Af Elin Brimheim Heinesen

Nu hvor et valg står for døren, har jeg lyst til at stille nogle spørgsmål til alle dem, der har tænkt sig at gøre deres demokratiske pligt og sætte deres kryds. Hvis du endnu ikke helt har besluttet dig for, hvem du skal stemme på, kan spørgsmålene måske hjælpe dig med at sætte krydset det rigtige sted. Og hvis du HAR taget beslutningen, er spørgsmålet ikke, HVOR du vil sætte krydset, men snarere: Ved du, HVORFOR du sætter krydset der, hvor du gør? Har du tænkt over, hvorfor du vælger netop den politiker?

“Ja, selvfølgelig har jeg tænkt over det,” svarer du måske. Men har du virkelig? Jeg har lyst til at grave lidt dybere og bede dig tænke over, hvordan du ville svare på spørgsmålene nedenfor. Og vær nu helt ærlig, når du svarer:

Hvorfor stemmer du, som du gør?

• Ved du årsagen til, at du vælger et bestemt parti?
• Eller vælger du partiet af gammel vane uden at tænke nærmere over hvorfor? Måske fordi din familie altid har stemt på det parti? Eller fordi du altid har været vant til at holde med det hold mod det andet hold og ikke vil svigte dit hold (næsten som en trofast fodboldfan, der holder med sit hold imod et andet)?
• Mener du , at dette er et godt grundlag for at vælge rigtigt?
• Vælger du med hjertet eller vælger du med hjernen? Med andre ord: Vælger du en politiker, fordi du kan lide ham eller hende som person (f.eks. fordi du synes, de er sympatiske, eller fordi han/hun er god til at sætte modstandere på plads og virker stærk, eller fordi du ved, at andre mennesker, du respekterer, vælger vedkommende)?
• Eller vælger du politikeren, fordi du ved præcis, hvad slags politik vedkommende står for?
• Ved du præcis, hvilke kerneområder den pågældende politiker har?

Hvad kan vi alle være enige om?

Hvis vi et øjeblik ser bort fra problematikker som venstre vs. højre, løsrivelse vs. union og sekularisering vs. religion som rettesnor, så kan man sige, at de fleste politikere er enige om og lover vælgerne ting som f.eks.:

• vi skal give erhvervslivet de bedste betingelser for at fungere så optimalt som muligt
• vi skal forsøge at skabe flere ben at stå på erhvervsmæssigt
• vi skal styrke sundhedsvæsnet og sikre de syge og svage bedre adgang til behandlinger
• vi skal styrke ældreområdet og give pensionisterne bedre vilkår
• vi skal tage bedre hånd om vores børn og unge og styrke daginstitutionsområdet
• vi skal forbedre uddannelsessystemet og uddannelsesmulighederne på Færøerne
• vi skal passe bedre på miljøet
• vi skal have en god og sikker infrastruktur med gode og velvedligeholdte veje, tunneler og broer
• vi skal have ligestilling mellem mænd og kvinder osv.

Det er næsten alle politikere enige i – og lover vælgerne. Det er svært at være uenig i det, når en politiker fører sig frem med sådanne slagordsargumenter, som nærmest er selvfølgeligheder. Men det siger i realiteten meget lidt om, hvilken politik politikeren faktisk vil føre.

Hvordan har politikeren tænkt sig, at disse mål skal nås?

• Ved du præcis, HVORDAN den politiker, du sætter dit kryds ved, har tænkt sig at nå disse mål?
• Ved du nøjagtigt, hvilke områder vedkommende prioriterer højere end andre?
• Har du undersøgt, om vedkommende har helt konkrete forslag til politiske løsninger på hvert af disse områder?
• Ved du, hvor meget vedkommende vil afsætte til disse løsninger?
• Ved du, hvordan vedkommende har tænkt sig at finansiere disse løsninger?
• Ved du, hvem politikerens løsninger reelt vil være til fordel for?
• Hvis politikeren har siddet i lagtinget før, har vedkommende så tidligere vist i handling, at han/hun holder det, de lover?
• Kan du med sikkerhed vide, at du vælger rigtigt, hvis du ikke kender svarene på ovenstående spørgsmål?

Tager politikeren udgangspunkt i, hvad vi IKKE skal have fremfor det, vi skal have?

• Har du også lyttet nøje til, hvordan den pågældende politiker argumenterer?
• Er der nogen egentlig, velbegrundet stillingtagen bag det, vedkommende siger?
• Eller er det bare snak, som skal skjule, at vedkommende i virkeligheden ikke ved, hvad han eller hun taler om?
• Hvad kendetegner politikerens argumentation?
• Tager vedkommende mest udgangspunkt i, hvad vi IKKE skal have, i stedet for hvad vi SKAL have?
• Taler politikeren meget om alt det, vi skal frygte og kæmpe IMOD?
• Eller taler politikeren om visioner – alt det gode, vi skal kæmpe FOR og kan opnå, hvis vi gør sådan eller sådan?
• Er det konkrete politiske løsninger, vedkommende taler mest om?
• Eller er det mest angreb på modparten, vedkommende bruger sin taletid på?
• Bruger vedkommende taletiden på at argumentere for sin egen politik?
• Eller går vedkommende mest efter modstanderen i stedet for efter målet?

Hvor konkret er politikeren i sin argumentation?

• Hvor klar er den pågældende politiker i sin argumentation?
• Taler vedkommende mest i slagord, som i realiteten siger meget lidt om den konkrete politik?
  Eksempel: “Det skal kunne betale sig at arbejde” – jo, selvfølgelig kan alle være enige i det, men hvad betyder det egentlig? Hvornår “betaler det sig” at arbejde? Hvornår “betaler det sig ikke” at arbejde? Og for hvem? Hvor stort er problemet? Hvad har den pågældende politiker tænkt sig at gøre ved det? Og hvordan har vedkommende tænkt sig, at løsningen skal se ud? Et andet eksempel: “Vi skal bevare Færøerne, som vi kender det.” Men hvad er det konkret, som det skal hedde sig, at vi “kender”? Hvem kender hvad? Er alt det, vi kender, godt? Skal intet ændres eller forbedres? Og hvis ja, hvad? Hvorfor? Præcis hvad er det, den pågældende politiker vil bevare, og hvorfor?
• Angriber den pågældende politiker bestemte synspunkter eller tendenser i samfundet uden at sige specifikt, hvem der står for disse synspunkter?
• Det er let at kritisere f.eks. den “stigende kravmentalitet” i samfundet, men hvor præcist mener politikeren, at grænsen går mellem rimelige krav og urimelige krav? Hvem er det i realiteten, politikeren mener, er så “krævende”? Siger den pågældende politiker noget specifikt om det? Eller er det bare kritik, som ingen adresse har – og som ingen derfor kan føle sig ramt af eller gøre noget ved? Hvordan forestiller politikeren sig, at “kravmentaliteten” skal bekæmpes?
• Slynger den pågældende politiker om sig med tal, som det er meget svært at gennemskue eller vurdere, om de virkelig siger noget om en reel situation?
• Eller vælger vedkommende kun tal, der bekræfter det, vedkommende på forhånd vil have bekræftet?

Er politikeren mere tilbøjelig til at angribe modstandere fremfor at prøve at opnå enighed?

• Bruger den pågældende politiker “stråmænd” i sine argumenter – dvs. kommer med påstande om, at modparten mener noget bestemt, og argumenterer så imod det, selvom modparten hverken har sagt eller ment det, som vedkommende hævder, at de mener?
• Mener vedkommende sig at vide alt om, hvad modparten mener, bedre end modparten ved det selv?
• Eller spørger politikeren sig for, før han eller hun fælder dom, viser interesse for og lytter til, hvad andre mener, og giver dem en chance for at svare for sig?
• Hævder den pågældende politiker, at modparten har skjulte planer eller motivationer, som ingen med sikkerhed kan vide, om modparten virkelig har, i stedet for at forholde sig direkte til de konkrete politiske forslag fra modparten og argumentere for eller imod, om de nu er gode eller ej – og hvorfor?
• Forholder den pågældende politiker sig til kritikken og modargumenterne fra modparten?
• Svarer vedkommende på kritikpunkterne? Eller kommer vedkommende med udenomssnak for at aflede og undgå at svare?
• Holder politikeren sig på sin egen banehalvdel? Eller prøver vedkommende blot at mistænkeliggøre dem, der kommer med kritikpunkter, og angriber alle, der vover at argumentere imod, med overdrevne beskyldninger og personlige angreb?
• Hvad mener du, formålet med politikernes argumenter først og fremmest skal være? At nedkæmpe modstand? Eller at finde fælles grund?
• Hvilken argumentationsmetode mener du mest sandsynligt fører til flest løsninger på reelle politiske problemer?
• Kan du gøre op med dig selv, hvilken argumentationsmetode du bedst kan lide og hvorfor?
• Hvorfor mener du, at netop den pågældende politikers argumentationsmetode, som du har tænkt dig at vælge, er bedre end andres?

Hvordan er du med til at sikre et flertal, der er leveringsdygtigt i løsninger, gavnlige for flest mulige?

Hvis du stiller dig selv spørgsmålene ovenfor og forsøger at svare på dem efter bedste evne – og derefter tager stilling til, om du kan leve med svarene, samt lader din konklusion påvirke dit valg, ja, så har du taget ansvar for, hvor du sætter dit kryds.

Men hvis du slet ikke har overvejet disse spørgsmål og ikke har gjort noget forsøg på at besvare dem, så vil det næppe være din deltagelse i valget, som sikrer, at vi får en fornuftig sammensætning i lagtinget, som kan samarbejde indbyrdes og virkelig gøre en forskel, hvor det færøske samfund kan blive organiseret på en måde, som er til gavn for hver eneste borger i landet.

Tag nu en velovervejet, velbegrundet beslutning, og gå så ned og stem ved valget og sæt dit værdifulde kryds.

Godt valg!