«

»

aug 27 2017

Print denne Indlæg

“Jamen, hvorfor kan vi ikke alle bare være veganere?”

FoodDem, der stiller sådan et spørgsmål, har ganske simpelt for lidt kendskab til livsvilkårene i lande som f.eks. Færøerne. De har ikke forstået, hvad der ligger til grund for, at der overhovedet kan leve mennesker på så afsides steder med et barsk, sub-arktiskt oceanisk klima og meget lidt dyrkbar jord – og ikke mindst hvorfor der overhovedet er supermarkeder disse steder.

(OBS! Read this article in English here: http://heinesen.info/wp/blog/2017/08/27/but-why-cant-we-all-just-be-vegans/)

Under 3 procent af jorden i det bjergrige, stejle færøske landskab kan dyrkes. Det forhindrer færinger i stor grad at dyrke planter, der kan spises. Det kan højst blive til lidt kartofler, roer og rabarber. Man kan ikke engang dyrke frugt og grønsager i drivhuse på bæredygtig vis (det er prøvet flere gange, og det kunne slet ikke betale sig), og slet ikke i de mængder, som det ville kræve at holde liv i knap 50.000 færinger.

I sub-arktiske og arktiske områder er plantevækst meget begrænset. Det betyder, at menneskene, der lever disse steder, er nødt til at leve af de dyr, der findes i deres nærmiljø – enten ved at spise dem selv eller ved at sælge de slagtede dyr/fisk til andre lande, for at få råd til at importere frugt og grønt. Naturen og klimaet sætter disse betingelser. Hvis ikke menneskerne indrettede sig efter det, kunne ingen overleve i de store arktiske og sub-arktiske områder på jorden. Millioner ville være nødt til at flygte til sydligere himmelstrøg, hvor man kan dyrke frugt og grønt, og som i forvejen er overbefolket (og som i fremtiden vil blive endnu mere overbefolket på grund af, at klimaændringer tvinger mennesker fra sydligere regioner til at flygte nordpå).

Færinger er nødt til at leve af det, de har til deres rådighed. Livet på øerne kræver – og har gennem mere end tusind år krævet – nogle helt særlige færdigheder, som færinger har udviklet og perfektioneret for at kunne overleve dette sted. Deres ”landbrugsjord” er havet rundt om Færøerne og den smule landjord, de råder over, og det er derfra, de henter langt det meste af det, som de lever af. Dette inkluderer både fisk, får, harer, fugle og… ja, grindehvaler.

Du må leve af det, der er tilgængeligt
Det faktum, at færingerne lever omgivet af havet, har naturligvis stor betydning i forhold til, hvad slags mad, folk spiser på Færøerne, i modsætning til hvad folk i – lad os sige – Italien, Ungarn, Mongoliet, Sierra Leone eller Australien spiser, hvor de har et helt andet klima og helt andre fødevarealternativer.

Folk over hele verden skaffer sig den mad, de har mulighed for at skaffe, der hvor de bor. Du har intet andet valg end at leve af det, der er tilgængeligt i dine omgivelser. Det er det, der i længden danner din madkultur og, ikke mindst, din økonomi. På Færøerne er det nu en gang således, at fiskeriet er det “landbrug” færingerne først og fremmest er nødt til at leve af, for der er ikke ret meget andet at spise eller tjene penge på. For at kunne overleve har færinger simpelthen ikke andet valg end at høste havets ressourcer.

Færinger er således i bund og grund et folkefærd, der kun eksisterer i kraft af, hvad deres natur kan give dem. Konkret lever færinger mest af fiskeeksport, som udgør over 90 procent af eksporten. Det lever de godt af. Færinger bygger ganske simpelt deres gode levestandard på havets rigdom.

Ingen supermarkeder uden aflivning af dyr
Dette er naturgivne livsbetingelser, som mange udlændinge har svært ved at sætte sig ind i, fordi de selv lever under helt andre betingelser og måler virkeligheden i forhold til deres egen standard og den virkelighed, de selv lever i. De ser bare den gode levestandard på Færøerne, der er fuldt på højde med levestandarden i andre lande i den vestlige verden. Og de ser de mange færøske supermarkeder og alt det frugt og grønt på hylderne, og tror, at færinger – ligesom de selv gør – bare kan købe frugt og grønt i stedet for at spise kød.

De glemmer, at uden aflivning og slagtning af dyr, ville der ingen frugt og ingen grønsager være på hylderne. De glemmer, at grunden til, at levestandarden på Færøerne er så høj, som den er, netop hænger sammen med færingers aflivning af dyr. Det er netop det, der er grunden til, at der overhovedet findes supermarkeder på Færøerne.

Det er kun, fordi færinger har dræbt hvaler, får og fisk til eget forbrug, plus dræbt nogle flere fisk til eksport, at der blev råd til at importere alt det frugt og grønt, man ser i supermarkederne på Færøerne. Uden færingernes færdigheder til at aflive dyr på en både effektiv og bæredygtig måde (færinger er jo ikke interesseret i at hugge grenen af, de selv sidder på), ville der ikke være nogen supermarkeder, der kunne sælge frugt og grønt.

Aflivning af dyr giver råd til frugt og grønt
Hvis færinger skulle holde op med at dræbe f.eks. grindehvaler, ville de bare være nødt til at dræbe flere andre dyr for at dække det tabte ind. De ville være nødt til at dræbe mange, mange flere fisk for at kunne eksportere mere, så de får råd til at importere mere mad fra udlandet. I praksis ville det betyde, at mange flere fisk i havet rundt om Færøerne og mange flere udenlandske køer, svin, kyllinger eller andre dyr måtte dø og slagtes, for at færinger kan dække sit madforbrug ind som erstatning for det mistede hvalkød, som udgør omkring en fjerde- eller femtedel af færingernes kødforbrug.

Eller lad os sige, at hvis færinger – iflg. veganernes drøm – pludselig alle sammen gik hen og blev veganere/vegetarer – eller lad os gå endnu længere: hvis hele verdens befolkning blev veganere/vegetarer, og færinger derfor ingen fisk, ingen får, ingen fugle og ingen hvaler kunne dræbe mere – ja, så ville der ingen lokale ressourcer være at leve af, og der ville ingen mad være overhovedet på øerne. Færinger ville ingen fisk have at eksportere og tjene penge på og derfor heller ingen penge have overhovedet til at importere frugt og grønt for.

Det ville være komplet umuligt at overleve på Færøerne. Færinger er derfor ganske simpelt – også den dag i dag – stadig nødt til at dræbe dyr for at overleve på øerne – også selv om de selv blev veganere/vegetarer alle sammen. Og det er også grunden til, at færinger så indædt forsvarer deres brug af de få ressourcer, der er i den natur, der omgiver dem, fordi de ved godt, at de ikke kunne leve uden. Det handler ganske simpelt om hele deres eksistensgrundlag.

Kultursammenstød mellem by- og naturmennesker
Jeg er selv opvokset i en familie, hvor af de fleste havde typiske færøske beskæftigelser. De var fiskere, sømænd og bønder – mennesker, der levede midt i og direkte af naturen. Mennesker, som aldrig ville overleve, hvis ikke de måtte bruge de naturlige ressourcer, der findes i deres nærmiljø. I min barndom levede jeg midt i deres verden. Jeg kender derfor til den naturlige rytme hen over året, som færingerne har indrettet deres liv efter, og til alle de traditioner, der knytter sig til årets forskellige sæsoner i forbindelse med fårehold og fiskeri. Noget, som de fleste globaliserede og teknificerede storbybeboere kender meget lidt til og/eller er blevet mere eller mindre fremmedgjort fra.

Lad mig lige fortælle, at jeg også har levet en stor del af mit voksne liv, nærmere bestemt i et kvart århundrede, i en større by – nemlig i København. Jeg kender derfor til den tankegang, man tit møder hos især storbybeboere. Man kan sige, at jeg har et godt sammenligningsgrundlag. Jeg har set den færøske og den danske (københavnske) kultur både indefra og udefra. Og de er meget forskellige.

For mig at se, lever mange storbybeboere i en næsten udelukkende menneskeskabt, for ikke at sige ‘kunstig’ verden, som sikkert føles meget virkelig for dem, men som ligger meget langt fra det barske liv i Nordatlanten, hvor mennesker i langt højere grad er underkastet naturens luner. Storbybeboere er jo ikke selv tvunget i samme grad til at være ansvarlige for deres egen overlevelse og leve direkte af naturen. De har den luksus, at de kan overlade deres overlevelse – dvs. madanskaffelse – til systemet og f.eks. lade andre om det beskidte job, som det er at dræbe de dyr, de spiser.

Bymennesker menneskeliggør dyr
Storbybeboere forstår derfor heller ikke, hvad det egentlig vil sige – eller hvad det f.eks. kan indebære ikke at have andet valg, hvis man vil overleve, end at leve af at dræbe dyr, sådan som mange mennesker i sub-arktiske og arktiske områder er nødt til at gøre i meget højere grad.

Storbybeboere har bedre “råd” til at opfatte dyr anderledes. Dyr – især pattedyr – er væsener, der af mange storbybeboere mest bliver opfattet som søde, rare kæledyr. Dyrene bliver menneskeliggjort (antropomorphiseret) – dvs. tillagt menneskelige egenskaber og så personificeret, at de nærmest rangerer på højde med mennesker. Jo højere “cuteness” faktor, jo mere forargede bliver disse mennesker over, at dyrene bliver dræbt for at ende som føde for mennesker.

Drab af dyr (især dem, der bliver opfattet som særligt søde, så som hvaler f.eks.) bliver derfor sammenlignet med mord på mennesker. En del mennesker knytter sig endda så tæt til dyrene følelsesmæssigt, at de sætter dem højere end mennesker. De vil forsvare dyrene med deres liv, og hele verden bør derfor partout tvinges til at se på dyrene på samme måde. Det er den slags mennesker, der melder sig ind i rabiate dyreværnsorganisationer som Sea Shepherd f.eks.

Det, som er anderledes med det færøske folk er, at selv om færinger er blevet moderniseret og globaliseret i de senere år og ligner storbybeboerne til forveksling – og selv om mange unge mennesker især i Tórshavn, er meget påvirket af omverdenen og ikke længere har den samme føling med, hvad der får samfundshjulene til at snurre rundt på Færøerne, så føler de fleste mennesker på Færøerne dog stadig, at de har en meget tæt forbindelse til den gamle måde at (over)leve på på Færøerne i tæt samklang med naturen. De har stadig en direkte “hands on” forståelse af, hvilken betydning naturens ressourcer har, og at deres egen overlevelse rent faktisk baserer sig på aflivning af dyr.

Stor respekt for det, der sikrer overlevelsen
Den færøske natur er svær at overse. Du kan ganske simpelt ikke undslippe naturen, når du bor på sådan en lille øgruppe i midten af ​​Nordatlanten. Naturen er allestedsnærværende alle vegne omkring dig hele tiden. Du kan umuligt glemme den. Især fordi klimaet er så barsk det meste af året, så du ikke kan gøre for, at du bogstaveligt føler naturen med hele din krop hver eneste dag, når du går uden for døren.

Selv om en del af hverdagen for mange færinger (især i den eneste egentlige by på Færøerne, Tórshavn, med 20.000 indbyggere) kunne ligne dagligdagen, som den er for mennesker i det meste af den vestlige verden, med dens shopping centre, supermarkeder, caféer og restauranter, så er der så mange andre aspekter ved livet på Færøerne, der stadig er meget anderledes på grund af den natur, færingerne lever i.

Selv om det færøske folk forekommer moderne og veluddannet, er det et faktum, at alle – hver eneste færing – i virkeligheden stadig er meget afhængige af det relativt begrænsede udvalg af naturlige ressourcer, som de har adgang til i dette lille land midt i det store hav. Dette faktum er noget, som så godt som alle på Færøerne er meget bevidste om. Færinger flest ved, hvad folket her bygger hele sin eksistens på, og har derfor (som regel) stor respekt for det, der sikrer grundlaget under alles overlevelse på øerne.

Selvskaffet mad en væsentlig del af kulturen
Det kan godt være, at mange færinger lever et moderne liv på linje med f.eks. københavnere, men samtidigt skaffer mange moderne færinger stadig mad til sig selv og familien på de gamle måder også – i hvert fald delvis.

Noget som er meget svært for udenforstående at forstå, er, at det føles som en nødvendighed for mange færinger at leve både et moderne og et mere traditionelt liv, hvor man selv fanger sin egen føde, bl.a. fordi man på Færøerne, på grund af en reel risiko for hyppigt tilbagevendende økonomiske kriser, aldrig kan føle sig helt sikker på, at systemet vil gribe dig, hvis du falder. Folk sætter derfor en ære i at være så selvforsynende som muligt.

Hele samfundet er indrettet på en måde, hvor folk sætter pris på og accepterer, at det er nødvendigt at afbryde dit daglige arbejde, når tiden er kommet til at bringe fårene hjem og slagte dem, eller gå på fangst efter mallemukker eller andre fugle, eller på hare-jagt, eller deltage i grindedrab – og desuden at forberede og lagre den mad, du har skaffet til dig selv og din familie.

Disse fødevarer, som folk selv tilvejebringer til sin familie, udgør en stor del af det samlede forbrug af mad og er helt uundværlig for de fleste familier – især for de 12% på Færøerne, der lever på eller under fattigdomsgrænsen.

Kulturimperialisme at forvente vegansk livsstil af færinger
Nu i nogle år er Færøerne hver sommer blevet invaderet af en masse mennesker, som bringer deres veganer- eller vegetarlivsstil med sig, mange opildnet af organisationer som Sea Shepherd. De kommer for at forsøge at tvinge færinger til at opgive det liv, som altid har været naturligt for folket at leve på disse kanter, og forstår ikke, at den lokale mad fra naturens spisekammer er uløseligt forbundet med det færøske folks overlevelse og kultur som helhed. De forstår ikke, at når færinger f.eks. dræber hvaler, er det ikke så væsensforskelligt fra det, som slagterne gør i deres eget land. Forskellen er dog, at i lande under sydligere himmelstrøg har folk mulighed for at vælge at anskaffe mad til sig selv ved at dyrke planter i stedet for at dræbe dyr. På Færøerne, har de ikke dette valg.

Det kan derfor ikke betragtes som andet end kulturimperialisme, når udenforstående invaderer et land (som det f.eks. skete i somrene i 2014 og 2015) i et antal svarende til, at en million udlændinge invaderede f.eks. Storbritannien eller Frankrig, greb forstyrrende ind i folks liv der, tilsmudsede dem med hetzkampagner i alverdens medier, gjorde alle mulige krumspring for at forhindre dem i at spise den mad, de altid har været vant til at spise, og forhindre dem i at overleve på den måde, de altid har gjort i den natur, de lever i og af.

Det kan ikke betragtes som andet end kulturimperialisme at rejse til et fremmed land, som du ingen relation har til, for at fortælle de mennesker, der bor der, at de skal leve på måder, som ikke føles naturlige for dem, og kræve, at de skal leve et helt andet slags liv, der er helt uforeneligt med den natur, færinger lever i. Hvordan kan man tillade sig at forlange, at færinger skal adoptere en livsstil, der i grunden tilhører et helt andet klima og et helt andet miljø, og som i længden reelt ville betyde, at færingernes livsgrundlag på øerne ville smuldre?

Vil de nogensinde kunne forstå?
Færinger kan forsvare deres livsstil og fisk- og kødbaserede overlevelse nok så meget mod angrebene fra f.eks. Sea Shepherd, men fanatiske anti-hvalfangst aktivister lader sig aldrig overbevise alligevel – og næppe heller vegetarer/veganere i det hele taget verden over.

Men det lader sig måske gøre at forklare for almindelige fornuftige mennesker rundt omkring i verden – især dem, som selv er glade for at spise kød og fisk – hvorfor færinger er nødt til at dræbe dyr/fisk, og få dem til at forstå, at lige meget om folk på Færøerne bliver veganere/vegetarer eller ej, er det stadigvæk helt og aldeles nødvendigt for færinger at dræbe dyr/fisk alligevel til eksport, hvis de overhovedet skal gøre sig noget håb om kunne bevare et bæredygtigt samfund og overleve på disse stormomsuste øer, som ikke har andre ressourcer end lige netop det.

Comments

comments

Powered by Facebook Comments

Permanent link til denne artikel: http://heinesen.info/wp/da/blog/2017/08/27/jamen-hvorfor-kan-vi-ikke-alle-bare-vaere-veganere/