Lad os diskutere et emne, der ofte fører til stridigheder på den politiske scene: beskatning, specielt når det drejer sig om ejendomsskat og højere skattesatser for de velhavende. Er dette fordelagtigt eller ufordelagtigt for samfundet? I denne artikel vil jeg argumentere for, at det er til gavn at kræve, at de velhavende betaler mere i skat, såsom ejendomsskat, da dette ikke kun vil være til fordel for samfundet som helhed, men især for boligmarkedet.
Dem, der er for, at landets myndigheder skal pålægge de velhavende at betale højere skat, bliver ofte beskyldt for at være kommunister, fordi ifølge deres anklagere medfører højere skatter jo kun, at den offentlige administration svulmer op, og at alle ender med at blive undertrykt af et tyrannisk regime, der fjerner individets frihed. Nogle er også harme over, at deres hårdt tjente skattekroner bliver brugt til at finansiere en – ifølge dem – alt for stor, ineffektiv og uduelig offentlig administration præget af nepotisme. Det er spild af penge, mener de. Men behøver det nu at være sådan?
Skal de velhavende have ret til at betale forholdsmæssigt mindre i skat end almindelige mennesker?
Kan det tænkes, at beskatning kan være et effektivt værktøj til at beskytte det, som du og andre almindelige mennesker ejer, så det hele ikke ender i hænderne på en lille rig elite? Meget tyder på, at højere beskatning af de velhavende kan være med til at sikre, at forskellen mellem rig og fattig ikke bliver for stor, og at det direkte kan forhindre, at de velhavende sætter sig på næsten alle værdier i samfundet, mens resten står i gæld og måske lige akkurat klarer sig fra måned til måned.
Lad mig understrege, at når jeg taler om højere skat her, mener jeg selvfølgelig ikke, at almindelige familier skal betale mere i skat. Tværtimod. Jeg mener heller ikke, at højtbetalte faggrupper som advokater eller bankfolk nødvendigvis skal beskattes mere end nu. Nej, jeg taler om de superrige – så som dem, der har råd til at spekulere i at opkøbe flere ejendomme for at leje dem ud til andre til ågerpriser. For hvorfor skal de, som har mest, betale forholdsmæssigt meget mindre i skat end du og jeg, som knap kan holde sulten fra døren?
Formålet med at lægge en større skattebyrde på de superrige handler om at sænke din skat! Det handler ikke om at gøre den offentlige administration større. Det handler heller ikke om at være misundelig på folk, der har klaret sig godt, og misunde dem deres velstand. Nej, det handler om retfærdighed for hårdtarbejdende almindelige mennesker. Det handler om at vende udviklingen, så det, som almindelige familier ejer, ikke i stigende grad havner i hænderne på de superrige, som allerede har mere end nok i forvejen og ikke har brug for alle disse ejendomme, mere end du og jeg og andre mindre velhavende har.
Ved at beskatte de velhavende mere, kan din skat sænkes, så de penge, som de velhavende måske ved hjælp af snedig spekulation har fået op af lommen på dig og andre almindelige mennesker – bl.a. ved ikke at betale deres rimelige andel af skatten og presse priser op – kan flyttes tilbage til jeres lommer.
Lavere skat for løntagere med lav- og middelindkomst giver dem større købekraft
Lige nu belaster vores skattesystem hårdtarbejdende almindelige mennesker, mens de superrige ofte slipper for at betale skat – eller betaler forholdsmæssigt meget mindre i skat end den almindelige borger. Denne ulighed – sammen med den voldsomme inflation de sidste år – betyder blandt andet, at almindelige familier er under så stort økonomisk pres, at mange føler sig tvunget til at sælge ud af det, de ejer, og derved mister ejendomme, som meget sandsynligt kan ende i hænderne på de velhavende.
Ved at pålægge de velhavende at betale mere i skat, har vores myndigheder et redskab til at forhindre denne udvikling, da de kan omfordele samfundets ressourcer ved samtidig at lette skattebyrden for de lavt lønnede, så de får mere købekraft og bedre råd til at betale deres boliglån, husleje eller for varer og tjenester, de køber i lokalområdet, hvilket igen stimulerer økonomien og skaber grundlag for flere arbejdspladser.
Højere beskatning af de superrige betyder simpelthen, at du og jeg skal betale mindre i skat, så vi har mere tilbage af vores egen indkomst. Hvis de velhavende betaler forholdsmæssigt lige så stor en andel, som vi andre betaler i skat og afgifter, bliver de samlede skatteindtægter for landet større. Dette betyder, at der bliver mere finansiering til nødvendige offentlige tjenester, som måske i årtier har været underfinansieret. Der er virkelig behov for bedre sundhedstjenester, flere uddannelsesmuligheder, et stærkere retssystem osv.
Beskatning kan forhindre de velhavende i at presse hus- og lejepriserne op
Udfordringen er at få de superrige til at sælge ud af de ejendomme, de har fået ophobet. I øjeblikket nyder velhavende mennesker mange privilegier og høj indkomst fra store passive indtægter. De har derfor sjældent behov for at sælge noget. Tværtimod sikrer de sig blot flere passive indtægter gennem spekulation – såsom at købe flere huse, hvor de overbyder andre potentielle købere, som er mindre velhavende end dem, og som ingen chance har for at byde en højere pris for husene, for derefter at leje husene ud til lejepriser, ingen almindelige mennesker har råd til at betale. På denne måde presser de rige hus- og lejepriserne opad, hvor kun andre rige har råd til at købe huse, mens de samtidig kan glæde sig over, at værdien af deres købte ejendomme kun stiger.
De velhavende nyder især godt af, at der ingen ejendomsskat er på Færøerne! Dette tilskynder dem til at købe og akkumulere endnu flere ejendomme, hvilket igen mindsker udvalget af billigere boliger og presser priserne endnu højere op. Og således kan de velhavende (mis)bruge andres fattigdom og bolignød til at blive endnu rigere.
Højere huspriser og akkumulering af flere ejendomme hos nogle få gør det stadig sværere for almindelige mennesker at have råd til at købe eller leje en bolig. Når de velhavende har næsten al kontrol over boligmarkedet, forhindrer dette effektivt de lavtlønnede i at få adgang til det, som de som minimum har brug for for at overleve i samfundet. Hvis der ikke gøres noget ved denne skævvridning på Færøerne, kan vi forvente en ny bølge af udvandring fra Færøerne.
Men der er råd for det. Ved at pålægge de superrige mere skat, tilskynder vi dem indirekte til at sælge ud af deres ejendomme, så flere ejendomme igen bliver tilgængelige på markedet. Hvis de velhavende pålægges at betale ejendomsskat for ejendomme, der kun bruges til spekulation, kan det ikke længere betale sig lige så meget at eje så mange ejendomme. Der er da større sandsynlighed for, at de ønsker at sælge, så flere boliger kommer tilbage på markedet. Bliver udbuddet af boliger til salg eller leje større, falder priserne, så almindelige lavtlønnede familier har en chance for at få råd til at købe eller leje boliger igen.
Forhindre de superrige i at tage al magten og sikre et mere retfærdigt samfund.
Højere beskatning af de superrige handler således ikke om at udvide den offentlige administration, men om at udjævne magtbalancen og ejendomsfordelingen i samfundet noget mere. Som det står nu, mister både det offentlige og lav- og mellemindkomstgrupper flere og flere ejendomme, som i høj grad ender hos de velhavende. Den eneste måde at sikre billigere boliger, som almindelige mennesker har råd til at købe, er ved at pålægge de superrige højere skat. En sådan tilgang sikrer, at ressourcerne i samfundet bliver mere jævnt fordelt, så du og din husstand igen får råd til at eje mere og øge jeres egen velstand.
Højere skat er et begreb, der er blevet stærkt dæmoniseret, især af dem, der har mest at miste – dvs. de rige. Men det er et afgørende redskab at bruge, hvis man ønsker et mere retfærdigt samfund med mere økonomisk retfærdighed. Det er en beskyttelse mod, at de superrige sætter sig på stadig flere ejendomme, hvilket forhindrer almindelige mennesker i at eje deres egen bolig. Bliver de superrige ikke pålagt mere skat, er der intet, der forhindrer dem i at overtage næsten alle ressourcer og dermed overmagten i samfundet. Det betyder til syvende og sidst, at dine børn og børnebørn vil arve en verden, hvor de er ejendomsløse, uden økonomisk sikkerhed og uden mulighed for at eje eller købe ejendomme.
Sammenfattende handler beskatning af de superrige kun om at mindske din skat, så du får råd til mere – ikke om at udvide den offentlige administration. Det handler om at beskytte fremtiden for din husstand og sikre samfundet mod, at en lille elite får eneret til alle ejendomme og dermed magten i samfundet i fremtiden. Beskatning er det eneste effektive værktøj, vi har til at sikre os mod denne stigende ulighed og give alle borgere et mere retfærdigt livsgrundlag, som giver alle mulighed for at sikre sig økonomisk i fremtiden.
Den grundlæggende idé er, at en højere skat for de meget velhavende kan skabe et mere afbalanceret samfund. Det gør det muligt for almindelige borgere at få adgang til nødvendige ressourcer og ejendele, hvilket i sidste ende fører til større økonomisk lighed og social stabilitet. Ved at sikre en mere retfærdig fordeling af samfundets ressourcer kan vi bygge et stærkere og mere inklusivt samfund, hvor alle har mulighed for at trives.