\u00e5 forkert. S\u00e5 udenfor. Som en helt forkert n\u00f8gle, der slet ikke passede i n\u00f8glehullet.<\/p>\n

Det var noget anderledes denne gang. Noget, der havde med selve bevidstheden om, at jeg skulle bo i Danmark i mange \u00e5r, at g\u00f8re. Det var pludseligt meget mere forpligtende. Det gik op for mig i al sin klarhed, at det var mig, der m\u00e5tte indrette mig og give af mig selv for at fitte ind. Jeg opdagede frustrationen ved, at jeg sagtens kunne synge med p\u00e5 deres sange, men de kendte intet \u2014 overhovedet ingenting til det, jeg kom fra. De kunne dele meget af sig selv med mig, jeg kunne ikke dele ret meget af mig selv med dem. Vores referencerammer var vidt forskellige.<\/p>\n

I denne proces blev jeg meget opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor stor en del af min identitet faktisk ligger i samspillet mellem mig selv og det, der er udenfor mig selv. At den m\u00e5de jeg er p\u00e5, er utroligt afh\u00e6ngig af den respons, jeg f\u00e5r fra mine omgivelser. Jeg havde altid troet, at jeg var s\u00e5dan en rimeligt udadvendt ligefrem pige \u2014 at s\u00e5dan var kernen i min natur simpelthen bare. S\u00e5dan havde jeg da altid v\u00e6ret \u2014 hjemme p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Jeg var bare ikke klar over, at det ikke kun var min natur, men at det ogs\u00e5 var min ‘kultur’.<\/p>\n

For pludselig, s\u00e5 virkede den rolle, jeg plejede at spille, slet ikke mere, som den havde gjort p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne. Man bliver det, andre opfatter \u00e9n som. Her i Danmark reagerede folk p\u00e5 en helt anden m\u00e5de p\u00e5 mig og min adf\u00e6rd, end folk p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne gjorde. Jeg troede jeg spillede \u00e9n melodi p\u00e5 tangenterne, men der kom en helt anden melodi ud af instrumentet, end jeg forventede. N\u00e5r jeg pr\u00f8vede p\u00e5 at sige noget morsomt, var der ikke en sj\u00e6l der grinede. Og n\u00e5r jeg gerne ville tages alvorligt, s\u00e5 troede folk, jeg spillede morsom. Hvis jeg fortalte om noget, der havde med F\u00e6r\u00f8erne at g\u00f8re, kunne jeg se i deres \u00f8jne, at ingen klokker ringede nogen steder. Det sagde dem simpelthen ikke noget.<\/p>\n

Mine tangenter spillede heller ikke deres melodi, n\u00e5r de spillede p\u00e5 mig. Den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende danske ironi \u2014 eller sarkasme \u2014 alt det uudsagte mellem ordene, kunne jeg meget ofte slet ikke begribe i starten. Og det resulterede i, at jeg ikke blev den, man adresserede sine guldkorn til \u2014 ej heller forventede nogen guldkorn fra. Det var m\u00e6rkeligt, for det var jeg ikke vant til. Jeg plejede skam at v\u00e6re i br\u00e6ndpunktet \u2014 men her anede jeg pludselig ikke, hvordan jeg skulle geb\u00e6rde mig.<\/p>\n

Jeg var isoleret \u2014 jeg var fremmed! Jeg blev s\u00e5 perpleks og forvirret, at jeg lukkede i som en \u00f8sters. Jeg \u00e6ndrede totalt personlighed i danske sammenh\u00e6nge. Jeg sagde ikke et ord. S\u00e5dan var det. I flere \u00e5r. Folk, der l\u00e6ste sammen med mig, kendte mig kun som hende den stille generte pige fra F\u00e6r\u00f8erne, der aldrig sagde noget. De skulle bare vide. Jeg v\u00e9d, at der er rigtigt mange f\u00e6ringer, der kommer til Danmark, der har oplevet det pr\u00e6cist p\u00e5 samme m\u00e5de. De fader ud.<\/p>\n

Det gjorde det ikke bedre, at jeg var kommet til en rigtig snakke-kultur. Danskerne snakker, de snakker rigtigt meget. Det er de temmelig gode til i forhold til f\u00e6ringer, for de er vokset op i en tradition, hvor man tager demokrati ret bogstaveligt \u2014 hvor man helt fra barnsben af bliver opdraget til at sige sin mening. Hvor man s\u00e5 at sige har en mening om n\u00e6sten hvad som helst \u2014 og godt kan lide at delagtigg\u00f8re andre i, hvad man nu mener om det ene eller det andet. Skidt med hvad. Bare man har noget at snakke om. Noget som mange f\u00e6ringer ofte opfatter som un\u00f8dvendig snak og rent brok.<\/p>\n

Jeg var ikke vant til at skulle tage stilling til og mene alt muligt. Det kunne jeg ikke. Og n\u00e5r man ikke kan spillereglerne – ja, s\u00e5 er man udenfor. Og n\u00e5r man f\u00f8rst har f\u00e5et skabt et bestemt billede af sig selv, ja, s\u00e5 h\u00e6nger man fast i det. Det er meget sv\u00e6rt at komme tilbage efter lang tid og s\u00e5 pludselig begynde at spille kong gulerod, n\u00e5r man har v\u00e6ret s\u00e5dan \u00e9n, der falder i med tapetet i s\u00e5 lang tid. Jeg kom til at opfatte danskere, som nogen, jeg i hvert fald ikke havde det specielt godt sammen med. Og derfra er det ikke langt til at forfalde til en romantisering af det, man kommer fra, som jo er det man kender og f\u00f8ler sig tryg ved.<\/p>\n

Der er g\u00e5et mange \u00e5r \u2014 16 og et halvt for at v\u00e6re mere pr\u00e6cis. Jeg er blevet \u00e6ldre og en hel del klogere. Og meget mere scenevant p\u00e5 den danske scene. Med tiden kom trygheden. I Danmark er jeg dansker i dag \u2014 ogs\u00e5 i min egen bevidsthed. Jeg bliver f\u00f8rst f\u00e6ring for danskerne, n\u00e5r jeg f.eks. pludselig sl\u00e5r over i at tale f\u00e6r\u00f8sk, n\u00e5r jeg tager telefonen. S\u00e5 kigger danskerne undrende p\u00e5 mig. Hvad var nu det for et m\u00e6rkeligt sprog du lukkede ud der? Jeg er kommet til at afsl\u00f8re, at den, de ellers ser for sig \u2014 ogs\u00e5 er en helt anden. Jeg kan m\u00e6rke, hvordan fremmedheden et \u00f8jeblik breder sig i deres \u00f8jne.<\/p>\n

Nu har jeg v\u00e6ret her s\u00e5 l\u00e6nge, at tiden har gjort den danske virkelighed ogs\u00e5 til min virkelighed. Og nu er det s\u00e5dan, at n\u00e5r jeg kommer til F\u00e6r\u00f8erne \u2014 og taler om min virkelighed, som den former sig for mig hernede \u2014 s\u00e5 kan jeg se den samme fremmedhed overfor mig i de f\u00e6ringers \u00f8jne, som aldrig selv har pr\u00f8vet det \u2014 og det er mange. De bliver konfronteret med en del af mig, som de ikke rigtigt vil kendes ved, fordi det ikke er noget, vi deler en viden om.<\/p>\n

Hvad er jeg s\u00e5 nu? Jeg h\u00e6nger vel et sted midt imellem tror jeg. Jeg er blevet en hverken eller \u2014 b\u00e5de og \u2014 f\u00e6ringdansker. M\u00e5ske vil mit hjerte altid tilh\u00f8re f\u00e6drelandet F\u00e6r\u00f8erne, men jeg kan ikke n\u00e6gte, at danskheden langsomt men sikkert har sneget sig ind i mit blod ogs\u00e5. S\u00e5dan er det med det, man bruger sin tid p\u00e5.<\/p>\n

Nationalitet har ikke noget med stereotyper og medieskabte klich\u00e9er om folk at g\u00f8re. Det har noget at g\u00f8re med en f\u00e6lles f\u00f8lelse, der opst\u00e5r i dem, som opholder sig p\u00e5 det samme sted p\u00e5 samme tid l\u00e6nge nok.<\/p>\n

Elin Brimheim Heinesen
\n7. april 2000<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Elin Brimheim Heinesens opl\u00e6g til panelm\u00f8de i Det F\u00e6r\u00f8ske Kulturhus 7.apr\u00edl 2000 om de folkelige relationer mellem Danmark-F\u00e6r\u00f8erne: Jeg vil i mit opl\u00e6g tage udgangspunkt i min personlige oplevelse. Det personlige er nok det eneste, man i virkeligheden ved noget om, n\u00e5r det kommer til stykket. Da jeg boede p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne, f\u00f8r jeg flyttede til … <\/p>\n

L\u00e6s mere<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"amp_status":"","footnotes":""},"categories":[6,23,24],"tags":[],"class_list":["post-12399","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dansk","category-faeroerne","category-personligt","item-wrap"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12399","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12399"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12399\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12400,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12399\/revisions\/12400"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12399"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12399"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/heinesen.info\/wp\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}